18/08/2026
Efter en fantastisk åbningsfest i de nye haller i fredags, er det vist meget passende, at vi allerede nu begynder at kigge frem mod næste store fest i SSIF-regi. 🍻
🎟️ Køb din billet her: https://www.sejssvejbaek-if.dk/byfest/
Lørdag 7. november inviterer vi igen til SEJS-SVEJBÆK BYFEST! 🥳
Og i år prøver vi noget nyt…
🎹 Vi åbner allerede kl. 16.00 med forfest og Pianobar med Ben Noke – kendt fra Pianobaren på Smukfest. Vi håber at skabe den helt rigtige start på aftenen med fællessang, kolde fadøl og masser af mennesker, der har lyst til at mødes lidt tidligere.
🍽️ Maden serveres kl. 18.00
🎸 Og senere på aftenen overtager BÅNDSALAT, når forfesten bliver til rigtig byfest med dans, fest og live musik.
Vi har også droppet bordreservationerne i år. Kom i god tid, find en plads med vennerne, naboerne – eller dem, du ender med at falde i snak med over en fadøl. 😉
Byfesten er for hele byen – og alle over 18 år er velkomne, uanset om du er medlem af SSIF eller ej.
Vi har glædet os til at lave årets byfest, og vi håber, I har lyst til at være med fra starten. ❤️
🎟️ Køb din billet her: https://www.sejssvejbaek-if.dk/byfest/
Vi ses til en forhåbentlig fantastisk aften i Sejs-Svejbæk! 🍻🎹🎸
SSIF