12/12/2025
Kære Forældre.
Et godt spejderår er ved at rinde ud. Vi mangler lige resten af december og i den anledning vil jeg gerne gøre jer alle opmærksom på at der torsdag den 18. december er den sædvanlige juleafslutning med gløgg og æbleskiver.
Vi har også sat datoen for generalforsamling/Grupperådsmøde for Rungstedspejderne. Det vil blive afholdt den 19. februar 2026 kl. 19.30 i hytten.
I den forbindelse har vi nogle poster vi gerne vil have besat. Vores kasserer gennem mange år har et ønske om at stoppe. Det er kun rimeligt. Han har været på posten i mange år og har ikke mere børn i gruppen.
Derudover kunne vi rigtigt godt tænke os en forælder/bedsteforælder (eller flere) der vil tage ansvar for hytten. Let vedligehold og opsyn, samt tage initiativ til vedligeholdelsesdage hvor vi alle kan komme og give et nap med.
Jeg glæder mig til at se så mange af jer som muligt den 18. december til juleafslutning og igen den 19. februar 2026 til Grupperådsmøde.
Med spejderhilsen
Jesper
Formand hos Rungstedspejderne.