11/09/2016
Dagens løbs opdatering.
Det er mellem 20-25 år siden jeg sidste gang kørte et reelt cykelløb, inden jeg i dag skulle køre Motorvejsløb i Silkeborg.
Tankerne var derfor mange her til morgen på vej mod Silkeborg. Ville jeg kunne sidde med? Hvor hurtigt ville der blive kørt? Osv. Var derfor meget spændt, da jeg nærmede mig startlinjen.
Starten blev udsat 10 på grund af styrt i en af grupperne, som allerede var i gang ide på ruten. Jeg havde valgt at placere mig i forreste gruppe, som var planlagt til minimum 35 i snit. Men alle +600 startere var reelt samlet i en stor samlet start.
Starten var en masterstart så der blev heldigvis ikke psyko startet og kørt fra alle sider fra start.
Vi kom godt og sikkert afsted - alle +600 og der blev kørt efter løbsbilen var væk. Startede med at køre op mod Haarup gennem skoven og i medvind. Farten var ikke meget under 40 km/t op af bakke på noget tidspunkt.
Vi var nu er stor gruppe på omkring 100- 150 som sad med op, og jeg kom rundt ved vendepunktet som ca. 70. Lidt skidt placering, da jeg vidste der ville blive kørt så snart de kom rundt og skulle ned af bakke igen. Heldigvis i modvind og der var mange som gerne ville køre dem ind igen, så inde midt i Silkeborg var vi samlet igen i en meget stor gruppe.
Farten var høj nu op mod Funder, men ikke vild. Fantastisk at køre gennem Silkeborg med flere hundrede tilskuere som skabte en super atmosfære.
Vi havde modvind hele vejen til Funder og der var ikke den store vilje til at sidde i front. Sad selv godt pakket ned i feltet, og nød at blive trukket op. Var igen ikke helt vågen da vi skulle vende oppe i Funder. Her skulle vi nu op af afkørslen, rundt i rundkørslen, over broen, rundkørsel og ned igen på motorvejen.
Følte egentligt at jeg sad nogenlunde men da feltet blev trukket ud op mod rundkørslen kunne jeg godt se jeg havde dummet mig. %{ #]^* - sad som nr 75-100 og var på vej op da de forreste var på vej over broen. Jeg vidste, at vi nu kom ned igen i medvind og ned af bakke hele vejen til Silkeborg igen. Og jeg vidste der ville blive kørt hos de forreste.
F**K - bandede og svovlede over mig selv, var sikker på det ville knække nu og jeg ikke kom op igen.
Så over broen og ned igen, hvor jeg havde taget et par chancer for lige at vinde et par pladser. Og så ellers bare fuld gas ned igen. Heldigvis kom 3 andre guttere forbi som alle ville træde, og vi fik hurigt lavet et samarbejde. Og så ellers 1 km fuld gas hvor vi kørte all out ikke under 50 km/t for at komme op igen.
Kom således tilbage til fronten med krampe i begge ben, og vi var endnu ikke halvvejs. Kom heldigvis på hjul igen og slap af med krampen hurtigt. Men nu med 55 km/t ned mod Silkeborg.
Nu op igen mod Haarup, hvor der igen blev trådt til op ad motorvejsbroen. For til sidst at se mig selv i front og trække feltet de sidste par hundrede meter. Så ved vendepunktet sad jeg som nr. 10-15 stk på mit maks, hvorefter de igen accelerede ned mod Silkeborg.
Så med mellem 40-50 km/t i modvinden ned af bakke, kommer der alligevel nogenlunde samling nede i byen inden det igen gik op mod Funder.
Igen faldt farten i modvinden, og alle vidste der ville blive kørt på tilbagevejen. 3 km før Funder ville jeg være sikker på, at jeg ikke lavede samme fejl som før så jeg gik i front og lå som nr. 3-4 stykker og kørte med rundt i skiftene. Kom således op som nr. 10-15 i første rundkørsel og på samme placering da vi igen kom ned på motorvejen.
Nu blev der for alvor lukket op med kun 7 km hjem. Der blev hugget på alle sider, og så snart 1 var kørt hjem - kørte 2-3 nye. Farten var næsten ikke under 50 km/t på noget tidspunkt.
Forsøgte hele tiden ikke at blive for ivrig, og komme for langt frem for tidligt - men ej heller at sidde for langt tilbage. Så sad hele tiden som nr 20-30 stk i så meget læ jeg kunne finde. Alle kørte næsten fuld gas med + 50 km/t
Med 3 km tilbage tog jeg chancen og vidste det var nu eller aldrig. Så ud til venstre og fuld spurt helt op til fronten, og ind bag nr. 3 i front. Kunne mærke lidt til krampen igen, men skulle bare holde på nu.
Farten var nu over 60 km/t ned at bakke og jeg sad som nr 4 og trådte tæt på maks med omkring 1000 meter igen.
Perfekt timet. Følte endda jeg måske havde 5-8% ekstra tilbage. 300 meter tilbage og nu kom de bagfra fra alle sider, og jeg tog ham til højres hjul. Stadig med i front omkring 10 mand på kryds og tværs for fuld smadder.
100 meter hjem - op og stå og kom så med det aller sidste. KRAMPE!!! F**k - ned igen. Krampe. 😩😩. Og de kommer forbi.
Ender som nr. 16 - 1 sek efter vinderen.
Godkendt alligevel og efterfølgende tilfreds. Kom hjem med 40,9 i snit og med 69,7 km/t i spurten ifølge computeren.
Men er pænt smadret nu. 😃😃☀️☀️ Fantastisk løb - glæder mig allerede til næste løb.
Vi ses.