15/01/2025
Pradas morfar ❤️🥰❤️
I dag kan vores vidunderlige Xadrez fejre sin 22 års fødselsdag 🎂
Xadrez kom til verden i januar 2003 på Coudelaria Pedro Ferraz da Costa, grundlagt i 1987 i Alentejo nær den spanske grænse 🇵🇹 Han er efter de prominente hingste Ouro x Opus-72 x Minuto og har siden da været aktiv i avlen i bl.a. England. Han har dags dato 51 APSL-registrerede afkom og vi får ofte søde beskeder fra de heldige ejere af hans ‘børn’ og ‘børnebørn’ 🥰
Udover at være smuk at se på og eminent til bl.a. piaffé og passage, er Xadrez en ekstremt behagelig hest at omgås og vi købte ham i sin tid med henblik på, at han skulle være en del af vores team af School-Masters og hjælpe elever fra hele verden med at forbedre deres evner i sadlen 🏇
Enkelte udvalgte elever har haft fornøjelse af at lære fra ham, indtil Xadrez på sin egen lavmælte, høflige facon lod os forstå, at han allerhelst vil på eventyr uden for ridebanen, hvilket er årsagen til, at I sjældent ser billeder af ham i aktion 🦄
Vi har den største respekt for alle vores heste, men føler en særlig taknemmelighed når de kommer op i alderen og har bidraget med så meget - både i avlen og for talrige ryttere i Xadrez’ tilfælde. Så selvom han er lidt af en ‘publikums-favorit’ og henter masser af opmærksomhed på de sociale medier, så har vi valgt at takke Xadrez for tro tjeneste ved at drosle ned for dressuren og endnu mere op for hyggen 🥕 Forhåbentlig er der stadig masser af gode, raske år tilbage i ham 💛
For at læse mere om Xadrez (og se flere billeder), klik her: https://owec.dk/lusitano-studfarm/xadrez