28/02/2025
Programtræning i dressur
Søndag 23. marts, vi starter kl 10.00.
Kom og vær med til programtræning i SPIR, hvor du kan afprøve måske et nyt program, få trænet og hente erfaring, eller måske prøve din første start.
Træningen er åbent for alle.
Der er mulighed for max. 32 starter. (Først til mølle)
Træningen er indendørs i vores 20X60m hal og der er opvarmning indendørs på 20x40 ridehus.
Der kan rides følgende programmer:
Pony: LD1-PRM
Hest: LD1-PSG
Pris pr. start: 100 kr.
Også mulighed for at betale for 2 programtider, ride sit program og derefter blive på banen i en programtid og ride enkelte linjer mm. under instruktion af dommeren.
DRF B-Dommer: Christina Kirk Mizzi
Påklædning: Man må selvfølgelig gerne ride i stævnetøj, men det er ikke obligatorisk.
Det er tilladt at modtage hjælp eller blive trukket i LD - klasserne og oplæsning af program for ponyryttere.
Betaling via mobilpay til SPIR på 1577CE. Husk at skrive rytterens navn på indbetalingen.
Tilmelding: mail til [email protected] med rytterens navn og licensnummer(hvis det haves licens er ikke et krav), navn på hest/pony og reg. nr., samt program.
Tilmelding er først gældende, når starten er betalt. Tilmelding er bindende.
Man må starte to gange. Man må gerne starte samme program, se også muligheden for at ride program med efterfølgende instruktion.
Tilmelding senest 18. Marts
Ca starttider sendes ud den 20. Marts. Vi starter kl 10.00, på B-bane. Samtidig med starttiderne udsendes også sommerens stævner de næste 30 dage, da program træning giver 30 dages “karantæne” ved stævner ved den pågældende dommer.
Vi glæder os til en hyggelig træningsdag sammen med jer.
Alle pengene går til Sportsrideklubben Stald SPIR, (dommeren sidder gratis) det bliver muligt at købe lidt forudbestilt mad og drikkevarer. Dommeren vil efter endt ridt komme med lidt kommentarer, foruden protokollen, og der er mulighed for at snakke med dommeren efter afslutning.
Få evt gerne een til at filme dine ridt, da det gør drøftelserne bagefter nemmere.