Wing Tjsun International - Denmark har hovedsæde på Sankt Hans Gade 31 i Roskilde. Vi har skabt rammerne for at alle kan lære vores kampstil - ung som ældre. Vores yngste hold starter fra 4 års alderen, og vi har ingen øvre aldersgrænser. Derfor træner vi efter et koncept der bliver tilpasset til dig og din krop. Dette er uanset kropstype, alder eller skader. Vi sørger for at alle får noget brugba
rt ud af træningen. Vi tager hensyn til dig og din krop. Hvis du har en skade, skal du ikke holde dig tilbage, vi hjælper med træningsprogram og teknikker for at formindske generne og sørge for at styrke kroppen til bedre at kunne håndtere hverdagen. Vi har gode erfaringer med stofskiftesygdomme, rygskader, skulderskader og generel slitage af kroppen som efterhånden sætter sit præg. Både Sifu og instruktører bliver løbende videreuddannet og trækker inspiration uden for deres eget system. Wing Tsjun er et levende koncept. Derfor kigger vi konstant udad og trækker inspiration fra andre kampsystemer og mestre inden for Wing Tsjun. Da vores Wing Tsjun er et komplet kampkoncept, så sørger vi også for at trække inspiration fra andet end Wing Tsjun. På den måde styrker vi vores egen træning, og dermed også det vi lærer videre til vores elever. Vi har besøg fra udlandet i vores klub mindst 5 gange om året. Dette er for at alle elever også får en mulighed for at se og prøve kræfter med noget der ligger udenfor deres normale trænings regi. Dette foregår over fastlagte weekender som du kan se i vores kalender. Alt dette resulterer i at du lærer at forsvare dig selv, og i sidste ende kan stoppe en eventuel situation uden at nogen kommer til skade. Hverken dig eller din modstander. Vi vil også forklare om lovgivningen, og hvilke hensyn du skal tage når du forsvarer dig selv.