13/08/2026
Mens vi alle så småt er vendt tilbage til dagligdagen efter ferien, giver Peter os lige et super indblik fra en lidt anden arbejdsdag, som er resultatet af at tage skeen i den anden hånd.
En side fra kajakguide Peters dagbog:
Okay - 12 gæster i aften sammen med Maibrit
Østenvind - 9 m/s - 12 i stødene - hård fralandsvind - indefra indlandsisen men overraskende nok er vinden lun. Den er nok opstået inde over det isfrie bagland.
Isbjergene er blæst/skubbet langt ud fra land - vi skal ikke have 12 glade nybegyndere ud i uroligt vand 1-2 km fra kysten - de kommer aldrig ind igen.
Nå - vi tager en snak med gæsterne. Det bliver ikke en normal tur , hvor vi kommer tæt på en masse isbjerge og smukke isstykker. Vi giver dem muligheden for at få refunderet penge eller ombooket - men siger også, som sandt er, at vi garanteret får en fed tur ud til isfjordens munding, hvorfra vi har fantastisk udsyn til masser af kæmpestore isbjerge.
2 af gæsterne står af - men en gruppe amerikanere ringer efter 2 venner, som der så er blevet plads til.
Fedt - 2 islændinge, 2 danskere og 8 amerikanere - vi har en tur.
Jeg håber på, at vi ser pukkelhval - så er turen reddet, selvom det bliver småt med is i vandet.
Ned i kælderen under hotellet og få gæsterne i udstyret. Tørdragterne driller lidt - en islandsk kvinde må have 3 dragter på, før den sidder der - sveden drypper fra både hende og jeg. Jeg joker med, at jeg har 4 børn, så jeg har kæmpet med mange flyverdragter - no worries - og jeg mener det. Det er sjovt og hvad der sker i kajakomklædningsrummet bliver der.
Vi er klar - snup en pagaj med muffer på you guys - let’s go - huuiiiii !
Nå - der er vind - vi får dem i dobbeltkajakkerne fra vores flydende, vippende lille pontonbro - ned på rumpen og benene i kajakken. De får et klap på skulderen og en streng ordre om at blive tæt ved klipperne og ikke sejle til Canada uden mig. Maibrit tager imod dem på vandet.
Med alle på vandet gentager vi. At i skal smyge jer op ad klipperne, fordi vinden ellers kan få fat i os.
Vandtemperatur ca 2 grader og vanddybden er ca 200 meter allerede efter 100-200 meter fra land.
Vi sejler langs med klipperne hele vejen ud til fjordmundingen og de kæmpestore isbjerge, som rager op til omkring 100 meter op - og som har arealer på adskillige fodboldbaner - kommer nærmere. Dem kommer vi ikke tæt på - vi holder cirka 1 km’s afstand.
Vi samler isstykker fra gletsjeren op fra vandet - smukke glasklare stykker , som er de stykker, der stammer fra genfrosset smeltevand på gletsjeren og isbjergene.
Humøret er højt - smukt solskin og blå himmel.
Vi finder en indskæring i klipperne, hvor vi kan ligge samlet i tømmerflåde - og Maibrit og jeg serverer varm solbærsaft og cookies. Vi ævler lidt om inuitternes gamle kajakker og konebådene - som gjorde dem i stand til i samarbejde at jagte og nedlægge de store hvaler. En mand op på ryggen af en sovende hval - en harpun i blåsthullet - hurtigt ned i vandet og så gik jagten, hvor den store hval kunne trække flere af disse både i timevis, inden den overgav sig.
Vi vender snuden hjemad.
Pludselig - vi havde set tegnene - en stor flok kredsende måger - mågesjov - og en motorbåd med 10-12 turister, som ligger stille - og så - blåst fra en meget stor pukkelhval få hundrede meter fra os.
I kajak kan vi høre blåstet tydeligt fra flere kilometers afstand nogle gange.
En stor ryg kommer op - et par gange i dens svømmeretning - og så det dybe dyk, hvor den krummer ryggen og slutter af med flot præsentation af sin flotte hale.
Gæsterne hujer - vi har fået hvalfeber alle som en. Vi skal tættere på og se mere af det imponerende dyr - og kajakkerne forstyrrer ikke dens æderi.
Den kommer op igen efter få minutter - og vi er endnu tættere på - nu indenfor 100 meter - og den dykker jævnligt dybt med fuldt synlig hale til sidst. Vi ved ikke, hvor den kommer op næste gang. Mågerne kredser i stort tal - de venter på, at hvalen skubber småfisk og krill op til overfladen. Mågerne opdager hvalen før os og og samles som i en skypumpe og hvirvler mod overfladen , hvor hvalen kommer op med åben mund.
Gæsterne hujer - vi er under 50 meter væk.
Maibrit og jeg lægger os nogle meter væk fra gæsterne, så vi er klar til at samle gæster op, hvis vi skulle være uheldige og blive ramt af en hvalryg.
Hvalen er ikke aggressiv overfor os - og sejler ikke bevidst på os - vi er ikke fødeemne - men den er jo stærkt optaget af at æde.
Vildt at vi ligger der - så tæt på det store dyr - som vi ikke ved hvor kommer op. Vi kigger lige så meget ned i vandet efter hvalen som ud over vandet.
Den laver sin opdukken og neddykninger 8-10 gange - og svømmer så videre.
Gæsterne er ellevilde og har fantastiske billeder af hval med hjem på deres telefoner.
Vi vender hjem med glade gæster, som har haft en uforglemmelig aften.
Maibrit og jeg lukker aftenen med en high-five til hinanden , da gæsterne er gået - klokken er henad midnat.
Vi skal lige have vasket saftevandskrusene - og så skal vi have vores gåtur hjemad på et par kilometer klaret, inden vi kan smide os i kassen.
Grønland !!!!”
