03/01/2026
Til alle forældre til drenge Randers Freja U10, U11 og U12
Tak til alle jer, der hjalp med opgaver til Randers Freja Jule Cup – det var en uvurderlig hjælp 😊
Træningsstart
Anden halvdel af sæsonen starter på mandag den 5. januar.
Alle forældre modtager en opdateret kalender fra cheftrænerne, inden vi går i gang.
Forældremøder
Alle årgange afholder forældremøder i januar måned – datoen vil fremgå af kalenderen.
Randers FCs rolle i Randers Freja børnefodbold U10, U11 og U12
Jeg er ansat som børneudviklingstræner hos Randers FC.
Randers FC har desuden ansat en cheftræner for hver årgang.
Jeg har ansvar for at sætte rammer, implementere træningsmetodik og sparre med trænere i U10, U11 og U12.
Frivillige
MEN… Randers Freja er en forening, og som alle foreninger drives klubben af frivillige.
I de fleste klubber er det forældre til børn, som står for de fleste opgaver som trænere, ledere og alt muligt andet.
Mange af trænerne i Randers Freja U10, U11 og U12 er unge mennesker. Det er vi glade for.
Mange forældre er allerede involveret som trænere, holdledere og forældreråd/arrangementsansvarlige for de enkelte årgange. Det er vi glade for.
Jeg vil gerne have aktiveret endnu flere af jer forældre i vores forskellige aktiviteter. Allerede i efteråret har der været dage, hvor vi var enormt pressede på mandskab til træning og ikke mindst til kampe.
De sociale aktiviteter vil vi også gerne have flere af – vi har brug for hjælp til det også.
Hvis de målsætninger, jeg har nævnt længere nede skal opfyldes, kræver det flere hænder fra jer forældre.
Frivillige søges
Trænere, assistenttrænere, hjælp til kampklar, holdledere, arrangere sociale aktiviteter for alle børn i årgangen, dommere til træningskampe, sponsorer til tøj, Randers FC-bod-sælgere m.m.
Inden man siger ja til opgaven, vil der være en snak og der laves en aftale om opgaven. Møde med Claus.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt undertegnede.
Jeg håber på mange møder 😊
Træneruddannelse
Vi bestræber os på at uddanne alle trænere. DBUs uddannelsesrække starter med UEFA C1-kursus, så følger UEFA C2 og UEFA C3. I alt ca. 40 timer. Sidst online eksamen.
Alle disse kurser afvikles hos Randers FC, og det er gratis at deltage.
Flere af vores trænere har B-licens, hvilket kræver UEFA C- og UEFA B-forløbet + eksamen i C og B.
En del andre har C-licens, mens andre er på vej til C-licens.
Medlemmer og hold
Ved årsskiftet er der 104 medlemmer – fordelt på U10 (37), U11 (22) og U12 (45)
U10 spiller 5-mands fodbold. Vi har pt. 4 hold (A1, A2, B2 og C1) – det har været passende indtil nu.
U11 spiller 8-mands fodbold. Vi har pt. 1 hold (A2) og desværre ikke spillere og interesse nok til at have endnu et 8-mands hold (C). Målsætningen er at få medlemstallet op på ca. 30, så vi kan tilbyde 8-mands fodbold for et hold mere.
U12 spiller 8-mands fodbold. Vi har pt. 3 hold (A1, B1, B2). Det har indtil videre været passende. Der er medlemmer til et hold mere, men interessen er pt. ikke stor nok, når der spilles kampe.
Målsætninger for foråret 2026
120 medlemmer
God træning for alle – Træning 3 gange om ugen er et TILBUD til alle børn. Hvert enkelt barn bestemmer selv, hvor mange gange der mødes op til træning.
A-, B- og C-hold i alle rækker – alle spillere kan få passende udfordringer.
Kampe og stævner for alle – flere spillere/forældre, der får tilmeldt drengene til kampe og stævner.
Overnatningsture – tilbud til alle.
Der skal være plads til dem, der brænder for fodbold, de ambitiøse og dygtige.
Dem der går til fodbold mest for at have det sjovt med gode kammerater.
De skal være plads og gode tilbud til ALLE bøn.
Andre arrangementer for alle i årgangen og/eller årgange på tværs.
Godt nytår til jer alle 😊
Claus Stenum Jensen