Ørslev Bjerge Senior

Ørslev Bjerge Senior Ørslev Bjerge senior er bygget op om et sammenhold med plads til alle.

ØB update 📊📌 Weekendens kamp:Serie 3Kværkeby Vs ØBNederlag 1-3Mål: Steffen 🥅MOM: Mark Schiøtt 🏆🗣️ Faxe udtaler:"Sidste k...
15/06/2022

ØB update 📊

📌 Weekendens kamp:

Serie 3
Kværkeby Vs ØB
Nederlag 1-3
Mål: Steffen 🥅
MOM: Mark Schiøtt 🏆

🗣️ Faxe udtaler:

"Sidste kamp i denne runde blev desværre ikke det festfyrværkeri som både spillere og træner havde håbet og forventet."

"Efter bare 2 minutter kommer vi bagud, da en lang bold fra Kværkebys bagkæde lander i vores centerforsvar, hvor en aflevering bliver ramt for blødt, erobres af Kværkeby angriber, der spiller bolden i bagrum - og føring til Kværkeby. Dårlig start."

"Kværkeby spillede simpel og ikke ret god fodbold.
3-4 mand fremme hele tiden - og resten i defensiven.
Stort set uden midtbanespil."

"Det gav en masse plads på midten, men vi var langsomme i boldomgangen og manglede timing i løb og afleveringer, så vi formåede ikke at udnytte den megen plads."

"Desværre får dommeren afgørende indflydelse på kampen, og vi følte os i den grad bortdømt fra kampens første gule kort efter 36 minutter."

"Det var ikke så meget på kendelser, som ellers i høj grad gik os imod.
Men modstanderen provokerende bla. med racistiske kommentarer, der bragte sindene i kog - specielt fordi dommeren ikke greb ind overfor det. Frustrationen over uretfærdigheden og den verbale reaktion fra ØB spilleren udløste første gule kort."

"For at illustrere dommerens påvirkning iøvrigt :
I kampen får vi gult kort ifm. udskiftning, da vores spiller ikke går ud af banen fra nærmeste linje.
Efter reglerne - men dumt, ærgerligt og en smule pjattet måske."

"MEN ... efterfølgende lavede Kværkeby udskiftning på præcis samme måde uden at det udløste nogen straf.
ØB spillerne var tydeligt frustrerede og havde meget svært ved at navigere i den modgang."

"Vi gik ellers til pause med 1-1, spillede langt bedre bold i 2. halvleg og spiller for spiller var ØB klasser bedre. Men præmisserne var svære - og vi gjorde det ikke nemmere for os selv med 6 gule kort, hvoraf de 3 sidste udløste 3 røde kort (!) .... og det siger det hele om den kamp."

"Jeg havde ellers glædet mig til mødet med dommeren, som har dømt godt i vores kampe hidtil og som jeg har en god relation til. Men denne dag var en præstation langt langt langt fra niveau."

"Dommeren havde indiskutabelt afgørende indflydelse - men det er helt vores eget ansvar, at vi ikke formåede at håndtere det bedre og bare spille vores bedste."

"En ærgerlig afslutning - men når jeg hæver blikket, så ser jeg tilbage på 4 gode sæsoner med masser af gode oplevelser, som jeg glædes over."

"Sidste kampreferat i denne omgang - men mon ikke der kommer en epilog hen over sommeren. Det tænker jeg."

Kæmpe kæmpe tak til de medrejsende supportere - og stor tak til vores sponsorer Tømrermester Johnsen og e-Track/Indicia. 👏🏼👏🏼👏🏼

📌 Vi siger mange tak for denne gang til alle omkring og på holdet 🙏🏼 De 4 sæsoner har ikke kunne spilles uden alle jer....

Der foregår ting og sager i "krogene", så det bliver spændende at se hvad der skal ske efter sommerferien?

Men skriv endelig hvis du er nysgerrig på trænerjobbet, det er ikke besat endnu.....!

Forza ØB ❤️🖤

ØB nyt 🗞️📌 I weekenden var vi oversiddere, så ingen update denne gang....📌 Ugens træning:🗣️ Faxe udtaler kort:"Sidste tr...
08/06/2022

ØB nyt 🗞️

📌 I weekenden var vi oversiddere, så ingen update denne gang....

