Holmsland Klit Golfklub - Søndervig

Holmsland Klit Golfklub - Søndervig Holmsland Klit Golfklub - Søndervig

15/09/2026
🌿 Frivillige i aktion på banen ⛳Der bliver i disse dage gjort en stor indsats omkring den store sø ved hul 14, 17 og 18....
15/09/2026

🌿 Frivillige i aktion på banen ⛳

Der bliver i disse dage gjort en stor indsats omkring den store sø ved hul 14, 17 og 18.

Sammen med vores greenkeepere er en gruppe frivillige i gang med at rense søen for siv og anden vegetation. Arbejdet skal være med til at forbedre vandgennemstrømningen og dræningen – samtidig med at vi bevarer søen som et flot og naturligt element på golfbanen.

Det er et stort stykke arbejde, og endnu et godt eksempel på, hvor meget vores frivillige betyder for Holmsland Klit Golfklub. 💚

En kæmpe tak til alle jer, der giver en hånd med – jeres indsats gør en forskel! 🙏⛳

🏆 Tilmeld dig Kommunemesterskabet – og hjælp os med at forsvare titlerne!I 2025 vandt tre spillere fra Holmsland Klit Go...
12/09/2026

🏆 Tilmeld dig Kommunemesterskabet – og hjælp os med at forsvare titlerne!

I 2025 vandt tre spillere fra Holmsland Klit Golfklub – Søndervig alle tre titler ved Kommunemesterskabet. Det vil vi selvfølgelig meget gerne gøre igen! ⛳

Så kom med, tilmeld dig og vær med til at kæmpe for, at pokalerne også i år kommer med hjem til Søndervig. 💪🏆

Tilmelding i GolfBox

https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030 #/competition/5483741/info

Vi ses til Kommunemesterskabet!

⛳ INVITÉR DINE GOLFVENNER MED TIL SØNDERVIG I UGE 40 ⛳Tag dine golfvenner med på en runde i Holmsland Klit Golfklub – Sø...
11/09/2026

⛳ INVITÉR DINE GOLFVENNER MED TIL SØNDERVIG I UGE 40 ⛳

Tag dine golfvenner med på en runde i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig og prøv banen, inden de professionelle spiller den i uge 19 i 2027.

🏌️ Greenfee kun 100 kr.

🍽️ Mandag–torsdag i HK Golf Café:
Lasagne + kaffe og kage – kun 100 kr.

Book tid i GolfBox allerede nu.

❤️ Hjælp os gerne med at sprede tilbuddet – like, kommentér og del opslaget.
Vi glæder os til at se jer!

👏 FANTASTISKE FRIVILLIGE! 👏I søndags efterlyste vi hjælp til ukrudtsbekæmpelse på klitterne ud mod Søndervig Landevej.Al...
03/09/2026

👏 FANTASTISKE FRIVILLIGE! 👏

I søndags efterlyste vi hjælp til ukrudtsbekæmpelse på klitterne ud mod Søndervig Landevej.

Allerede onsdag morgen mødte 10 seje frivillige op – 8 mænd og 2 damer 💪🌧️

Og ikke nok med det: De trodsede massivt regnvejr og gennemførte hele operationen inden middag – det meste af tiden i silende regn!

Resultatet er, at arbejdet nu er klaret så godt, at vi ikke får brug for hjælpere i dette område de næste onsdage.

🌾⛳ Klitterne er nu ukrudtsfrie – og de viser virkelig en flot del af vores fantastiske bane i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig.

❤️ Kæmpe respekt og tusind tak til alle jer, der gav en hånd med!

Giv vores fantastiske frivillige en 👍 eller ❤️ – det har de i den grad fortjent!

Se de flotte klitter.

⛳🏆 SUSANNE OG NIELS HAR VÆRET PÅ EN HELT SÆRLIG GOLFTURI forbindelse med, at Susanne Høvsgaard i 2026 blev udvalgt som é...
01/09/2026

⛳🏆 SUSANNE OG NIELS HAR VÆRET PÅ EN HELT SÆRLIG GOLFTUR

I forbindelse med, at Susanne Høvsgaard i 2026 blev udvalgt som én af kun 12 Hverdagens Golfhelte, blev hun sammen med en ledsager inviteret til en helt særlig dag i Odense Golfklub.

Og helt i Susannes ånd valgte hun selvfølgelig at invitere Niels Thomsen med – Niels var nemlig også indstillet til prisen som Hverdagens Golfhelt. ⛳

Dagen begyndte med træning hos landsholdstræner Martin Kold, inden det var tid til at komme på banen.

Her kom Susanne på hold med landsholdsspiller Mikkel Davidsen fra Viborg – og det blev noget af en golfrunde!

