JanneSkou

10/09/2026

Når I mistrives ❤️‍🩹 få sparring eller terapi, til at finde ud af hvad der er op og ned.

10/09/2026

Når I mistrives ❤️‍🩹 sammenbragt eller ej.

Når først der er kommet afstand til hinanden, kan det være rigtig svært at nærme sig hinanden igen, på almindeligvis, og det er her at parterapien eller famileterapi, er et godt redskab.

Måske kender du allerede dine exitter 😬 - når kontakt bliver svært 😞- eller du ikke orker kontakten.

Eller måske kender du din partners 😊

Terapien kan blandt andet hjælpe jer med:

🔆At skifte fra konflikt til kontakt.
🔆At lære en god lytte og tale måde.
🔆At skabe bevidsthed om virkningen af din adfærd på din partner.
🔆At hele livshistoriske sår.
🔆At genfinde den romantiske kærlighed.
🔆At bevæge jer fra individuel til relationel sundhed.
🔆At få jeres mønster til at give mening, og dermed slippe dem.
🔆At få det I længes efter.

Vi tager udgangspunkt i jeres parforhold/ familie, og dermed jeres relation til hinanden – og rummet i mellem jer.

Parforholdet handler om, at I er 2 individuelle personer, som kommer fra to forskellige måder at være i verden på; alt efter opvækst og dynamik og evt. tidligere forhold.

Det paradoksale er, at når begge parter får denne indsigt, opdager de at der ikke er noget galt med den anden, og at det hele mere eller mindre handler om at I er forskellige og at den forskel, er jeres styrke til at blive tættere – og blive den kvinde og den mand, som I begge længes efter.

08/09/2026

Forældrestøtte – når forældreskab får plads og ansvar.

Som terapeut ser jeg ofte familier, hvor ansvaret for familielivet glider ud af forældrenes hænder. Børnene har vokset sig store i roller, de ikke skulle have, og forældrene mister overblikket.

Hos mig handler forældrestøtten om at give ansvaret tilbage til forældrene – at styrke jeres rolle, så I kan træde frem med ro, tillid og myndighed.
Jeg arbejder ud fra et anerkendende og inkluderende perspektiv, hvor vi sammen kigger på familiedynamikker, mønstre og relationer.

31/08/2026

Hvis vi ser på skolevægring med et systemisk blik, handler det måske ikke kun om det enkelte barn.
Børn er en del af mange forskellige fællesskaber og systemer. De er en del af deres familie, søskendeflok, klasse, skole, vennegruppe og det større samfund. Alt det der sker omkring barnet, kan påvirke barnet – og barnet påvirker samtidig det, det er en del af.

Børn mærker ofte mere, end vi voksne tror.

Et barn kan være meget loyalt over for sine forældre eller andre, det holder af. Loyaliteten kan være så stærk, at barnet ubevidst kommer til at bære noget, som egentlig hører de voksne til.

Det kan for eksempel være en følelse af ansvar, bekymring eller et ønske om at passe på nogen.

For barnet kan det føles svært at gå ud i verden, hvis det samtidig føles som om det svigter nogen derhjemme.

Skolen er også en del af den naturlige bevægelse væk fra hjemmet. Barnet skal langsomt ud og stå mere på egne ben.

Når det bliver svært, kan vi derfor spørge:

Hvad er det, barnet prøver at passe på?
Og hvem er barnet måske så loyalt overfor, at det ikke kan give slip?

Og når skolevægringen ikke længere kun gælder ét barn, men bliver kollektiv, bliver det endnu mere interessant at se på det fællesskab, børnene er en del af.

Er der noget i familien?
Noget i klassen?
Noget i skolen?
Noget mellem børnene?
Eller måske noget større i den tid og det samfund, børnene vokser op i?

Hvad er det, børnene reagerer på?

Måske skal vi ikke først spørge:

“Hvad er der galt med barnet?”

Men snarere:

“Hvad sker der i de systemer, barnet er en del af?”
✨✨✨✨

Skal I have syn for sagen, så er I hjertelige velkommen hos mig.

30/08/2026

MODERSÅRET 💜

Vores første relation til vores mor bliver også vores første relation til livet.

Gennem hende kom livet til os.
Hun var den første, vi søgte.
Den første, vi var afhængige af.
Den første, vi lærte at læse verden igennem.

Men vores mor bar også sin egen historie.
Sin egen mor.
Sin egen smerte.
Sine egne tab.
Det, hun selv ikke havde fået.

Og af kærlighed kan et barn begynde at bære det, der egentlig tilhører mor.

“Jeg bærer det for dig.”
“Jeg tager det på mig, så du ikke behøver.”

Såret opstår ikke nødvendigvis, fordi kærligheden mangler.
Nogle gange opstår det netop af kærlighed.

Måske viser det sig som en vanskelighed ved at tage imod.
Som skyld, når livet føles let.
Som behovet for altid at klare alting selv.
Eller som en længsel efter mor, samtidig med at vi skubber hende væk.

På et tidspunkt kan vi begynde at se hende, som hun virkelig var.

En kvinde med sin egen skæbne.
Et menneske, der selv var et barn engang.
En, der måske kun kunne give det videre, som hun selv havde modtaget.