📌 Ugens træning:

🗣️ Faxe udtaler kort:

"Sidste træning i denne omgang. Vi sluttede på en “high” og havde en god afslutning. Nu ser vi frem mod sidste S3 kamp på fredag."

📌 Kommende kamp:

Serie 3
Kværkeby IF Vs ØB
🗓️ Fredag d. 10/6
⏱️ Kampstart 19.30
🏟️ Kværkeby Stadion. Kværkebyvej 6A, 4100 Ringsted

Sæsonens sidste kamp og muligt ØB seniors sidste kamp for denne gang....
Så kom ud og støt drengene 👏🏼👏🏼👏🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB update 📊📌 Weekendens kamp:Serie 3Sorø vs. ØB.Nederlag 5-0.MOM: Thomas (debut) 🏆🗣️ Faxe udtalte efter slutfløjtet: “En...
31/05/2022

ØB update 📊

📌 Weekendens kamp:

Serie 3
Sorø vs. ØB.
Nederlag 5-0.
MOM: Thomas (debut) 🏆

🗣️ Faxe udtalte efter slutfløjtet:

“Endnu engang i denne sæson var vi ramt af alt for mange afbud, skader og karantæner, så vi stillede til kamp med en trup, som ikke var sammenspillet, og alle var klar over, at det ville blive en svær kamp."

"Vi øjnede dog en mulighed for at drille Sorø, for vi tabte kun med et enkelt mål i første opgør, hvor jeg faktisk synes, vi var bedst, og Sorø ikke imponerede."

"Angreb er det bedste forsvar var prædiken i taktikken, og med forsigtig optimisme og en offensiv indstilling var vi klar til kamp."

"Men Sorø viste sig at være for stor en mundfuld. Sorø var langt stærkere end vores første opgør, og selvom vi var med i kampen indtil første scoring efter 30 minutter, hvor vi defensivt stod rigtig stærkt, så havde vi vanskeligt ved at tilspille os større muligheder den anden vej."

"Gennem hele kampen spillede Sorø efter samme skabelon med mange folk bag bolden, hvor vi var i overtal defensivt.
Men deres offensive var hurtige og dygtige til at finde de ledige rum, få bolden i fødderne, lægge af og spille op igen. Simpelt men vanskeligt at kæmpe imod når det udføres så kompetent og med tydelig indbyrdes timing og forståelse."

"Fremadrettet var vi som altid gode til kombinationsspillet i små områder til midten af banen – men så blev spillet derfra for direkte, og Sorø var i overtal i deres defensiv, så det gav blot hurtige omstillinger imod."

"Det var helt fortjent, at Sorø bringer sig foran på et flot mål efter 30 minutters spil, hvor vi er presset tilbage foran eget felt, og Sorø finder en dybde-aflevering bag vores forsvar, hvor deres dygtige angriber tager løbet med timing og præcision."

"10 minutter senere er den gal igen. Samme angriber modtager en høj bold bagest i feltet, kontrollerer den flot og afslutter mod det lange hjørne. Sand i målet får pareret med en flot refleksredning men desværre er det en Sorø spiller, som er over riposten."

"Således bagud med 2-0 ved pausen og ingenting at sige til det. Vi var dog fuldt tilfredse med vores indstilling og indædte fight overalt på banen, og mit håb var at begrænse nederlaget til et enkelt eller to mål."

Han fortæller:

"2. halvleg forløb nogenlunde efter samme skabelon, men vi kunne ikke holde et energisk tophold fra fadet, og selvom vi ikke så helt gode ud på alle positioner på de 3 scoringer imod os i 2. halvleg, så var trætheden synlig, og derfor intet at indvende mod nederlaget."

"Stor stor respekt til alle spillere der trådte til, da der var brug for hjælp og ligeså stor respekt for indstilling og arbejdsindsats derude."

"Nu er vi oversidder næste weekend, og så slutter sæsonen på udebane den 10. Juni kl 18.30 ude mod Kværkeby, hvor jeg håber, at alle er klar til kamp og med masser af support. Jeg drømmer om 3 point i sidste kamp og hoppestemning på sidelinjen."

En meget stor tak til vores sponsorer Tømrermester Johnsen og e-Track1/ Indicia a/s 👏🏼

📌 Husk nu træning i aften, kom ud og deltag!

