18/06/2026
Copenhagen vikings er draget mod Bienne/Schweitz for at spille skaterhockeyens champions leauge (Europa Cup). De Danske mestre fra 2024-2025-2026 stiller i måske stærkeste opstilling nogensinde med prominente navne som genkendes i alle hockeykredse.
Her til aften fik vikingerne mulighed for at træne i den helt nye hal, hvor duften af nyt træ præger indtrykket. Der var mulighed for at prøve trægulvet af, teste kæder, powerplays og den måde bolden hang lidt i. De fleste baner har nogle særegenskaber som man skal vende sig til, så et træningspas gav god mulighed for at lære banen at kende.
Temperaturen er helt crazy og i dag var der 35 grader i skyggen, vindstille og blå himmel. Det kan godt blive en udfordring, at spille hockey på højeste niveau når varmen niver en i lungerne.
Fredag:
Vi mødte de altid stærke og lynhurtige Rossemaison fra Schweitz, i vores første kamp kl.12.00
Kampen mod Rossemaison blev en gyser hvor vi både fik sat det ALTID bundsolide og lynhurtige mandskab under et godt pres, men også selv kom lidt på hælene. Vi kom bedst ud af starthullerne og fik sat vores præg på kampen. Det gav både et overtag i spillet, og på trods af at vi kom bagud 0-1 også på måltavlen hvor vi gik til pause med en 3-1 føring og en følelse af at vi havde dem hvor vi ville. Schweizerne ville det dog anderledes og i det meste af anden periode var det med omvendt fortegn. Vi fik dog i sidste tredjedel af kampen lagt et pres som i første periode og på trods af at være bagud 3-4 fik vi reddet det ene point hjem med en udligning, hvilket nok også var mest fair bedømt på de to holds præstationer. Vi kunne gå i omklædningsrummet med en følelse af at vi havde spillet VIRKELIG godt i dele af kampen, men også at vi havde noget at arbejde på. Der var stor fokus på sammenholdet, den gode tone og hvordan vi arbejder for hinanden og den opgave blev løst til UG. Der er virkelig god stemning i truppen og troen på at nå videre fra gruppen er stor på trods af at det ligner en virkelig svær gruppe med sindssygt stærke hold. Kun London Majors som er den nye dreng i klassen og er med for første gang ser ud til at mangle det sidste gear, men Engelske hold har det med at hive noget ud af ærmet når man mindst venter det. Vi må se i næste kamp kl.16.40 hvad de har at byde på.
Vi mødte et for os lettere ukendt London majors i vores anden kamp kl.16.40
London Majors er et typisk britisk hold med næsten kun right spillere og en genkendelig stil med tjubang hockey hvor dump and chase tit er en del af værktøjskassen, det kan gå begge veje og på en eller anden måde får de ALTID scoret mål på trods af at modstanderne tit dominere selve spillet. Igen starter vi godt ud, scorer efter 8 sekunder, holder vores aftaler og kommer foran 0-6 på fornuftigt og solidt sammenspil, desværre får de så banket en i kassen, selvom Frede står eksemplarisk på de muligheder der opstod for dem. Første periode ender 1-6 til Vikings. I anden periode scorer vi efter 11 sekunder på deres nyindskiftede målmand og her får London et nyt værktøj op af kassen, og det var så at skrue op for (synes jeg personligt) nogle lidt ufine eftertaklinger og i en periode virkede det for dem og fokus blev rykket lidt, da dommerne af en eller anden grund ikke havde samme mening. Efter lidt tid med uro, kom vi tilbage på sporet og en rodet anden periode fik lidt af det gode spil tilbage, nogle spillere steppede op og vi fik lukket en lettere rodet kamp som endte 4-12 til vikings
Lørdag:
Vi skal møde det måske stærkeste hold i gruppen Crash Eagles Kaarst (de vandt fredagens kamp mod de regerende Europamestre 5-6. Dem møder vi i vores tredje kamp, i dag lørdag kl.10.00 husk at alle kampe streames via iishf s hjemmeside.
Jeg prøver at lave opfølgning undervejs med billeder og skriv i ny og næ.
Følg med på live stream via IISHF s hjemmeside:
https://www.iishf.com/tournaments/european-cups/men-european-cup/