19/06/2026
ALLE 12 - 19 årige lystfiskere læs med her:
Et koncept for de unge, der vil mere
Predator Quest er tænkt som et mere målrettet og teknisk koncept end Fiskechallenge. Det er for de unge lystfiskere, der allerede har prøvet kræfter med fiskeriet og gerne vil videre. Mange i målgruppen har allerede en klar interesse for predatorfiskeri, følger med på sociale medier, nørder grej og teknikker — og stiller større krav til deres udstyr samt egne resultater. Netop derfor ligger konceptet helt naturligt i Savage Gear-universet.
Bygger videre på Fiskechallenge
Abu Garcias Fiskechallenge har gennem årene vist, at børn og unge gerne vil lystfiskeriet, når det bliver præsenteret på en måde, der er nem at forstå og sjov at deltage i. Med challengekort, artsjagt, stempler i grejbutikken og en klar mission har Fiskechallenge gjort fiskeriet mere konkret og legende for tusindvis af børn.
Savage Future Predator Quest bygger på nogle af de samme tanker, men løfter sværhedsgraden og målretter oplevelsen til en ældre gruppe. Her handler det ikke længere kun om at prøve mange forskellige former for fiskeri, men om at fordybe sig i predatorfiskeriet og udvikle sig inden for tre ikoniske rovfisk.
På den måde bliver Predator Quest et naturligt næste kapitel i Pure Fishing Denmarks arbejde med at skabe flere unge lystfiskere.
For den næste generation af predatorfiskere
Med Savage Future Predator Quest får unge lystfiskere mellem 12 og 19 år en ny udfordring, hvor de kan teste deres evner, udvikle deres fiskeri og jagte nogle af Danmarks mest spændende rovfisk. Konceptet samler alt det, der gør moderne predatorfiskeri attraktivt for unge: store drømmefisk, teknisk udvikling, stærkt grej, rollemodeller, fællesskab og masser af inspiration. Og måske starter den næste store rovfiskedrøm netop her — med en Quest, en lokal grejbutik og jagten på gedde, aborre og havørred.
Sådan kan du selv deltage i Predator Quest.
Predator Quest løber frem til den 30. november 2026. Deltagelse kræver, at du er mellem 12 og 19 år og købet et Predator Quest Startkit hos din lokale Savage Gear forhandler. Det koster 299,-, men til gengæld for man Savage Gear grej for over 500,-
læs mere her https://predatorquest.dk/