08/01/2025
Vi er nu godkendt stald i Grænseordningen
Så vore opstaldere kan let deltage i events syd for grænsen i Schleswig Holsten og omvendt
Læs mere nedenfor
I er nu registreret på den Dansk/Tyske grænseaftale pr. 07-01-2025, og kan benytte jer af denne.
LINK: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/flytning-af-dyr-og-avlsmateriale/flyt-dyr-til-eu-land/flyt-heste-til-eu-land
Der er andre krav til dig, som flytter din hest fra et hestehold i en grænsekommune i
Danmark til et hestehold i Slesvig-Holsten eller omvendt. Disse krav gælder, når du flytter
hesten til udstilling, sports- og kulturarrangement, træning, græsning eller ferie og flytter
dem direkte hjem fra samme arrangementer.
Grænsekommuner i Danmark er: Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Faaborg-
Midtfyn, Guldborgsund, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Lolland, Middelfart,
Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Disse flytninger behøver intet sundhedscertifikat, hvis hesten opfylder følgende:
· Den har ikke forladt hesteholdet fem dage før flytningen
· Den har Ikke haft kontakt med syge heste 15 dage før flytningen
· Den ledsages af en personlig erklæring, som er udfyldt og underskrevet på dagen for
flytning
· Den bliver transporteret direkte til aktiviteten uden at komme i kontakt med andre
hestehold
Du behøver heller ikke et sundhedscertifikat ved hjemrejse, hvis hesten rejser direkte hjem
til hesteholdet fra:
· ferie samme dag som afsendelsesdagen
· udstilling, træning, sports- og kulturarrangement, senest 5 dage efter arrangementet
· græsning, senest 30 dage efter afsendelsesdagen
· arbejde, senest 10 dage efter afsendelsesdagen
Hvis fristerne for hjemrejse ikke er overholdt, skal hesten have udstedt et
sundhedscertifikat for at kunne flyttes hjem.
Venlig hilsen
Sara Schou Petersen
Kontorfunktionær | VeterinærSyd
Læs om kravene til dig, der flytter heste til et EU-land, fordi dyrene skal med på ferie, deltage i konkurrence eller flytte til ny stald.