Forza ØB ❤️🖤

ØB Update 📊📌 Weekendens kamp:Serie 3.ØB vs. RV Stenlille. Nederlag 5-8.Mål: Mark 1, Lentz 1, Nico 1, Omar 1, Mini 1 🥅Ass...
26/05/2022

ØB Update 📊

📌 Weekendens kamp:

Serie 3.
ØB vs. RV Stenlille.
Nederlag 5-8.
Mål: Mark 1, Lentz 1, Nico 1, Omar 1, Mini 1 🥅
Ass.: Musti 1, Mike 2, Mini 1, Lars H 1 ⚽
MOM: Alexander Lentz 🏆

⌨️ Faxe skriver:

Helt vildt at lave 5 mål og alligevel tabe kampen.

Men de mange fremmødte tilskuere fik et målshow, selvom de fleste desværre tilfaldt modstanderen.

Vi havde ikke kunne forberede os, som vi plejer på dagens modstander. RVS har startet et helt nyt hold, så vi havde ingen VEO at analysere på – og kun sparsomme informationer.

RVS kom med et hold bestående af unge, hurtige – og på mange pladser – også dygtige fodboldspillere.

Det var ikke en kamp, hvor man talte meget boldbesiddelse til nogen af holdene.

Specielt første halvleg var ikke kønt fodbold, hvor ØB stort set ikke kunne sætte 3 sammenhængende afleveringer sammen, og hver gang vi fejlede – hver gang straffede RVS konsekvent.

Det virkede som om, RVS kom først på alle bolde i første halvleg, vi sad for langt fra modstanderen defensivt og forsømte vores returløb flere steder – og selv i en kraftig modvind lykkedes RVS med omstillinger og lange bolde til deres hurtige folk i front, der var dygtige til at sparke bolden ind.

Efter 8 minutter straffes vi første gang og kommer bagud 0-1 – og efter 30 minutter er vi bagud med hele 0-4, inden det lykkes at få reduceret af Mark på oplæg fra Musti.

Omstilling på omstilling og lange bolde var kendetegnende - og 8 minutter senere sker det igen… og 2 minutter senere igen ….

Heldigvis får vi reduceret igen med 2 minutter til pause på mål af Lentz efter oplæg fra Mike, og pausestilling 2-6. Ret vanvittigt i en kamp der spillemæssigt mest mindede mig om en dårlig S5 kamp.

Pausen blev brugt på at italesætte det mentale og troen på, at vi godt kunne vinde på trods af stillingen. Min oplevelse var ikke at RVS var fantastisk gode eller markant bedre. Det var mere os, der spillede dårligt, og RVS som bare straffede simpelt og konsekvent. Så med justeringer havde jeg en tro på, at vi godt kunne vinde….
Vi fastholdt formationen og italesatte blot det åbenlyse i spillet og mindede hinanden om, hvordan vi skulle tilpasse spillet.

Vi vandt også 2. halvleg. Men desværre ikke nok til at tage den samlede sejr.

Vi spillede en hel del bedre fodbold i 2. halvleg men 1 gult og 1 rødt kort gjorde det ikke nemmere – og forspringet var for stort på det tidspunkt. En masse gode angreb og flere muligheder – og nogle pæne scoringer men ved slutfløjt stod der altså 5-8 på tavlen.

Kunne vi have gjort noget bedre eller anderledes? Altid … men grundlæggende var det bare en dårlig dag på kontoret.

Til gengæld en fornøjelse at vi på intet tidspunkt gav op men blev ved med at kæmpe for næste mål. Det er en god og brugbar indstilling... og så er det altid en fornøjelse at være i omklædningen med spillerne uanset resultat. Med en tung bass der buldrede "always look on the bright side of life" og spillere der sang og dansede på bænkene, sluttede lørdagen alligevel med smil på læben. Tak for den indstilling!

En meget stor til tak til de mange fremmødte supportere – og stor tak til vores sponsorer JOSK A/S og e-Track1/ Indicia a/s 👏🏼👏🏼👏🏼

📌 Kommende kamp:

- Serie 3
⚪ Sorø Vs ØB ⚫
🗓️ Lørdag d. 28/5
⏱️ Kampstart kl 15.00
🏟️ Sorø stadion, Ringstedvej 20, 4180 Sorø.

