KRFK Senior

KRFK Senior KRFK er stedet, hvor fodbold bliver til fællesskab.🧡🖤

KRFK tabte 1-3 til KFUMKRFK tog onsdag aften hjemme imod KFUM i en kamp, hvor gæsterne stod langt tilbage på banen og pr...
03/09/2026

KRFK tabte 1-3 til KFUM

KRFK tog onsdag aften hjemme imod KFUM i en kamp, hvor gæsterne stod langt tilbage på banen og primært levede på KRFK’s fejl.

KRFK var mest på bolden og havde også flere gode momenter, men det blev aldrig helt omsat til det store foran mål. Samtidig blev der lavet for mange fejl og truffet for mange dårlige beslutninger, og når modstanderen så samtidig får tre forholdsvis nemme mål, bliver det svært at vinde en fodboldkamp.

De orange havde også mulighederne for at få mere ud af kampen, men de brændte chancer, og derfor endte det desværre med et 1-3-nederlag.

Fodboldmæssigt er KFUM ikke et bedre hold end KRFK, men de var i går både klogere og mere kyniske, og det var forskellen.

Heldigvis sluttede KRFK kampen godt af, og det er noget, der skal bygges videre på.

Allerede søndag kl. 11:00 går turen til ØB. Her venter endnu en svær kamp, og ØB har virkelig fået gang i målscoringen i deres seneste to kampe. Derfor skal der lukkes godt af nede bagved, hvis de orange skal have noget med hjem til Krogsbølle. 🟠⚫

🔥 I MORGEN GÅR DET LØS I KROGSBØLLE! 🟠⚫️KRFK tager hjemme på CL Gulve Arena Krogsbølle imod KFUM – og der er lagt op til...
01/09/2026

🔥 I MORGEN GÅR DET LØS I KROGSBØLLE! 🟠⚫️

KRFK tager hjemme på CL Gulve Arena Krogsbølle imod KFUM – og der er lagt op til en aften med kamp, intensitet og masser af orange energi! 💥

🗓️ Onsdag 2. september
⏰ Kickoff kl. 18:15
📍 CL Gulve Arena Krogsbølle

Vi skal bruge den orange 12. mand på sidelinjen! 🧡🖤
Kom og giv drengene den opbakning, de skal bruge – for når Krogsbølle står sammen, kan man mærke det!

VI SES I KROGSBØLLE! 🟠🔥

KRFK tabte 0-5 til B1909Det blev desværre en kamp, KRFK hurtigt vil lægge bag sig. Hjemme i Krogsbølle blev det til et k...
29/08/2026

KRFK tabte 0-5 til B1909

Det blev desværre en kamp, KRFK hurtigt vil lægge bag sig. Hjemme i Krogsbølle blev det til et klart 0-5-nederlag til B1909.

KRFK kom aldrig rigtig op i det tempo eller den energi, som kampen krævede. Der blev truffet for mange dårlige beslutninger, og flere dumme fejl gjorde det svært at få spillet til at hænge sammen.

Alt i alt var det bare en dårlig dag på kontoret for de orange, hvor B1909 var det bedre hold og fortjent tog alle tre point.

Heldigvis er der ikke lang tid til at rette op på det. Allerede onsdag kl. 18:15 spiller KRFK igen – denne gang hjemme i Krogsbølle mod KFUM.

Der skal en helt anden energi og indstilling til fra første fløjt. 🧡🖤

🟠🖤 LØRDAG. KROGSBØLLE. 15:00. 🖤🟠De røde kommer til Krogsbølle. B1909 har ambitionerne på plads. Målet er oprykning, og d...
28/08/2026

🟠🖤 LØRDAG. KROGSBØLLE. 15:00. 🖤🟠

De røde kommer til Krogsbølle.

B1909 har ambitionerne på plads. Målet er oprykning, og de vil dominere GF Fyn Serien. De kommer ikke for at kigge på – de kommer for at tage tre point.

Men de skal igennem de orange først. 🟠🔥

Det her bliver en kamp, hvor der ikke bliver givet noget væk. En kamp, hvor alle dueller tæller. Hvor koncentrationen skal være der fra første sekund. Og hvor alle mand skal være klar til at gå gennem muren for hinanden.

Vi ved, det bliver svært.

Men vi ved også, hvad der venter B1909 i Krogsbølle.

14 orange spillere.
90 minutter.
Én mission.
TRE POINT. 💥

Og på sidelinjen skal vi være endnu flere.👏🏻👊🏻

📣 Den orange 12. mand skal på plads!

Kom ned på Krogsbølle Stadion, larme, støtte drengene og giv dem det sidste ekstra, når benene bliver tunge.

