Hestemassør Katrine Christensen

29/04/2026

Endnu et velskrevet indlæg om de forskellige sukkerarter i græsset og hvorfor de kan fører til forfangenhed hos vores heste. 🌼🌸🌞🐴

🌾🐴 Der er mange advarsler om forårsgræsset i øjeblikket - ingen tvivl om, at risikoen for forfangenhed stiger, når forårsgræsset melder sin ankomst 🌾🏇... men har du tænkt over, HVORFOR sukker i græsset øger risikoen for forfangenhed? 🤔. ……. Altså hvad det er, som sker inde i hesten, der kan gøre, at hesten bliver forfangen af at spise græs? 🤔🌾🐴
…….. og hvilken forskel gør det, om det er den ene eller den anden slags sukker, som græsset indeholder?

Det med de forskellige slags sukkerstoffer er faktisk nok et meget godt sted at starte 🙋‍♀️
Med viden om de forskellige slags sukkerstoffer, giver det nemlig ret god mening, hvad der efterfølgende sker i hesten, når den spiser græsset……… så lad os starte med sukkerstofferne 😃🐴

“Sukker” bruges tit som en bred fællesbetegnelse for alle de forskellige sukkestoffer i græsset, men der er nogle ret betydelige forskelle imellem dem:
Glukose 🟡 og Fruktose 🟢 er de allermindste sukkerstoffer.
De er så små, at de hurtigt og nemt optages i hestens tyndtarm - når de optages i tyndtarmen, stiger sukkerindholdet i blodet.
Det øgede sukkerindhold i blodet får derefter mængden af insulin i blodet til at stige - insulinen gør, at sukkeret kan komme fra blodet og ind i cellerne, hvor det skal bruges som energi til cellerne 🏇

Så er der Sukrose 🟡🟢 - den er sammensat af én Glukose og én Fruktose.
(Sukrose er faktisk den, der bedst kan gøre krav på betegnelsen “sukker” - helt almindeligt hvidt sukker, som vi bruger i køkkenet, er nemlig Sukrose).
Sukrose🟡🟢 nedbrydes hurtigt til Glukose 🟡 og Fruktose 🟢og optages i hestens tyndtarm.
Derfor giver Sukrose samme udfordringer med stigning i blodsukker og insulin niveau, som Glukose og Fruktose gør.
Det er særligt heste, der har udfordringer med stofskiftet (Overvægt, EMS, PPID, IR), som er særligt følsomme overfor de insulinudsving, som Glucose, Fruktose og Sukrose er årsag til.

Så er der Fruktan, som er kæmpen i denne her sammenhæng - den består af en laaaaaang række af Fruktose og en enkelt Glukose 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢
Fruktan passerer hele vejen igennem tyndtarmen og når til stortarmen, før den bliver nedbrudt.
I stortarmen er det mikroorganismer, der står for nedbrydningen af Fruktan.
Mikroorganismerne i stortarmen udgør et minisamfund, der er i konstant udvikling og tilpasning - det minisamfund består af millioner af mikroorganismer, og kaldes samlet for tarmens mikrobiom 💪🏼🤓
Når hesten ved indgræsning langsomt tilvænnes græsset, sker der en gradvis tilpasning af hestens tarmmikrobiom.
Hvis der kommer en for stor mængde Fruktan til stortarmen, kan mikrobiomet ikke nå at tilpasse sig - resultatet af det bliver en fejlgærring i tarmen, som kan give udfordringer med både efterløb, kolik og forfangenhed.

Så sukkerstofferne i græsset består altså af:
Glukose 🟡
Fruktose 🟢
Sukrose 🟡🟢
Fruktan 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢

Alle 4 øger risikoen for forfangenhed, men af forskellige årsager:
- De 3 første øger risikoen for forfangenhed, da de optages i tyndtarmen og er årsag til udsving i blodsukker og insulin.
- Den sidste øger risikoen for forfangenhed, da Fruktan nedbrydes i stortarmen af mikroorganismer, og giver risiko for fejlgæring og ubalance i tarm mikrobiomet 🌾⚖️🐴

Man er næsten nødt til at at tage stivelse med i denne sammenhæng også 🙋‍♀️😎
For at reducere risikoen for forfangenhed, gælder det jo om, at hesten hverken må få for meget sukker eller stivelse………