Og vi kan sige:

“Kære mor. Det, der tilhører dig, giver jeg tilbage med respekt. Jeg har båret det af kærlighed. Nu må det være dit.”

Og så:

“Du gav mig livet. Jeg tager imod det. Hele livet, sådan som det kom til mig gennem dig.”

For vi behøver ikke lide for at høre til.

Vi behøver ikke gentage vores mors historie for at elske hende.

Vi må tage imod livet og gå vores egen vej.

At lade mor være mor.
At lade hendes skæbne være hendes.
Og med taknemmelighed tage imod det største, hun gav os: LIVET 💜

27/08/2026

Når skolevægring bliver kollektiv 🩵

Hvis vi ser på skolevægring med et systemisk blik, handler det måske ikke kun om det enkelte barn.

Børn er en del af mange forskellige fællesskaber og systemer. De er en del af deres familie, søskendeflok, klasse, skole, vennegruppe og det større samfund. Alt det der sker omkring barnet, kan påvirke barnet – og barnet påvirker samtidig det, det er en del af.

Børn mærker ofte mere, end vi voksne tror.

Et barn kan være meget loyalt over for sine forældre eller andre, det holder af. Loyaliteten kan være så stærk, at barnet ubevidst kommer til at bære noget, som egentlig hører de voksne til.

Det kan for eksempel være en følelse af ansvar, bekymring eller et ønske om at passe på nogen.

For barnet kan det føles svært at gå ud i verden, hvis det samtidig føles som om det svigter nogen derhjemme.

Skolen er også en del af den naturlige bevægelse væk fra hjemmet. Barnet skal langsomt ud og stå mere på egne ben.

Når det bliver svært, kan vi derfor spørge:

Hvad er det, barnet prøver at passe på?
Og hvem er barnet måske så loyalt overfor, at det ikke kan give slip?

Og når skolevægringen ikke længere kun gælder ét barn, men bliver kollektiv, bliver det endnu mere interessant at se på det fællesskab, børnene er en del af.

Er der noget i familien?
Noget i klassen?
Noget i skolen?
Noget mellem børnene?
Eller måske noget større i den tid og det samfund, børnene vokser op i?

Hvad er det, børnene reagerer på?

Måske skal vi ikke først spørge:

“Hvad er der galt med barnet?”

Men snarere:

“Hvad sker der i de systemer, barnet er en del af?”
✨✨✨✨

Skal I have syn for sagen, så er I hjertelige velkommen hos mig.

25/08/2026

Gruppeforløb for unge med en spiseforstyrrelse

For unge i alderen 18–25 år

Har du en spiseforstyrrelse – og længes du efter et liv, hvor spiseforstyrrelsen ikke bestemmer….. så kom gerne med.

23/08/2026

“Når kærligheden til jeres barn ikke føles, som du troede – hvad sker der så i dig som forælder?”

Det er noget, mange forældre genkender, men få taler højt om.

Du elsker dit barn.
Og alligevel kan der være øjeblikke, hvor du ikke mærker det, du havde forestillet dig.
Hvor du føler afstand, tomhed eller bliver i tvivl.

Og så begynder det ofte indeni:

“Jeg burde jo være lykkelig.”
“Hvorfor bliver jeg så hurtigt irriteret?”
“Jeg føler mig forkert som mor / far.”
“Jeg burde kunne elske det her mere naturligt.”

Og sammen med de tanker kommer følelser som:

– Skam, der gør det svært at sige noget højt
– Skyld over ikke at “føle rigtigt”
– Træthed, der ligger tungt i kroppen
– Overvældelse i hverdagen
– Ensomhed, selvom man ikke er alene
– Ambivalens: kærlighed og afstand på samme tid
– Usikkerhed i kontakt og tilknytning
– Sorg over det forældreskab, man havde forestillet sig

Set systemisk giver det mening at forstå, at det ikke kun handler om dig.

Det kan være et samspil mellem:

– en krop og et nervesystem, der er på overarbejde (søvn, belastning, amning, ansvar)
– et ideal om “den naturlige ubetingede kærlighed”, som ikke altid matcher virkeligheden
– gamle erfaringer fra din egen opvækst, der aktiveres i forældreskabet
– relationen til dit barn her og nu, som hele tiden forandrer sig
– og et samfund, der har mange forventninger til, hvordan forældreskab “bør” føles

Som terapeut er jeg optaget af at få øje på hele billedet, ikke at placere skyld.

For ofte er det, der føles forkert i virkeligheden et menneske i et komplekst system, der reagerer helt forståeligt.

Når vi får sprog for det sammen, kan noget begynde at løsne sig.

Du er hjertelig velkommen til at ringe eller skrive for har høre yderligere.

Kærligst Janne Skou 

Privat praktiserende par – og familieterapeut.
Specialiseret i relationelle og tilknytningsbaserede problemstillinger – individuelt og familiemæssigt.

23/08/2026

Lad forældrene få forældreskabet tilbage - hørt 🩵

"Vi skal kunne sætte grænser uden at pendulet svinger tilbage mod en autoritær forældrestil, hvor børn risikerer at lære at undertrykke deres følelser i stedet for at håndtere dem."