Mikkel gik banen i imponerende 67 slag – med 5 birdies og resten par! 👏🔥

Sådan!

Susanne og Mikkels hold leverede også varen og sluttede på en flot 2. plads. 🥈

Niels havde samtidig en rigtig god dag sammen med de øvrige ledsagere og fik også en dejlig golfoplevelse med hjem.

Hvor er det skønt at høre, at Susanne og Niels havde en rigtig god dag.

Det har de i den grad også fortjent! 👏⛳

Endnu en gang STORT TILLYKKE til Susanne og Niels.

Her følger Pressemeddelelsen fra GF Forsikring:

Susanne får pris for sit frivillige arbejde i Holmsland Klit Golfklub

RINGKØBING: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som GF Forsikring netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU). Blandt årets prismodtagere er. Susanne Høvsgaard fra Holmsland Klit Golfklub.

12 frivillige ildsjæle har netop fået prisen ”Hverdagens Golfhelte” for det arbejde, de hver især har lagt i lige netop deres lokale golfklub. Det foregik til Golfdagen, og en af prismodtagerne er Susanne Høvsgaard fra Holmsland Klit Golfklub, der bl.a. er med til at give nye golfspillere en god og tryg start.

- Det giver et kæmpe netværk at være frivillig, og det betyder meget for mig – især fordi jeg er tilflytter til Søndervig, og i den situation er det vigtigt at engagere sig socialt. Mit hjerte banker især for begyndere i klubben, derfor er jeg bl.a. med i Begynderudvalget. For jeg mener, at det er vigtigt at få en god start i trygge omgivelser. Jeg elsker virkelig golfsporten, som jeg selv første gang stiftede bekendtskab med i 2005, og den glæde vil jeg gerne give videre, siger hun.

Udover Begynderudvalget er Susanne i bestyrelsen for dameklubben ”Klitpigerne”, hvor hun er med til at stå for de ugentlige kampe – og så er hun tovholder for PINK-CUP-udvalget, hvor hun er med til at lave aftaler med sponsorer.

Det er femte år i træk, at GF Forsikring og DGU uddeler prisen.

De frivillige er uundværlige

Formanden for Dansk Golf Union, Lars Broch Christensen, understreger, at de frivillige er helt afgørende for både banedriften og for golfsportens udvikling.

– Uden de frivillige ville mange golfklubber have svært ved at hænge sammen – uanset om det handler om at passe banen, sidde i bestyrelsen eller holde klubbens hjemmeside kørende. Hver eneste indsats tæller, og det er netop det fine ved frivilligt arbejde: Man bidrager dér, hvor ens kompetencer gør en forskel.

Han peger samtidig på, at frivillighed også handler om fællesskab.

– Jeg har et motto, der lyder: Det skal være sjovt at være frivillig. Og det er en fornøjelse at se, hvordan der opstår relationer og fællesskaber blandt de frivillige. Foreningslivet skaber en særlig form for samvær, som man ikke finder andre steder.

De frivillige spænder bredt i både alder og opgaver. Mange er selv golfspillere, og deres indsats varierer fra et par timer om ugen til noget, der minder om et fuldtidsarbejde. Opgaverne rækker fra dommergerning og juniorarbejde til vedligeholdelse af klubhus og pleje af baner.

Golfdagen – en dag med tak og oplevelser

Som en del af anerkendelsen får de 12 prismodtagere en billet til Golfdagen – en dag med undervisning af en landsholdstræner, golfrunde med landsholdsspillere, konkurrencer og forkælelse i form af god mad. For Lars Broch Christensen er dagen en kærkommen mulighed for at sige tak.

– Golfdagen er først og fremmest en hyggelig dag, hvor man tydeligt kan mærke glæden hos de frivillige, når de deler erfaringer på kryds og tværs. De får en oplevelse ud over det sædvanlige – ikke mindst muligheden for at få tips og tricks direkte fra landsholdsspillerne.

Han understreger, at de 12 prismodtagere kun er toppen af isbjerget.

– Vi ved, at der er mange, mange flere, som hver dag yder en kæmpe indsats for at holde golfklubberne kørende. Med Golfdagen håber vi også at inspirere endnu flere til at engagere sig frivilligt i deres lokale klub.

Golfdagen er sponsoreret af GF Forsikring. En jury bestående af tre medlemmer fra DGU og to fra GF Forsikring har udvalgt de 12 ildsjæle blandt 163 nominerede.

🏆⛳ KLUBMESTERSKABERNE 2026 ER AFGJORT!Årets klubmesterskab i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig er færdigspillet – og s...
30/08/2026

🏆⛳ KLUBMESTERSKABERNE 2026 ER AFGJORT!

Årets klubmesterskab i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig er færdigspillet – og selv regnvejret kunne ikke tage spændingen ud af finaledagen.