Kom ud og support 🙏🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB Update 📊📌 Weekendens kamp:Serie 3Skælskør-ØB.1-0 nederlag.MOM : Martin Bjerring Petersen 🏆📱 Vi fangede Faxe efter kam...
19/05/2022

ØB Update 📊

📌 Weekendens kamp:

Serie 3
Skælskør-ØB.
1-0 nederlag.
MOM : Martin Bjerring Petersen 🏆

📱 Vi fangede Faxe efter kampen:

"Altid ærgerligt at tabe kampe men denne kamp var ekstra ærgerlig for mig, fordi en af mine ambitioner for dette forår var en revanche mod Skælskør, som vi tabte mod i første opgør – også med et enkelt mål.
Desværre var et enkelt mål også forskellen på top og bund idag."

"Skælskør har udmærkede spillere på alle positioner men kom ikke med noget uventet, og vi havde stort set analyseret deres spil efter få minutters spil.
Det var en simpel gang fodbold primært med lange bolde mod deres hurtige kanter.
Men det havde vi forudset, og positioneret os så vi var klar på den del af spillet.
Skælskør havde en god vind i ryggen og kom til et par gode muligheder i 1. halvleg men alt blev afværget."

"I pausen aftalte vi bare at fortsætte uændret. Vi skulle prøve at være hurtigere til at vende spillet, fordi Skælskør sideforskyder rigtig meget og var meget fokuseret på Mark i offensiven.
Så der var masser af plads modsat. Men ellers var vi godt med i kampen og tilfredse med indsatsen."

"Efter spillets fordeling kunne Skælskør måske godt have været foran med 1 mål ved pausen – men det var i 2. halvleg, det lykkes at få scoret efter 56 minutters spil, hvor Skælskørs venstre kant havde opgivet at komme forbi Oliver på backen, så i stedet slår han et tidligt indlæg, hvor deres angriber uhindret løber i rum mellem vores CB og Back og via stolpen får headet bolden i mål."

"Spillemæssigt vandt ØB 2. halvleg men fik ikke udnyttet vores chancer til en udligning, som havde været det retvisende resultat for kampen efter min mening. Men ak.. man spiller ikke med fortjent i fodbold, og vi lykkes altså ikke at score over samlet 94 minutters spil imod et iøvrigt stærkt Skælskør forsvar, som vel egentlig er deres stærkeste kort efter min mening."

"Vores indskiftere måtte lide under urimelig kort spilletid denne dag i en taktisk affære. Det havde jeg taget med sindsro, hvis vi var lykkes med missionen. Her bagefter hvor vi tabte kampen, ser det bare dårligt ud, at ikke alle fik spilletid som fortjent. Det er jeg ærgerlig over. Ligesom jeg selvfølgelig efterrationaliserer, om der var andre ting, vi kunne have gjort anderledes eller bedre."

"Men jeg er overordnet meget tilfreds med vores spil, vores indstilling og kommunikation på banen i dag og synes, ØB spillede en fin kamp og gjorde alt, hvad vi kunne overalt på banen."

Stor tak til vores supportere og sponsorer Tømrermester Johnsen og e-Track/Indicia a/s. 🙏🏼

📌 Ugens træning:

⌨️ Faxe skrev efter træningen i tirsdags:

Lækker træning i solen idag med teknisk opvarmning efterfulgt af to øvelser med fokus på vendespil og spil bagrum, inden vi sluttede med afslutningstræning.
Så blev der grillet, hygget og drukket Grimbergen (tak Lentz)… Hjemmekamp på lørdag. Håber at se mange på sidelinjen ❤️🖤

📌 Kommende kamp:

Serie 3
ØB Vs RV Stenlille
🗓️ Lørdag d. 21/5
⏱️ Kampstart kl 14.00
🏟️ El Stadio ØB

Kom ud og support 👏🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB update 📊📌 Weekendens kamp:B73 Vs ØBUafgjort 2-2.Mål: Mark 1, Dennis 1 🥅Ass.: Omar 2 ⚽MOM: Christopher Seedorf Sand 🏆📱...
12/05/2022

ØB update 📊

📌 Weekendens kamp:

B73 Vs ØB
Uafgjort 2-2.
Mål: Mark 1, Dennis 1 🥅
Ass.: Omar 2 ⚽
MOM: Christopher Seedorf Sand 🏆

📱 Faxe var på mobilen efter kampen:

"Vi fik en ret kaotisk start på kampen.
2 spillere kunne først komme til kampstart, men i omklædningen får jeg en besked, at den ene spiller er forhindret og ikke kan nå det."

