18/08/2019
Havørred Guide Fyn
Lasse Kashmir Larsen
🐟
Jeg fangede min første havørred før jeg overhovedet husker, men noget må det have gjort eftersom jeg har jagtet fedtfinner siden.
far, far, faar, må jeg ikke komme med ? af og til blev jeg så skuffet, og følte mig forrådt på det groveste. Den dag i dag, hvor jeg selv har fået en dreng, ved jeg at det ikke altid er nemt at have en pjørk med. Andre gange kunne jeg vende og dreje mig i sengen og ikke sove den halve nat af bare spænding, jeg vidste nemlig min far ville vække mig før solen stod op. Tasker og stænger stod pakket og klar til det nye eventyr, solopgangen i horisonten, og de spændene historier min far fortalte på vej til fiskepladsen i nattens mørke.
jeg syntes at havørreden var så sej når han fortalte om fødeemner, tidevand, vandringer, årstider, osv. osv.
Min far (Tony Larsen) og hans Fyggi Fyn venner har af og til haft mig med på tur, hvilket ikke altid har gået godt, men det er oplevelser jeg aldrig vil glemme.
F.eks. første gang jeg var på Æbelø, var med min far og Torben Nielsen. Jeg var ikke særlig gammel da vi gik fra Jersore over Ebbevejen. Da vi kom til broddet blev vi samlet op af en traktor og kørt til gården derfra. Dengang kunne man sove på gården. Jeg husker det som en stor, flot og charmerende stue, med åben pejs, gevir på væggene og stort flot planke spisebord. Et sted jeg kunne have boet for evigt. Vi fiskede lidt spredt, og jeg havde lov til at rende rundt på stranden lidt alene, velvidende om at far var rundt om næste pynt. Det var et sandt Narnia for en lille dreng. På den dag lykkedes det mig at falde og knække stangen i de store sten på stranden, men heldigvis kun spidsen. Desværre var det min fars kære eje, en stang han selv havde lavet i sin ungdom. Senere på dagen lykkedes det mig også at tage en kold dukkert, med fyldte waders og hundesvømning ind til land. Torben Nielsen stod et stykke fra mig, og min far længere væk.
Jeg rystede af kulde og flovhed, og det var ikke sommer da Torben smed sit tøj og gav mig sit alt for store, men varme fisketøj på. Han rendte efterfølgende halvnøgen rundt inde under sine neopren waders og vadejakke. Jeg var tør og varm da min far nåede hen til os. Han gik derfor ud på ulykkestedet og sparkede mine tabte ting ind til bredden.
Torben Nielsens gode gerning gav ham god karma. Pludselig kaldte han os til Østerhoved hvor han fightede en halvmeters fisk. Jeg blev placeret på en sten mellem hajtænderne, og inden længe var der bid. Den dag lærte jeg, at man ikke skal holde en halvmeters fisk løftet over vandet. Men jeg syntes jeg havde fightet den nok, og jeg var klar til at min far skulle tage kæmpefisken. Den sprællede og dinglede foran ham, mens jeg råbte tag den, tag den far, men pludselig forsvandt den fra krogen, ned mellem benene på far, mens den spændte stang kastede blinket opad, rev min fars kasket af, og han lignede nu et kæmpe spørgsmålstegn da både fisk og kasket forsvandt i samme øjeblik, mens hans lille dreng skældte ud.
som skrevet er det ture jeg aldrig glemmer, og Fyggi drengene har jeg ofte set op til. På trods af at en hvis person satte en mindre dille i gang, med at lave fluedubbing af konens kønshår, og min onkel med sit røvskæg. Gudskelov for jeg aldrig fik slikket på sådan en flue.
Da jeg blev 11 og indmeldt i Dalum lystfiskerforening var det tid til at jeg lærte at fiske med flue, hvilket var en stor åbenbaring. Det satte fiskeriet i et helt nyt perspektiv. Nympher, tørfluer og havørred fluer til åen skulle laves, og forstås. Jeg var nu også gammel nok til at cykle til åen med en lidt ældre ven. Jeg tilbragte meget af min tid ved åen, og skolen blev pludselig mindre og mindre vigtig. Der var jo ørreder at fange i åen.
