16/09/2026
🏊♂️💙 Fantastisk sponsorsvømmedag i Svømmeklubben Sønderborg 💙🏊♂️
Så har vi afholdt Sponsorsvømmedag, og sikke en dag det blev!
Rigtig mange af klubbens talent- og konkurrencesvømmere var med og gav den gas i bassinet for at svømme penge ind til deres store sportsinteresse, nemlig svømning i SKS. Svømmerne gjorde en imponerende indsats og tilbagelagde tilsammen hele 30 kilometer på en søndag eftermiddag. 👏💪
Vi er enormt glade for den store opbakning fra venner, familie, lokale erhvervsdrivende og virksomheder, som valgte at sponsorere svømmerne og svømmeklubben. Takket være jer har vi samlet vigtige midler ind til konkurrenceafdelingen, så vi kan fortsætte med at udvikle vores svømmere og skabe gode oplevelser i klubben.
Derudover lykkedes det at samle rigtig mange flotte gaver ind fra lokale butikker. De bliver præmier i vores store tombola senere på efteråret. 🎁🍂
En kæmpe tak til alle, der støttede arrangementet på den ene eller anden måde, og til alle jer, der hjalp på dagen med tidstagning, banetælling, kagebagning og andre gode sager. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre! 🙏
En særlig tak til vores sponsorer og gavmilde bidragydere, her et udpluk af dem:
⭐ Sandet Entreprenør & Udlejning
⭐ Davidsen Vejen
⭐ K. Nordstrøm
⭐ FysioDanmark Sønderborg
⭐ Min købmand Blans ved Tina Nielsen
⭐ Sejer & Sønnichsen A/S
⭐ Selandia Advokater
Tak for opbakningen til SKS og vores svømmere. Sammen skaber vi de bedste rammer for børnene og svømning i Sønderborg 💙🏊♀️