"10 minutter spillet, så får vi en skade og Stof må udgå.
2 minutter senere bliver Amdi skadet og må udgå.
Ikke engang et kvarter spillet og vi har nu ikke flere indskiftningsmuligheder og har ændret opstillingen 3 gange.
Ingen optimal start."

"B73 havde en kraftig vind i ryggen i 1. halvleg og lagde et højt pres på ØB fra start.
Men ØB spillerne var virkelig dygtige til at spille ud af presset og holde de rigtige afstande der muliggør netop at flytte bolden udenom presset.
Som jeg oplevede det, så forsøgte B73 at holde det høje pres meget af kampen, men jeg synes, det blev mindre intenst efterhånden som kampen skred frem."

"I 1. halvleg formentlig fordi B73 ikke lykkedes med det høje pres – og i 2. halvleg fordi vi fik vinden med os.
1. halvleg var dog overvejende spil mod vores mål, hvor vi havde de største muligheder på omstillinger og standard situationer uden dog at få udbytte af anstrengelserne.
Efter 25 minutter kommer vi bagud på et gennembrud i vores venstre side. Bolden bliver spillet på tværs, og en B73 spiller kommer bagfra i bagrummet og sparker bolden i mål.
B73 havde et par store muligheder yderligere i 1. halvleg, og under de givne præmisser var jeg godt tilfreds med 1-0 ved pausen."

Han fortsætter:

"2. halvleg fik vi vinden i ryggen. Steffen kom susende fra kursus, og vi havde nu en indskiftningsmulighed, som vi straks benyttede til at ændre opstilling igen.
2. halvleg blev i langt højere grad en lige kamp med en lille overvægt til ØB og efter bare 2 minutter får vi udlignet til 1-1.
B73 var på hælene, og ØB havde medvind på flere måder.
Desværre bringer B73 sig foran igen blot 4 minutter senere, og lidt en mental mavepuster."

"Men spillerne havde fightervilje, gejst, en tydelig tro på tingene og spillede rigtig god fodbold i lange perioder."

"ØB spillerne blev ved og ved og ved… men desværre havde dommeren stor indflydelse på spillet, hvor han havde vanskeligt ved at finde en linje i kampen. I starten fik spillerne lov til at gå til stregen og lidt over. Kampen udviklede sig meget fysisk, hvor B73 fik lov at lave virkelig mange frispark uden det blev fløjtet.
Så havde dommeren en periode, hvor alt virkede til at blive fløjtet imod os – og så kom en periode hvor mange flere frispark blev fløjet og pludselig blev delt kort ud til begge hold.
Det var svært for begge hold at navigere i – og i 2. halvleg kostede det både 2 gule og 1 rødt kort til ØB, så vi på et tidspunkt spillede med 9 mand."

"Men en kamp varer som bekendt 90 minutter, og i allersidste minut sparker Mini et frispark i bagrum, hvor Buchwald ikke får ordentligt træf på bolden. Den ryger på tværs i feltet, hvor Omar forlænger med indersiden, og Dennis får sidste fod på bolden. Udligning 2-2."

"Vi gik fra start efter 3 point (selvfølgelig) men som betingelserne var, så var det en kæmpe forløsning at hente 1 point. Hårdt arbejde betaler sig, og vi gik tilfredse fra banen på trods af en point-deling."

Stor tak til vores sponsorer Tømrermester Johnsen og e-Track1/ Indicia a/s 👏🏼👏🏼👏🏼

📌 Ugens tirsdags træning:

⌨️ Faxe skriver kort:

Godt humør og godt arbejde til træningen idag, som fokuserede på defensiven i omstillinger, løb i ryg og spil i bagrum. Der var udsolgt til sidst, så vi rundede lige af med afslutningsspil. Vi er klar til en svær kamp i weekenden mod Skælskør ❤️🖤

📌 Kommende kamp:

- Serie 3:

Skælskør Vs ØB
🗓️ Lørdag d. 14/5.
⏱️ Kampstart kl 14.
🏟️ Sorøvej 94, 4230 Skælskør.