Mens græsset bruger Fruktan til at oplagre sukker, så er der andre planter, som i stedet bruger stivelse - det gælder blandt andet kløver, så hvis der er meget kløver på hestens græsmark, bør stivelsesmængden også tages med i overvejelsen om hestens tid på græsfolden 🌾☘️🐴
Forskellen på de to måder at oplagre energi på i henholdsvis græs og kløver er, at hvor Fruktan primært er dannet af Fruktose, så er Stivelse primært dannet af Glucose:

Glukose 🟡
Fruktose 🟢
Sukrose 🟡🟢
Fruktan 🟡🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢🟢
Stivelse 🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡

I modsætning til Fruktan, så kan Stivelse dog godt nedbrydes og optages i tyndtarmen ☝️🤷🏼‍♀️
Stivelse nedbrydes til Glukose, som optages i tyndtarmen, og medfører derfor stigninger i blodsukker og insulin, der øger risikoen for forfangenhed hos heste i risiko.
Da stivelsen 🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡🟡 først skal nedbrydes til Glucose 🟡, før det kan optages i tyndtarmen, er der en begrænsning på, hvor meget der kan nå at blive nedbrudt og optaget, mens foderet passerer igennem tyndtarmen.
Den del af stivelsen, som ikke når at blive nedbrudt og optaget i tyndtarmen, ender i tyktarmen hvor mikroorganismerne går i gang med nedbrydningen - her kan stivelsen give de samme udfordringer som Fruktan med risiko for fejlgæring og ubalancer i tarm mikrobiomet, som kan medføre risiko for efterløb, kolik og forfangenhed ⚖️🐴

Der er altså 2 forskellige(!) mekanismer i spil, når det handler om, hvorfor sukker i græsset kan forårsage forfangenhed hos hesten:
- Udsving og stigninger af insulin i blodet pga forhøjet blodsukker, der skyldes optag af store mængder sukkerstoffer i tyndtarmen.
- Fejlgæring og ubalancer i stortarmens mikrobiom, der skyldes store mængder Stivelse eller Fruktan uden gradvis tilpasning ⚖️🐴

Det er derfor en rigtig god idé, at begrænse indtaget af sukkerholdigt græs - det gælder i særlig høj grad heste, som er i risiko for udvikling af forfangenhed 🐴

(Vil du også læse det tidligere opslag - “Forårsgræs og et par nemme tommelfingerregler til at hjælpe med at vurdere indholdet af sukker” - kan du finde det her:
https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FHestesupport%2Fposts%2Fpfbid05K5spFdVvBY4VcdGWdiVbeRrycmqRps4LSPC3k8PP4KG3gwQxZBFV67Y9FZS1pPgl&show_text=true&width=500 )

Kommentarer og spørgsmål er velkomne 🐴😃

Skrevet af Pernille Andersen, rådgivende dyrlæge hos Hestesupport.

18/04/2026

Det er snart tid til indgrænsning, og her er et rigtig velskrevet og godt opslag om sukkerindholdet i forårs græsset, som en god lille guide. 🌸🌼🌞

☀️🌾🐴 Forårsgræs - et par nemme tommelfingerregler til at hjælpe med at vurdere indholdet af sukker 🌾☝️😎

Synes du også, at der kommer flere forskellige udmeldinger om, hvornår sukkerindholdet er højest i græsset? 🤔🌾
Somme tider hører man, at forårsgræsset indeholder mindst sukker om morgenen……. Men så hører man i andre sammenhænge, at man ikke bør lukke hestene ud, før morgenduggen - eller frosten, som det endda kan være i øjeblikket - er helt væk 🤷🏼‍♀️🐎

Udfordringen er, at sukkerindholdet i græsset påvirkes af rigtig mange forskellige faktorer ☀️🌤️⛅️🌦️💧❄️

Men hvorfor er der overhovedet sukker i græsset? 🤔🌾
Det skyldes, at græsplantens vigtigste funktion her om foråret er at vokse, så der kan sættes frø senere på sæsonen - frøene skal spredes, så nye græsplanter kan blive dannet 🌾🌾🌾
…… og sukkeret skal bruges til plantens vækst…… 🤷🏼‍♀️

Det er solens stråler, som gør, at der dannes sukker i græsplanterne - jo mere solskin, des mere sukker ☀️🌾
Sukkeret bliver derefter brugt af græsplanten til vækst, men væksten er afhængig af temperaturen - hvis det er koldt, går plantens vækst i stå.
Når planten ikke bruger sukkeret til vækst, bliver sukkeret i stedet lagret i planten til senere brug.

Den viden kan bruges til et par tommelfingerregler ☝️😎
☀️ Solskin får mængden af sukker i græsset til at stige.
❄️ Lave temperaturer bremser plantens vækst, og sukkeret ophobes i græsplanten I stedet for at blive brugt til vækst.