Der blev kæmpet om hvert eneste slag, og i de åbne rækker blev det tæt helt til det sidste. Damerækken blev afgjort med blot ét slag, mens herrerækken blev vundet med to slag.

Alle spillerne trodsede regnen og leverede en flot indsats på banen – og fortjener stor respekt for både kampgejst og godt humør under de våde forhold. 🌧️⛳

Emil Hansen var matchleder og stod efter runden for præmieoverrækkelsen til både vinder og runner-up i hver række.

De flotte pokaler som Klubmestre 2026 gik til:

🏆 Karen Margrethe Østergaard – Klubmester, damer
🏆 Tobias Heide Bank Olesen – Klubmester, herrer

Emil takkede alle deltagerne for at være med og håbede samtidig, at de gode oplevelser fra klubmesterskabet bliver fortalt videre til andre medlemmer, så endnu flere får lyst til at være med næste år.

Dagen blev rundet hyggeligt af med lækkert smørrebrød i Holmsland Klit Golfcafé.

Stort tillykke til alle vindere og runner-up – og en kæmpe tak til alle deltagere for et spændende klubmesterskab 2026! 👏🏆⛳

Slutstillingen blev:

Åben række damer:

Karen Margrethe Østergaard + 54
Susanne Høvsgaard + 55

Åben række herrer:

Tobias Heide Bank Olesen + 9
Olav Middelhede + 11
Lars Viborg Pedersen + 17
Emil Hansen + 24
Paul Friel + 32

HCP 10-22 herrer:

Rusty Seltz + 30
Nicolai Alexander Sørensen + 37
Jens Peder Christensen + 38
Poul Lundgaard Christensen + 39
Mads Rosendahl + 53
Ole Lund Kristensen + 55

HCP 22,1 - 35 herrer:

Jørgen Pedersen + 62
Freddy Sunesen + 64
Heinrich Kjær Ditlevsen + 67
Peder Nygaard Pedersen + 91
Poul Jensen + 101

To dage med flot golf, hygge, god stemning og endnu to mærkedage i 2026 i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig.

Vi har brug for lidt hjælp i klitterne 🌾I løbet af sommeren er der fløjet forskellige ukrudtsfrø ind over vores fine kli...
30/08/2026

Vi har brug for lidt hjælp i klitterne 🌾

I løbet af sommeren er der fløjet forskellige ukrudtsfrø ind over vores fine klitter ved hul 3 ud mod Søndervig Landevej.

Derfor har vi brug for nogle ekstra hænder til lidt ukrudtsbekæmpelse med håndkraft, så marehalmen igen kan få rigtig godt fat, og klitterne kan komme til at se flotte og naturlige ud igen.

Vi håber derfor at kunne samle en lille flok onsdag morgen de kommende onsdage, indtil vi er i mål.

Erik Christensen er tovholder og vil være klar fra kl. 8.00 og et par timer frem.

Har du mulighed for at give en hånd med, så send gerne en sms til Erik på 30 25 89 39.

Du behøver selvfølgelig ikke kunne være med hver gang – vi er glade for al den hjælp, vi kan få.

På forhånd mange tak for hjælpen og for at være med til at passe godt på vores flotte bane og klitter. 🌾⛳

Med venlig hilsen
Kirsten Trankjær

🏆⛳ KLUBMESTERSKABERNE 2026 – DAG 1 ER I HUS!Første runde af Klubmesterskaberne i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig er ...
29/08/2026

🏆⛳ KLUBMESTERSKABERNE 2026 – DAG 1 ER I HUS!

Første runde af Klubmesterskaberne i Holmsland Klit Golfklub – Søndervig er nu spillet – og kampen om årets titler er for alvor i gang.

Vejrudsigten lovede regn og blæst, men spillerne slap heldigvis med ganske få dråber og den velkendte friske brise over vores flotte bane.

Der blev kæmpet om hvert eneste slag, og koncentrationen var høj hele vejen rundt. Selv vores svanepar med unger fulgte med fra første parket – og på hul 9 blev de selvfølgelig lukket igennem. 🦢

Efter dagens runde ventede velfortjente pølser med tilbehør, inden spillerne kunne tage hjem, få benene op og lade op til morgendagens afgørende finale. 🌭

I morgen skal det hele afgøres! 🏆

Stilingen efter dagens runde kan ses i GolfBox.

Vi ønsker alle spillere en fantastisk sidste runde – og håber, at mange har lyst til at kigge forbi klubben og være med til at tage imod de seje spillere, når de kommer ind fra banen.

Adresse

Klevevej 19, Søndervig
Ringkøbing
6950

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Holmsland Klit Golfklub - Søndervig sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del