Kom ud og støt drengene 🙏🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB kort 🗞️📌 Ugens træning:🗣️ Faxe med lidt ord på tirsdagens træning:"Tilbage på træningsbanen og så kunne jeg kende ØB ...
07/05/2022

ØB kort 🗞️

📌 Ugens træning:

🗣️ Faxe med lidt ord på tirsdagens træning:

"Tilbage på træningsbanen og så kunne jeg kende ØB igen. Velkommen til Sylvester, som gjorde det rigtig godt…og tak til alle spillerne for en formidabel indsats i en til tider hård træning. Rigtig god indstilling og rigtig god stemning fra start til slut. Vi er klar tll kamp og 3 point på Lørdag ❤️🖤"

📌 Weekendens kamp:

Stilhed før storm, der har været ret stille op til dagens kamp, men det betyder ikke at drengene ikke er klar...
Holdet ser stærkt ud og forberedelserne er gjort, så som Faxe siger, "3 point er indenfor rækkevidde……."

- Serie 3
- B73 Vs ØB
🗓️ Lørdag d 7/5
⏱️ Kampstart kl 14
🏟️ Hjorthøjvej 57, 4200 Slagelse

Kom endelig ud og støt op 👏🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB update 📊📌 Weekendens kamp:ØB vs. RaklevNederlag 1-3Mål: Buch 🥅Ass.: Stof ⚽MOM: Mustafa Musti Tozan 🏆📱 Vi fangede Faxe...
03/05/2022

ØB update 📊

📌 Weekendens kamp:

ØB vs. Raklev
Nederlag 1-3
Mål: Buch 🥅
Ass.: Stof ⚽
MOM: Mustafa Musti Tozan 🏆

📱 Vi fangede Faxe på mobilen efter kampen:

"Et afbudsramt ØB mandskab skulle forsøge at tage point fra Raklev, og ØB var ikke sammenspillet i den opstilling, vi kunne stille med på dagen.
Raklev stillede med nye spillere på flere positioner og var faktisk ikke ligeså gode, som da vi mødte dem sidste år.
Men stadig et udmærket hold med unge, hurtige og løbestærke spillere, der var hurtige til at lægge pres på os."

"Raklev bringer sig foran på et hjørnespark efter 15. minutter, hvor der bliver begået et stort frispark på Dennis feltet.
Bolden bliver pareret – og så står alle og ser fodbold og forventer måske et frispark, der ikke bliver fløjtet – og så sparker en Raklev spiller bare bolden i mål."

"ØB var nu ganske godt med i kampen og havde flere store muligheder, som vi ikke får udnyttet.
Men i minuttet inden pausen er Stof og Buch skarpe oppe foran.
Stof sætter deres forsvarer i højre side og lægger bolden på 2. bølgen som aftalt og gjort så mange gange før – og der kommer Buch som han skal og sparker sikkert bolden i kassen."

Han fortsætter:

"Til pause 1-1 og ingen grund til bekymring. Vi aftaler i pausen, at vi skal være hurtigere i boldomgangen og forsøge at flytte bolden over lidt større afstande for at gøre det sværere for Raklev at etablere deres pres.
Men desværre en gentagelse fra sidste weekend. 2. halvleg er kun få minutter gammel, da Raklev bryder igennem i vores højre side af feltet, får spillet bagest i feltet og sparker bolden sikkert i mål.
Derfra blev 2. halvleg en dårlig oplevelse på alle parametre."

"Skader opstår, vi løber tør for indskiftningsmuligheder, og spillerne på banen begynder at være slidte og træffe dårlige valg."

"Så 2. halvleg blev en rigtig rodebutik og selvom alle prøvede efter bedste evne, så var det Raklev der i sidste minut lukker kampen på et tidspunkt, hvor vi er en mand i undertal.
Igen denne kamp har vi masser og masser af chancer. Men igen manglede skarpheden desværre, og desværre tog vi et skridt tilbage ift. udviklingen og var egen værste fjende, da det blev svært."