Kombinationen af sol fra en skyfri himmel og lave temperaturer, giver derfor et højt sukkerindhold i græsset ☀️🌾
Til gengæld giver overskyet vejr og høje temperaturer et lavere sukkerindhold i græsset ⛅️🌾

Og så kommer vi tilbage til det med, om der er sukker i græsset om morgenen ☝️🌾🐎
Når solen skinnede hele dagen i går, så blev der dannet meget sukker i græsset.
Hvis vi havde en lun nat i nat, er sukkeret blevet brugt til vækst af græsset i løbet af natten, og sukkerindholdet i græsset er sansynligvis lavt her til morgen 👍🐎
Hvis vi derimod havde en kølig nat i nat, har græsset ikke brugt sukkeret til vækst, og der er derfor sansynligvis stadig et højt sukkerindhold i græsset her til morgen 🤔🐴
Hvis der også er dug eller frost på græsset efter en kold nat, går der endnu længere tid, før græsset begynder at bruge sukkeret til vækst - så her vil det være oplagt af vente med at lukke hestene ud, til duggen er væk og temperaturen er steget, hvis man vil undgå de høje niveauer af sukker i græsset 🌾🐎😃

(Kommentarer og spørgsmål er velkomne)

Skrevet af Pernille Andersen, rådgivende dyrlæge hos Hestesupport.

29/09/2025

Et fantastisk opslag, smuk indsats af Dyrlæge Heidi Nielsen og virkelig god inspiration til os andre 👍👏❤️

04/05/2025

Så sandt, og et godt emne at ligge fokus på 🐴❤️🌸 så alle heste og hestebørn får en god og tryk start på livet med hest 🌸

16/01/2025

Vores heste er nogle fantastiske skabninger 🙏👏❤️

06/08/2024

Virkelig godt indlæg med vigtig viden om sund træning og restitution 👍🙏🐴🌸

Holdbar træning

Jeg er så heldig, at jeg jævnligt får lov til at snakke om holdbar træning både med mine hesteejere og i større grupper til foredrag. Men hvad er holdbar træning?

For mig er holdbar træning = træning, der giver holdbare heste. En holdbar hest er en hest, der ikke bliver syg eller skadet. Meget simpelt. Der er selvfølgelig også andre faktorer, der kan gøre hestene syge eller skadede, men rigtig meget kan forebygges med god træning. Det er desværre blevet underlig normalt eller accepteret, at heste jævnligt står stille med forskellige skader. Det skal vi have ændret på, men ikke ved at pakke dem ind i vat og sætte dem på enefolde. Vi skal have skabt holdbare heste, der kan tåle at leve som heste og være aktive og gå til ridning/træning.

Der er så mange dele i det her, at det er umuligt at koge ned i en kort tekst, så det kommer lidt i afsnit henover det næste stykke tid.

Jeg synes, det giver mening at dele holdbar træning op i 2 hovedgrupper:
1 - Træning, som ikke ødelægger vores heste, og 2 - Træning, som gør vores heste bedre til at håndtere de helt almindelige udfordringer, som de møder i deres hverdag både i arbejdet, men også i de andre 23 timer. Men der er også en masse forudsætninger rundt om selve træningen, som vi skal være opmærksomme på for at få holdbare heste.

Første forudsætning: Restitution
Hvis vi vil have noget ud af den træning, vi lægger i vores heste, så skal de have mulighed for at restituere imellem træningerne, så de både er fysisk og mentalt klar til næste træning. Uden restitution kommer vi til at nedbryde i stedet for at opbygge, og samtidig er en træt krop meget mere sårbar for skader., fordi den simpelthen reagerer for langsomt og/eller forkert eller bliver mindre stabil.

Optimal resitution er stadig noget, der bliver forsket i, men vi ved at de vigtigste faktorer er: tid, hvile og væske. Tiden afhænger af, hvor intens træningen var, og hvor god form hesten allerede er i, men 24-72 timer er en meget god rettesnor, og så lidt planlagte træningsfri perioder henover året. Jeg plejer at gøre det nemt og sige max. 2 dages arbejde i træk, hvor der ikke er fokus på de samme muskelgrupper begge dage, og så 1 dag med ‘active rest’, som er lavintens motion der ikke presser hesten hverken i kroppen eller hovedet, f.eks. en tøffetur i longen eller en god lang gåtur i skoven. Husk at heste er lavet til at bevæge sig, så en fridag helt uden motion er ikke godt for deres krop. Væske skal der bare være rigeligt af i rene vandkar/vandkopper og med nem adgang. Hvile er den del, som jeg gerne vil lidt nærmere ind på nu her.