🕒 Lørdag kl. 15:00
🏟️ Krogsbølle Stadion
🟠 KRFK – B1909

De røde kommer med ambitionerne.
De orange kommer med viljen og hjerte. 🧡🖤

🔥 VI SES I KROGSBØLLE! 🔥

KRFK leverede en flot indsats mod BrabrandDet blev desværre Brabrand, der trak det længste strå i dagens pokalkamp på Kr...
26/08/2026

KRFK leverede en flot indsats mod Brabrand

Det blev desværre Brabrand, der trak det længste strå i dagens pokalkamp på Krogsbølle Stadion, men KRFK kan bestemt være bekendt med indsatsen.

Hjemmeholdet leverede en godkendt og stærk indsats i de første 65 minutter, hvor de orange drenge var rigtig godt med i kampen. Brabrand havde naturligt meget af boldbesiddelsen, men hvem havde forventet andet, når modstanderen til daglig spiller i 2. division og dermed har en bredere trup, som både bør være fysisk stærkere og bedre konditioneret end et hold fra GF Fyn Serien.

KRFK kunne faktisk med lidt mere skarphed have gået til pause foran. De orange havde en friløber, og set med de orange briller var der også en situation, hvor hjemmeholdet blev snydt for et straffespark.

Efter omkring 65 minutter begyndte kræfterne dog at slippe op, og da der samtidig blev skiftet ud på begge hold, blev forskellen mellem 2. division og GF Fyn Serien mere tydelig. Brabrands bredde og fysiske overskud gjorde til sidst forskellen, og gæsterne kunne dermed tage sejren og spille sig videre i pokalturneringen.

Stort tillykke til Brabrand med sejren. 👏⚽

Og til de orange drenge: Godt spillet KRFK! 🧡🖤 Holdet gav alt, hvad de havde, og viste i store dele af kampen, at KRFK sagtens kunne matche et hold fra 2. division.

En stor tak skal også lyde til alle de orange fans, som endnu en gang mødte op og bakkede holdet op. Det betyder meget for spillerne og klubben. 🧡🖤

Nu er der fuld fokus på B1909, som KRFK møder hjemme på lørdag.

🕒 Kampstart kl. 15:00

Så er det bare op på hesten igen – og tilbage på sporet i GF Fyn Serien. 🧡🖤⚽

26/08/2026
🧡🖤 ONSDAG SKAL NORDFYN VISE, HVAD VI STÅR FOR! 🖤🧡Onsdag aften bliver noget helt særligt i Krogsbølle. ⚽️🔥Vi får besøg af...
23/08/2026

🧡🖤 ONSDAG SKAL NORDFYN VISE, HVAD VI STÅR FOR! 🖤🧡

Onsdag aften bliver noget helt særligt i Krogsbølle. ⚽️🔥

Vi får besøg af Brabrand fra 2. division, og ja – på papiret er det en kæmpe opgave for de orange. Men pokalfodbold handler ikke kun om niveau, tabeller og favoritter.

Det handler om vilje, sammenhold og troen på, at intet er umuligt! 💪

Så nu kalder vi på hele Nordfyn! 📣
Kom til CL Gulve Arena Krogsbølle og hjælp de orange drenge med at skabe en aften, som Brabrand sent vil glemme.

De kommer som favoritter.
Vi kommer som KRFK. 🧡🖤

Lad os fylde anlægget, få gang i stemmerne og stå sammen fra første fløjt til sidste sekund.

ÉN KLUB. ÉT SAMMENHOLD. ÉN ORANGE FAMILIE.

🔥 INTET ER UMULIGT! 🔥

📅 Onsdag 26. august
⏰ Kickoff 17.30
📍 CL Gulve Arena Krogsbølle

VI SES I KROGSBØLLE – OG LAD OS SAMMEN GIVE DE ORANGE DEN 12. MAND! 🧡🖤⚽️

KRFK tager tre point efter dramatisk kamp i Munke MoseDet blev en fredag aften med masser af drama, fight og mål, da KRF...
21/08/2026

KRFK tager tre point efter dramatisk kamp i Munke Mose

Det blev en fredag aften med masser af drama, fight og mål, da KRFK tog turen til Munke Mose for at møde FK Utopia i GF Fyn Serien.

De orange drenge fik en drømmestart på kampen. Allerede efter 7 minutter kom KRFK foran 1-0, da Malthe Vobbe fandt vej til netmaskerne efter oplæg fra Christian Mertz.

Utopia svarede dog hurtigt igen og fik udlignet til 1-1 efter 11 minutter.

