17/08/2019
Squat for lækre stænger🦵🏼
Nu har jeg givet mit input om flerledsøvelser og isolationsøvelser. Det fik mig til at tænke på en sætning jeg tit hører ”squat er den ultimative benøvelse” men er der noget hold i det?
Jeg vil uden tvivl sige at squat er en fantastisk øvelse! Det er en funktionel øvelse som kan gøre en stor forskel i din hverdag og den er god til, at opbygge styrke. Men man kan ikke på stående fod pege på en øvelse og sige ”det der, det er uden tvivl den bedste øvelse”. Der ligger en del mere bag det end som så, der skal tages højde for træningserfaring, har du nogle skader og din målsætning. Jeg tager udgangspunkt i at du ikke er helt grøn i centeret samt du er skade og smertefri, så det efterlader os med målsætningen 🤔
Hvis dit mål er at opbygge nogle flotte ben eller at få nogle større muskler i stængerne, kan squat være vejen frem, men det er ikke den ultimative øvelse. Jeg vil referere til mit tidligere opslag ”Bruger du den rigtige type øvelser” der nævner jeg, at du i en isolationsøvelse kan ligge et større pres på den arbejdende muskel. Kort sagt kan du for et lavere energiforbrug, presse en specifik muskelgruppe mere, dette kan være ideelt til dig hvis dit mål er stigning i muskelmasse. Dette betyder bestemt ikke, at du udelukkende skal køre isolationsøvelser! Træn med fokus på flerledsøvelser og smid en håndfuld isolationsøvelser indover, det er vejen frem💯
Så vil det give mening at squatte for store og flotte stænger? Svaret er ja, men der er mere end en vej til Rom. Jeg anbefaler til hver en tid, at bruge store øvelser som squat, dødløft, bænkpres, bend over rows og militærpres til at træne teknik og styrke! Så fokuser på, at træne med korrekt teknik og byg dig derefter og mod højere kilo💪🏼
Squat away og god lørdag derude! ☀️