Heste ligger kun ned i ret få timer i døgnet, og for at få den vigtige REM søvn skal de helt ned og ligge. Vi ved at søvn er vigtig, og vi ved også at der er en række faktorer, der er med til at styre, hvor meget og hvor god søvn, hesten får. Hesten skal føle sig tryg, den må ikke have ondt, der skal være nok plads, og der skal være et godt underlag at sove på.

Forskning har bl.a. vist, at størrelsen på boksen og/eller løsdriften har betydning for, hvor meget hesten ligger ned. En anden vigtig faktor er det underlag, som hesten ligger på. I Europa er næsten alle vores stalde bygget med støbte gulve, mens de f.eks. i USA ofte har jordgulve eller madrasser i boksene selv i større ridecentre. De kan slet ikke forstå, at vi vil lade vores heste både stå og sove på et hårdt betongulv. Måske har de en pointe? I butikker og på messer er det blevet helt normalt med affjedrene gulve, da de ansatte ellers får ondt i ryg, nakke og knæ. Hestene står op det meste af døgnet, og derudover giver vi dem tit metalsko på, så et betongulv er potentielt en hård omgang for deres krop, både når de står op og ligger ned …

Vi ved også fra forskning, at heste foretrækker at ligge blødt. De kan faktisk rigtig godt lide halm, men det er ikke altid en mulighed, men så kan vi heldigvis gøre andre ting, for at give dem et godt blødt leje. Vi skal sørge for nok strøelse, og vi kan vælge at supplere med gummimåtter eller andet affjedrende stabilt underlag under strøelsen. Jeg kommer nogle gange i stalde, hvor hestene står på et tyndt lag træpiller, fordi det er nemmere at holde rent og træpiller er dyre. Men vi må ikke lade vores ønske om at kunne muge nemt og hurtigt komme i vejen for, at hesten kan sove godt. Husk at hesten vejer mange flere kilo end vi gør, så det der kan føles som en fin bund for os at gå rundt på, skal kunne bære ca. 10x så meget vægt, når det er hesten der står eller ligger ovenpå. Underlaget skal også være stabilt nok til, at det ikke skrider væk under hesten, når den lægger sig ned og rejser sig op. Måske skal vi ikke altid være så bange for, at bunden er bare en lille smule beskidt eller får lov til at sætte sig i stedet for at vi vender den hver dag, for så hænger den bedre sammen ….

I løsdrifter og på folde er en stor bunke halm virkelig populær som soveplads, og en anden mulighed er sandkassesand, som hestene også rigtig godt kan lide at ligge i (og så må vores magelighed igen vige for hestens velfærd, for de bliver dejligt støvede 😆).

Det virker måske lidt bagvendt, men vi skal virkelig tænke på hestens hvile, før vi kan fokusere på træningen 🐴❤️

03/08/2024

Har i dag nydt at følge de danske ryttere i Paris, sammen med mit guld. Vi har heppet og synes virkelig de har gjort det så mega godt 💪🇩🇰🇩🇰🇩🇰👏👏👏🐴🐴🐴🥈🥈🥈

19/06/2024

Sikke et smukt syn

05/05/2024

Det er meget vigtigt at du er obs på din trense, læs her hvorfor.

😴Hestens ansigt kan sove, og det føles ligesom når vi har en arm eller et ben der sover..
Det sker når blodkar klemmes, alle blodkar har nerver der løber sammen med dem og det gir føleforstyrrelser og smerter.

Så tjek lige din trense en ekstra gang, mange syntes deres trense sidder løst, men faktisk strammes den hårdt til når hesten kommer i bevægelse og blodkarrene fyldes-> vævet og musklerne “hæver” og nu strammer trensen.
Den strammes ydermere når du trækker i tøjlerne, fordi du da trækker underkæben væk fra underkæben.

Så en trense skal faktisk sidde overdrevent løst på staldgangen, for at den også er det når du rider..

Men den skal også sidde stabilt og det kræver en godt designet trense - se evt meget mere info om netop det og hvordan du tjekker det i
www.hestetandbogen.dk

Du kan også få hjælp her på klinikken eller i din stald hvis du er i tvivl, jeg hjælper meget gerne..

Se også dygtige Ivana Ruddocks arbejde- hun har lavet en fantastisk dissektion af en hest online, her får du virkelig stor indsigt i hvad der sker i hestekroppen.

Se:
https://ivanaruddock.podia.com/