Som 13 årig startede jeg som stikirenddreng i Go-fishing, hvilket jeg den dag i dag kan være lidt ked af, fordi jeg dengang ikke var klar/moden nok til det arbejde. Jeg var en ung usikker dreng i puberteten, hvor alt gik ud på at være sej i skolen.
jeg mødte trods alt mit helt store idol, som en dag sad og signerede sin bog i butikken da jeg mødte ind, nemlig Henrik Mortensen. Jeg var piv stolt da han kaldte mig hen og udleverede en bog med en kort personlig hilsen.
Jeg havde nu brugt så meget tid ved åen i stedet for skolen, så jeg fik meddelelsen at jeg skulle gå 8 klasse om, eller finde en anden skole. Dette var på årets sidste skoledag, få dage før mig og min far skulle med et hold op til Gaula, for at fiske laks på Guide Line stykket.
Jesper Lindquist var kok på denne tur og havde en lærling med som hedder Bjarke. Bjarke havde gået på Aalestrup naturefterskole og anbefalede den til min far, da han hørte min lille historie. Jeg var 14 år og fangede min første laks på den tur. 7,4kg på tohånds fluestang ( #7 Gloomis), med en flue jeg havde fået af en svensker fra den anden bred, tack så mycket.
Efter turen, midt i sommerferien ringede min far til den anbefalede Aalestrup naturefterskole som forbarmede sig og gav mig en plads. Det er sjovt at se hvordan en skolekammerat som Andreas Peter Rasmussen nu lever af sin hobby. Jeg er glad på hans vegne og håber det bliver mig selv en dag. Min gode ven Janus Frëj Bäckström som jeg næsten er vokset op med, og fisket med siden vi var små, misunder jeg også hver dag. Han lever i dag også af sin hobby, og efter Aalestrup naturefterskole tog han på Forshaga fiske akademi. Det var dengang jeg lavede min største fejl i livet. Jeg tog aldrig med til Forshaga, men blev i stedet murer. Lige meget hvor glad jeg er for at kunne mit håndværk er jeg super ked af at jeg ikke fulgte mit hjerte dengang. Men det var en sjov tid, hvor venner, byen og spas stjal min opmærksomhed.
Jeg har aldrig sluppet stangen og jeg har altid holdt mig opdateret i lystfiskerverdenen, faktisk nok til at mit tidligere forhold gik i stykker til fordel for fluestangen, hvilken jeg siden 11 års alderen har svoret til. Men efter jeg har fået barn, er fluen byttet mere og mere ud med en spinnestang, da dette er hurtigere og lettere med min lille pjørk hængende på maven. Min mening om spinnefiskeri vil jeg helst ikke beskrive, men jeg kan fortælle at den har ændret sig drastisk efter jeg har fundet ud af hvor effektivt det kan være. Da jeg først knækkede koden med spinnefiskeri var det slet ikke så kedeligt som jeg ellers mente det var, og som Jack Schultz siger det så fint, så er der ingen grund til kun at specialisere sig i en af delene, det er langt mere effektivt at mestre begge dele. I dag har vi i øvrigt nogle rigtig fede agn at vælge imellem, som i sig selv gør fiskeriet meget sjovere, idet man tror ekstra meget på sit agn valg.
I min tid som lystfisker har jeg erfaret mig en hel del om kystfiskeri efter fynske havørreder, og jeg har læst samt studeret denne uberegnelige skabning. En ting jeg bl.a. også har fundet ud af, er at der findes utrolig mange dygtige lystfiskere og guider, og selvom vi alle som udgangspunkt gør det samme, så er der en kæmpe forskel på hvad vi egentlig tænker, gør, vælger af pladser, agn osv.
Jeg kunne skrive en hel bog om hvad jeg har erfaret, lært og læst mig til, men der er kæmpe forskel på om jeg fisker med flue eller spin, om det er sommer eller vinter, høj eller lav vandet osv. osv.
Jeg er nu nået til et punkt i mit liv hvor jeg vil følge mit hjerte og drage mod den levevej jeg altid har drømt om.
Derfor vil jeg gerne være din guide.
Skriv endelig til mig for et godt råd eller andet. KNÆK OG BRÆK
Del gerne 🐟
Lasse Kashmir Larsen
