06/06/2026
BOAS LYSGAARD I KÆMPE TRIUMF!
Vejen og omegn lagde asfalt til, da Danmarksmesterskabet for U23 ryttere blevet afviklet i dag. Vi havde kun tre mand til start - men tre skarpe, stærke ryttere, som var opsatte på kampen mod flertallet.
Rytterne i det knap 100 mands store felt skulle ud på 184 hårde kilometer, og som forventet, blev det væddeløb direkte ud af startboksen.
15 mand fik hurtigt revet sig fri fra feltet, heriblandt vores Daniel Weis.
Cirka halvvejs i løbet kørte Boas Lysgaard og 9 andre ryttere op til de 15 i front.
De 25 blev kørte væddeløb mod hinanden og blev til 20.
Det stod klart, at vinderen skulle findes blandt disse 20 ryttere. Weis og Boas fordelte rollerne perfekt. Og trods det er svært at være på forkant med alt, så dækkede de virkelig stærkt af - hele tiden med tanke på, at Boas havde luret finalen.
Med 1200m igen tog Boas sagen i egen hånd. Finalen var teknisk, og havde været på vores taktikbord. Gennem de smalle gader med masser af sving, bragede Boas til den, og satsede hele butikken. Han fik 10-15m efter passagen, og ved det sidste sving 200m fra målstregen havde han stadig 10m til feltet. Han fortsatte direkte i sprinten, og tog sejren overlegent.
Imponerende af vores unge stjerne, som sidste år vandt den samlede Demin Cup.
Så gjorde det mindre, at de “gamle” ikke fik så meget med hjem fra Estland, som aldrig rigtigt blev vores race i år..