"Det er jeg virkelig ærgerlig over"

👏🏼 Stor tak til vores sponsorer JOSK A/S og e-Track1/ Indicia a/s 🤝🏼

Forza ØB ❤️🖤

ØB kort 🗞️📌 Ugens tirsdags træning:🗣️ Faxe udtaler:"Nogle gange - faktisk oftest - har vi høj intensitet i træningerne. ...
29/04/2022

ØB kort 🗞️

📌 Ugens tirsdags træning:

🗣️ Faxe udtaler:

"Nogle gange - faktisk oftest - har vi høj intensitet i træningerne.
Til aften var det mest en hyggelig træning bare med en masse bold og afsluttende med et par standardsituationer og skud på vores målmænd.... og så fik grillen iøvrigt sæson-debut.
1 kamp i kommende weekend på hjemmebane og vi håber selvfølgelig på masser af støtte fra vores følgere."

📌 Weekendens kamp:

- Serie 3:

ØB Vs Raklev.
I morgen lørdag.
Kampstart kl 14.00.
Hjemme.

Kom ud og støt drengene 🙏🏼

- Serie 5:

Vi er desværre blevet nød til at trække serie 5 holdet helt 😓

Forza ØB ❤️🖤

🚨 "Kan du tage ansvar og videreudvikle Serie 3 Herre Senior fodbold i Ørslev-Bjerge IF?" 🚨Her er muligheden for at stå i...
27/04/2022

🚨 "Kan du tage ansvar og videreudvikle Serie 3 Herre Senior fodbold i Ørslev-Bjerge IF?" 🚨

Her er muligheden for at stå i spidsen for en trup, der p.t. tæller ca 30 spillere i alderen 20 til 36 år med et fodboldmæssigt godt bund- og topniveau og med p.t. 4 målmænd i truppen.

Holdet er startet for 4 sæsoner siden, og spillede sig direkte fra Serie 5 til Serie 3, hvor holdet i sin nu anden sæson er placeret på en 6. plads, og så godt som sikret endnu en sæson i Serie 3.

Træningsdagene er Tirsdag og Torsdag kl 19-21, hvor spillerne træner i klubbens sponsortøj.

Kulturen i truppen og -klubben er vigtig, og der gøres meget ud af det sociale.
Men tag ikke fejl.
Truppen har kompetente spillere, og når der trænes, så trænes der intensivt med fuld fokus på det planlagte tema – og motivationen for sejr i weekenden kan ses og mærkes.

Der er et godt samspil og samarbejde mellem træner og truppen, og der lyttes meget til truppen uanset emnet.

Når træningen er slut, tager vi gerne grillen frem, skruer op for musikken og nyder en kold øl eller vand mens snakken går på alt mellem fodbold og job – og meget derimellem.

Hovedopgaven består i træning med kvalitet for den samlede trup og naturligvis stå i spidsen for holdet i kampene.

Men i øvrigt er der mange opgaver omkring dig, og det er op til dig, hvordan du vil organisere og arbejde med truppen.
Om dig :

- Du behøver ikke DBU licens – men skal dog have fodbold faglighed, så du kan udfordre og udvikle spillerne.
- Du forstår at favne mange personligheder og møde spillerne i øjenhøjde.
- Du forstår at balancere det sociale med det seriøse.
- Du er god til samarbejde og har en pragmatisk tilgang.
- Du motiveres af at videreføre projektet, som har potentiale til mere på alle parametre.

Du tilbydes :

- VEO kamera. Du får rådighed over VEO kamera til kampanalyser m.m.
- Tøjpakke.
- Adgang til klubbens eget vaskeri.
- Løn : er ikke det, der driver dig. Motivationen ligger i projektet og at gøre en forskel for andre.
- Godtgørelse : Vi tilbyder godtgørelse på 750 kr halvårligt.
- Kurser: du tilbydes relevante kurser til din videre træner udvikling.
- Gratis kontingent til fodboldaktiviteter.
- Stort ansvar og indflydelse.

Opstart fra Juli – eller efter aftale. Det kan både være før og senere.
Nuværende træner kan bistå i en overdragelsesfase, som det ønskes og aftales.

