05/08/2026
Senioridræt holder kroppen i gang – og humøret højt🤩🏊♀️🏸🎳
Et aktivt seniorliv giver mere energi, velvære og overskud i hverdagen. Med Gladsaxe Kommunes Senioridræt kan du holde dig i gang, samtidig med at du møder andre, der deler din glæde ved idræt og bevægelse.
Nu er tilmeldingen åben til sæson 2026/2027, som løber fra 1. september 2026 til 31. maj 2027.
Senioridræt tilbyder hold på flere niveauer, så du kan finde en aktivitet, der passer til dig. Er du til rolige stræk-, styrke- og balanceøvelser, kan du vælge ’Slow-motion’. Ønsker du mere styrke- og udholdenhedstræning, er ’Sved på panden’ måske noget for dig.
Derudover byder Senioridræt også på flere andre muligheder som varmvandstræning, svømning, bowling og badminton.
Har du udfordringer med din balance eller benytter et hjælpemiddel, er stolegymnastik et godt tilbud. Her foregår træningen på og omkring en stol, og der er også mulighed for at deltage, selvom du sidder i kørestol eller ikke har kræfter til at rejse dig.
Instruktørerne fra Senioridræt glæder sig til at byde både nye og kendte deltagere velkommen til en ny sæson med bevægelse, fællesskab og gode oplevelser.
💻 Læs mere om holdene, priser og tilmeld dig på gladsaxe.dk/senioridraet.
☎️ Har du brug for hjælp til tilmeldingen? Fra d.12.-30. august kan du få hjælp hver tirsdag og torsdag kl. 8-10 på telefon 25 14 35 10 eller 29 36 81 80.