26/05/2026
🚩🚩🚩 Så er vi klar med en ny pop-up rute i Naturens Rige:
🥾 👟 Efter et virkelig vellykket Royal Run i Ringkøbing er der allerede mulighed for at få flere gode kilometer i de veltrænede – eller måske lidt ømme ben.
I samarbejde med kommunens afdeling for Natur, Land og Vand, Sundhedscenter Vest, DGI Vestjylland og FrivilligVest har Ringkøbing Fjord Museers naturvejleder nemlig været ude i den smukke, kuperede Snogdal Plantage og markere en Wild West Walk ’n’ Run-rute med små røde flag.
Ruten er på 4-5 kilometer og er markeret frem til på mandag, så I kan gå eller løbe turen lige når det passer jer – og uden at fare vild.
Vil I hellere gå turen i fællesskab med andre, så mød op i Snogdal Plantage på søndag kl. 13, hvor Wild West Walk ’n’ Run-ruten indgår i månedens søndagsaktivitet med fokus på bevægelse, trivsel og fællesskaber for alle.
På søndag kl. 13-15 fortæller Dansk Vandrelaug også om deres aktiviteter, og kommunens bevægelsesmedarbejder Mads Emil Dam Justesen giver information om kommende bevægelsesmuligheder i Naturens Rige.
👉 Tidspunkt: Søndag d. 31. maj kl. 13 til ca. 15.
👉 Mødested: Snogdal Plantage, Holstebrovej, 6971 Spjald
👉 Turleder og kontaktperson: Lene Winkler, Sundhedscenter Vest, tlf. 20 18 33 03
👉 Praktisk: Der er forfriskning efter turen.