Kort om Ørslev-Bjerge IF:

Ørslev-Bjerge IF er en lille klub med lang historie og med mange forskellige aktiviteter.
I Ørslev-Bjerge IF er sammenhold og det sociale aspekt vigtige parametre.
Her hjælpes vi på tværs både indenfor- og udenfor idrætten.
Vi har idrætshal og fodboldbaner m.v. ved Kirkeskovskolen i Rude mellem Næstved og Skælskør.

📌 Læs mere på hjemmesiden:

https://live-1326-oerslev-bjerge-if.umbraco-proxy.com/

📌 Kontakt:

- Nuværende træner Lars (Faxe) Rasmussen
21 64 80 33
[email protected]

- Fodbold formand Camilla Greis Kimer
26 68 15 83
[email protected]

Må MEGET gerne deles 🙏🏼

ØB update 📊📌 Weekendens kamp:- Serie 3:Gørlev Vs ØB. 🏟️Nederlag 3-1. 😔Mål: Mini 🥅Ass.: OJ ⚽MOM: Mathias Lauenborg Hansen...
26/04/2022

ØB update 📊

📌 Weekendens kamp:

- Serie 3:

Gørlev Vs ØB. 🏟️
Nederlag 3-1. 😔
Mål: Mini 🥅
Ass.: OJ ⚽
MOM: Mathias Lauenborg Hansen for 3 gang i træk! 🏆

⌨️ Faxe skriver om kampen:

Vi tabte ganske enkelt til en bedre modstander, og længere er den i virkeligheden ikke.

Kampen blev på mange måder desværre en gentagelse af vores første møde, hvor vi havde svært ved at holde taktikken på alle positioner, og ligesom vores første møde havde jeg vanskeligt ved at skjule mine frustrationer over netop det.

Vi var ellers som altid vel forberedte til kampen og havde noteret os, at Gørlev havde fået en del nye spillere ift. sidste sæson, og jeg må sige, de spillede endnu bedre end da vi mødte dem i efteråret, hvor vi spillede helt lige op med Gørlev.

Gørlev startede passivt og afventende og tillod os vores spil fra bagkæden, men var utroligt hurtige og dygtige til at lukke ned for pasningspillet frem ad banen.

Når Gørlev var i boldbesiddelse havde de en veludviklet taktik med god indbyrdes forståelse i kombination med hurtige og teknisk gode spillere.

Der var gode muligheder i begge ender, indtil Gørlev efter 15 minutter bringer sig foran 1-0.

Men bare 10 minutter senere får vi udlignet på en flot kombination mellem OJ og Mini, der sparker den i kassen.

1-1 holdt indtil pausen, hvor vi følte os godt med i kampen.

Men desværre efter bare 2 minutter af 2. halvleg, bliver en ’ikke-chance’ – en rigtig dårlig afslutning - til mål, da Martin i målet er så uheldig at glide i sin aktion. En rigtig mavepuster og ærgerlig start på 2. halvleg.

Defensivt havde vi vanskeligt ved at håndtere Gørlevs pasningspil, som de udførte med tempo og kvalitet. Men det var en omstilling 10 minutter senere, der afgjorde kampen, da en aflevering fra højre back centralt mellem venner og fjender, bliver prikket i mål af en lang Gørlev støvle.

Vi havde chancer nok for at få udlignet og tage det ene point, men skarpheden manglede i de afgørende situationer – men helt fair at tabe til puljens suverænt nr. 1.

På trods af nederlaget var humøret i top efter kampen og ingen kan styre et omklædningsrum som ØB drengene. Så vi sluttede med musik og drikkelse og er helt klar på næste kamp, som ikke bliver mindre udfordrende. Næste gang venter Raklev på hjemmebane, hvor vi håber at hele lokalområdet finder ud og støtter drengene.

Stor tak til vores sponsorer Tømrermester Johnsen og e-Track1/ Indicia a/s

🚨 HOLD ØJE MED SIDEN, DER KOMMER ET VIGTIGT OPSLAG SENERE 🚨

Forza ØB ❤️🖤

24/04/2022

🚨 Attention 🚨

Serie 5 kampen idag udsættes til 19/6. Tårnborg kan ikke stille hold!

Update på lørdagens kamp kommer op så snart jeg får info om den....

Forza ØB ❤️🖤

Adresse

Næstved Landevej 632a
Rude
4243

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ørslev Bjerge Senior sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del