05/07/2026
Kære alle tak for tålmodigheden med et nyt system. Vi er allerede blevet meget klogere på systemet og har fået en masse erfaringer som vi kan bruge til næste sæson. Trods de besværligheder systemet har ført med sig nærmer vi os allerede de 400 medlemmer. Vi er glade over den store opbakning til vores forening. Både bestyrelsen og vores frivillige trænere bruger meget tid på at skabe et godt foreningsliv i vores dejlige Funder!
Foreningen går på sommerferie nu, og vil derfor lige komme med en sidste opdatering, som forhåbentlig kan besvare de fleste spørgsmål.
Holdsport er bygget op sådan at alle gymnaster skal have en bruger som de skal tilmelde sig med. Brugere kan tilknyttes en eller flere forælderbrugere, som kan samle familiens brugere.
Holdsport vil blive brugt til alt kommunikation i klubben, så det er godt at få styr på appen i løbet af sommeren.
Man tilmelder sig et hold ved at trykke anmod. Har man fået plads vil det fremgå under “Mine hold”. Man får umiddelbart ikke en bekræftelsesmail, men modtager senere en mail om betaling.
Betaling kan tilmeldes automatisk betaling, pengene trækkes 7 dage efter tilmelding. Har man ikke tilmeldt automatisk betaling vil man modtage en mail om opkrævning. Man har 7 dage til at betale.
Hvis man er tilmeldt som forælder i stedet for barnet, så skriv til Mette på 23931796, så kan vi bytte pladsen ud til barnet.
Ligeledes hvis man er blevet dobbelt tilmeldt eller ønsker at få slettet sin plads. Dette skal gøres senest den 6/7 - hvis ikke kontingentet skal trækkes.
Vores hjemmeside er stadig under opbygning og har derfor også reklamer pt., men holdoversigt med træningstid og kontingentpris kan findes under de enkelte hold er at finde herinde: https://www.holdsport.net/klub/funder-gf-gymnastik
Der er stadig pladser på (meget få på nogle):
Abeunger 2 - 2024
Alfebørn - 2021/2022
Crossdance
Funder springhold - 5. Klasse og op
Juniorspring og -rytme - 3., 4. (5.) klasse
Motionsboksning mandag og tirsdag
Rytme og dans - 5. Klasse og op
Spring- og rytmespirer - 1. Klasse
Tigerunger 1 - 2023
Turbospring og -rytme - 2. Klasse
Sæsonen starter i uge 36 - mere info sendes ud slt august.
God sommer ☀️