29/04/2026
Endnu et velskrevet indlæg om de forskellige sukkerarter i græsset og hvorfor de kan fører til forfangenhed hos vores heste. 🌼🌸🌞🐴
🌾🐴 Der er mange advarsler om forårsgræsset i øjeblikket - ingen tvivl om, at risikoen for forfangenhed stiger, når forårsgræsset melder sin ankomst 🌾🏇... men har du tænkt over, HVORFOR sukker i græsset øger risikoen for forfangenhed? 🤔. ……. Altså hvad det er, som sker inde i hesten, der kan gøre, at hesten bliver forfangen af at spise græs? 🤔🌾🐴
…….. og hvilken forskel gør det, om det er den ene eller den anden slags sukker, som græsset indeholder?
Det med de forskellige slags sukkerstoffer er faktisk nok et meget godt sted at starte 🙋♀️
Med viden om de forskellige slags sukkerstoffer, giver det nemlig ret god mening, hvad der efterfølgende sker i hesten, når den spiser græsset……… så lad os starte med sukkerstofferne 😃🐴
“Sukker” bruges tit som en bred fællesbetegnelse for alle de forskellige sukkestoffer i græsset, men der er nogle ret betydelige forskelle imellem dem:
Glukose 🟡 og Fruktose 🟢 er de allermindste sukkerstoffer.
De er så små, at de hurtigt og nemt optages i hestens tyndtarm - når de optages i tyndtarmen, stiger sukkerindholdet i blodet.
Det øgede sukkerindhold i blodet får derefter mængden af insulin i blodet til at stige - insulinen gør, at sukkeret kan komme fra blodet og ind i cellerne, hvor det skal bruges som energi til cellerne 🏇
Så er der Sukrose 🟡🟢 - den er sammensat af én Glukose og én Fruktose.
(Sukrose er faktisk den, der bedst kan gøre krav på betegnelsen “sukker” - helt almindeligt hvidt sukker, som vi bruger i køkkenet, er nemlig Sukrose).
Sukrose🟡🟢 nedbrydes hurtigt til Glukose 🟡 og Fruktose 🟢og optages i hestens tyndtarm.
Derfor giver Sukrose samme udfordringer med stigning i blodsukker og insulin niveau, som Glukose og Fruktose gør.
Det er særligt heste, der har udfordringer med stofskiftet (Overvægt, EMS, PPID, IR), som er særligt følsomme overfor de insulinudsving, som Glucose, Fruktose og Sukrose er årsag til.
Så er der Fruktan, som er kæmpen i denne her sammenhæng - den består af en laaaaaang række af Fruktose og en enkelt Glukose 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢
Fruktan passerer hele vejen igennem tyndtarmen og når til stortarmen, før den bliver nedbrudt.
I stortarmen er det mikroorganismer, der står for nedbrydningen af Fruktan.
Mikroorganismerne i stortarmen udgør et minisamfund, der er i konstant udvikling og tilpasning - det minisamfund består af millioner af mikroorganismer, og kaldes samlet for tarmens mikrobiom 💪🏼🤓
Når hesten ved indgræsning langsomt tilvænnes græsset, sker der en gradvis tilpasning af hestens tarmmikrobiom.
Hvis der kommer en for stor mængde Fruktan til stortarmen, kan mikrobiomet ikke nå at tilpasse sig - resultatet af det bliver en fejlgærring i tarmen, som kan give udfordringer med både efterløb, kolik og forfangenhed.
Så sukkerstofferne i græsset består altså af:
Glukose 🟡
Fruktose 🟢
Sukrose 🟡🟢
Fruktan 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢
Alle 4 øger risikoen for forfangenhed, men af forskellige årsager:
- De 3 første øger risikoen for forfangenhed, da de optages i tyndtarmen og er årsag til udsving i blodsukker og insulin.
- Den sidste øger risikoen for forfangenhed, da Fruktan nedbrydes i stortarmen af mikroorganismer, og giver risiko for fejlgæring og ubalance i tarm mikrobiomet 🌾⚖️🐴
Man er næsten nødt til at at tage stivelse med i denne sammenhæng også 🙋♀️😎
For at reducere risikoen for forfangenhed, gælder det jo om, at hesten hverken må få for meget sukker eller stivelse………
Mens græsset bruger Fruktan til at oplagre sukker, så er der andre planter, som i stedet bruger stivelse - det gælder blandt andet kløver, så hvis der er meget kløver på hestens græsmark, bør stivelsesmængden også tages med i overvejelsen om hestens tid på græsfolden 🌾☘️🐴
Forskellen på de to måder at oplagre energi på i henholdsvis græs og kløver er, at hvor Fruktan primært er dannet af Fruktose, så er Stivelse primært dannet af Glucose:
Glukose 🟡
Fruktose 🟢
Sukrose 🟡🟢
Fruktan 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢
Stivelse 🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡
I modsætning til Fruktan, så kan Stivelse dog godt nedbrydes og optages i tyndtarmen ☝️🤷🏼♀️
Stivelse nedbrydes til Glukose, som optages i tyndtarmen, og medfører derfor stigninger i blodsukker og insulin, der øger risikoen for forfangenhed hos heste i risiko.
Da stivelsen 🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡 først skal nedbrydes til Glucose 🟡, før det kan optages i tyndtarmen, er der en begrænsning på, hvor meget der kan nå at blive nedbrudt og optaget, mens foderet passerer igennem tyndtarmen.
Den del af stivelsen, som ikke når at blive nedbrudt og optaget i tyndtarmen, ender i tyktarmen hvor mikroorganismerne går i gang med nedbrydningen - her kan stivelsen give de samme udfordringer som Fruktan med risiko for fejlgæring og ubalancer i tarm mikrobiomet, som kan medføre risiko for efterløb, kolik og forfangenhed ⚖️🐴
Der er altså 2 forskellige(!) mekanismer i spil, når det handler om, hvorfor sukker i græsset kan forårsage forfangenhed hos hesten:
- Udsving og stigninger af insulin i blodet pga forhøjet blodsukker, der skyldes optag af store mængder sukkerstoffer i tyndtarmen.
- Fejlgæring og ubalancer i stortarmens mikrobiom, der skyldes store mængder Stivelse eller Fruktan uden gradvis tilpasning ⚖️🐴
Det er derfor en rigtig god idé, at begrænse indtaget af sukkerholdigt græs - det gælder i særlig høj grad heste, som er i risiko for udvikling af forfangenhed 🐴
(Vil du også læse det tidligere opslag - “Forårsgræs og et par nemme tommelfingerregler til at hjælpe med at vurdere indholdet af sukker” - kan du finde det her:
https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FHestesupport%2Fposts%2Fpfbid05K5spFdVvBY4VcdGWdiVbeRrycmqRps4LSPC3k8PP4KG3gwQxZBFV67Y9FZS1pPgl&show_text=true&width=500 )
Kommentarer og spørgsmål er velkomne 🐴😃
Skrevet af Pernille Andersen, rådgivende dyrlæge hos Hestesupport.