22/01/2026
En æra slutter i Randers Volleyballklub – Tak til Kristian! 💚🏐💚
Efter en imponerende periode siger vi nu kæmpe tak til en mand, der i den grad har været hjertet i Randers Volleyball Klub det sidste årti.
Vores formand, Kristian, har valgt at trække sig, og det efterlader et stort tomrum.
Siden 2016 har Kristian styret klubben gennem store milepæle bl.a.:
• 🤝 Klubsammenlægning med Randers Novo.
• 😷 Håndtering af Coronapandemien og utallige retningslinjer.
• 🏟️ Flytning til nye, fantastiske faciliteter i Randers Arena.
og han har gjort det med en utrættelig energi og et kæmpe hjerteblod for klubben, som vi alle kender og værdsætter. Han er typen, der ikke gør meget væsen af sit eget hårde arbejde, men som altid er der for os alle.
Vi kender ham bedst for hans signatursætning: "Jeg er jo alligevel i hallen". Og det er han. Som formand, og som træner for stort set alle klubbens hold gennem tiden.
Tak, Kristian, for din ydmyghed, din dedikation og for alt det, du har bygget op sammen med os frivillige. Din indsats vil aldrig blive glemt.
Vi ønsker dig det allerbedste fremover! Stort tillykke med 10-års jubilæet. Vi ses i hallen. 🙏🏐
Hvem skal være vores næste formand? Det er op til dig! Mød op til generalforsamlingen d. 5. februar kl. 19.00 og gør din indflydelse gældende.