29/01/2021
Kære alle Dixie Burger medarbejdere,
Rigtig godt nytår til jer alle, hvor vi håber, at I har det godt, disse Corona tider til trods 😊
Hold da op hvor vi savner Roskilde Festivalen – Vi både håber og tror på, at denne vil genåbne i 2021, og derfor vil vi kort fortælle jer om Dixie Burgers planer for RF2021.
Vi har jo desværre ingen endelig ide om, hvordan sommeren 2021 vil ende ud i - der er mange beslutninger, der skal træffes fra højere sted, før vi ved dette.
Man tror fra Roskilde Festivalens side, at der kommer en RF2021, så det er også det vi i Dixie Burger arbejder ud fra. Så må tiden vise, om vi desværre må springe endnu et Festival år over ☹
I en mail fra Signe Lopdrup fra Roskilde Festivalen i sidste uge skrives der:
”Hvilken betydning får det for åbningen af pladsen? For den måde vi serverer maden på? For den måde vi bor på? For indretning af boder og kontorer?… Der ligger en masse udviklingsarbejde foran os – en masse udfordringer vi skal finde de gode løsninger på sammen. Det tager vi fat på nu.
Fundamentet vil være den planlægning af RF50, der allerede er på plads, men som blev skabt til en anden virkelighed. En virkelighed, som ser anderledes ud i dag, og som igen vil se anderledes ud til sommer. Der er et halvt år til. Lad os forberede os sammen. Der er stadig grund til forsigtig optimisme”
Du er jo blevet tilmeldt Dixie Burgers medarbejder setup i 2020, men for at være ”medarbejder klar” allerede nu, vil vi hører om du stadigvæk er interesseret i, at være en del af medarbejderskaren i Dixie Burger 2021 - hvis det lykkelige sker ,at vi kan afholde RF2021.
Vores hold og vagtplaner for 2021 er nøjagtig, som var program sat i 2020.
Senest medio april, vil der blive givet endelig besked - men hold et godt øje med vores hjemmeside www.dixieburger.dk, hvor der vil tilgå løbende information 😊
Glæder os til at hører fra dig, og pas rigtig godt på jer selv og hinanden, så vi sammen kan få denne pandemi stoppet hurtigst mulig 😊
Med venlig hilsen
Dixie Burger