KRFK lod sig ikke ryste og fortsatte med at spille sig frem til chancer. Efter 21 minutter kom de orange igen foran, da Christian Mertz selv kom på tavlen og scorede til 2-1 efter en flot assist fra Henrik Meier.

Endnu en gang skulle Utopia dog finde et svar, og efter 34 minutter fik hjemmeholdet udlignet til 2-2.

Efter pausen skulle der kun gå fire minutter, før KRFK igen slog til. Marius Nielsen scorede til 3-2 efter oplæg fra Christian Mertz, og for tredje gang i kampen havde KRFK bragt sig foran.

Herefter blev det en kamp, hvor der skulle kæmpes for hver eneste bold. Utopia pressede på for endnu en udligning, mens KRFK stod sammen og arbejdede stenhårdt for at holde fast i føringen.

Efter hele 6 minutters tillægstid kunne dommeren endelig fløjte kampen af, og de orange drenge kunne juble over en 3-2-sejr og tre vigtige point med hjem fra Munke Mose.

🏆 Kampens spiller – og 12-tal på samme dag!

Det var også en særlig dag for Christian Mertz, som blev kåret til kampens spiller efter en stærk indsats med både mål og to assists.

Og som om det ikke var nok, så er Christian lige nu til svendeprøve som tømrer, og tidligere i dag kunne han samtidig fejre, at han havde fået 12 til sin svendeprøve! 🔨💪

Så kan man vist roligt sige, at Christian havde en fredag, der bliver svær at toppe!

12 til svendeprøven – kampens spiller – mål – to assists – og tre point med KRFK.

Stort tillykke, Christian! 🟠⚫️👏

FK Utopia 2-3 KRFK

⚽ 7’ Malthe Vobbe – assist: Christian Mertz
⚽ 21’ Christian Mertz – assist: Henrik Meier
⚽ 49’ Marius Nielsen – assist: Christian Mertz

Kampens spiller: Christian Mertz 🏆

🟠⚫ KAMP PÅ FREDAG! ⚫🟠De orange drenge skal igen i aktion, når KRFK fredag aften tager turen til Odense, hvor FK Utopia v...
19/08/2026

🟠⚫ KAMP PÅ FREDAG! ⚫🟠

De orange drenge skal igen i aktion, når KRFK fredag aften tager turen til Odense, hvor FK Utopia venter på Utopias bane i Munke Mose.

⚽ FK Utopia 🆚 KRFK
📅 Fredag d. 21. august
⏰ Kampstart kl. 18:45
📍 Utopias bane i Munke Mose

Vi går efter tre point og skal kæmpe for hinanden fra første fløjt! 💪🟠

Kom og støt de orange drenge – vi har brug for jer på sidelinjen!

🧡 SAMMEN FOR DE ORANGE! 🧡

KRFK snubler i sæsonpremierenDet blev desværre ikke den ønskede start på sæsonen 2026/27 for de orange drenge, da KRFK h...
16/08/2026

KRFK snubler i sæsonpremieren

Det blev desværre ikke den ønskede start på sæsonen 2026/27 for de orange drenge, da KRFK hjemme i Krogsbølle måtte se sig slået 1-2 af OB.

Kampen bliver nok ikke en, der går over i historiebøgerne. Store dele af opgøret blev spillet i et forholdsvis lavt tempo, hvilket passede OB godt. Gæsterne fik en drømmestart, da Nicolai Chris Demant bragte OB foran efter bare ét minut.

KRFK fik dog arbejdet sig tilbage i kampen, og efter 19 minutter blev Thomas Dinesen sikkerheden selv fra straffesparkspletten og udlignede til 1-1.

Desværre svarede OB hurtigt igen, da Emil Berg gjorde det til 1-2 efter 30 minutter.

Efter pausen kom de orange drenge ud med langt mere energi og satte i perioder et stort pres på OB. KRFK kom frem til flere gode muligheder og ramte også træværket flere gange, men bolden ville bare ikke ind.

OB stod i store dele af anden halvleg dybt og parerede, mens KRFK forsøgte at finde vejen gennem gæsternes forsvar. Men trods et stærkt pres lykkedes det ikke at få den forløsende udligning.

Jonas Sørensen blev kåret til KRFK’s kampens spiller efter en stærk indsats.

Så lige nu ærgrer vi os i Krogsbølle – og det skal vi også. Men nederlaget skal ikke fylde længe. I morgen retter vi blikket fremad og begynder forberedelserne til næste opgave.

Den bliver ikke nem.

Fredag venter en rigtig svær udekamp mod Utopia i Munke Mose. Kampstart er kl. 18:45.

Vi rejser os sammen. 🧡🖤

Adresse

Krogsbølle Bygade 54
Otterup
5450

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når KRFK Senior sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del