20/06/2026
U17 er BORNHOLMSMESTRE – OG NU VENTER POKALFINALEN på mandag ⚪🔴
I dag satte vores U17 drenge kronen på værket, da de for anden gang på blot en uge besejrede naboklubben. Sejren sikrede de sig mesterskabspokalen -  derfor kan de kalde sig Bornholmsmestre 25/26.
Bornholmsmesterskabet er ikke kommet af sig selv. Det er skabt gennem fælles indsats, dedikation og troen på holdet.
Hver eneste spiller har bidraget til den rejse som nu har gjort dem til mestre.
Sæson har stået på hårdt arbejde, stærkt sammenhold og en ukuelig lyst til hele tiden at udvikle sig. Drengene har brugt utallige timer på træningsbanen, hvor de har arbejdet målrettet med både teknik, spilforståelse og fællesskab.
🔴⚪️Sæsonen er endnu ikke helt slut⚪️🔴
Mandag kl. 19.00 skal drengene igen møde naboklubben denne gang dog i Svaneke.
Da det gælder pokalfinalen – kampen om den store pokal med de store ører.
Begge hold har kvalificeret sig til finalen, og der er lagt op til endnu et spændende opgør mellem to stærke hold.
Drengene håber, at så mange som muligt vil tage turen til Svaneke og hjælpe med at skabe en fantastisk kulisse. Opbakningen fra tribunen betyder enormt meget, og sammen kan vi hjælpe holdet med at jagte sæsonens anden titel.
————————————————————-
En helt særlig tak går til Ole Gerhard Jørgensen, som gennem mange år har været en central del af holdets udvikling. På grund af personlige årsager måtte Ole tidligere på sæsonen give træneransvaret videre, men hans værdier, engagement og tilgang til træningen lever videre på holdet. Træningen er fortsat i Oles ånd, og selv om han ikke har kunnet være omkring drengene som tidligere, har han fortsat været en vigtig del af rejsen.
En stor tak skal lyde til alle de frivillige, som har været med til at skabe rammerne omkring holdet gennem hele sæsonen.
Tak til alle forældre for opbakningen, køreturene, hjælpen og engagementet gennem hele året. Holdets succes er et resultat af et stærkt fællesskab både på og uden for banen.
Nu er Bornholmsmesterskabet sikret.
Mandag jagter drengene sæsonens sidste trofæ.
Vi ses i Svaneke kl.19
Del gerne opslaget