13/03/2025
Breaking News!
Sparekassen Danmark er ny hovedsponsor i HC Odense fra 1. april 2025 og i de kommende to sæsoner. Et sponsorat, der skal være med til at sætte håndbolden specielt i Odense og på Fyn, endnu mere på landkortet.
Formand Carsten H. Gjørtsvang i HC Odense udtaler: ‘Vi vil gerne skabe et attraktivt og seværdigt håndboldmiljø på Fyn, så man ikke behøver at køre andre steder hen for at få håndboldambitionerne opfyldt. Vi vil styrke klubben og udvikle nye talenter, og til det arbejde skal der selvsagt bruges penge.
Penge, som med det nye to-årige samarbejde og partnerskab med Sparekassen Danmark nu skal være med til at skabe et fundament, så der kan udvikles både på og udenfor banen”.
Direktør for Private Banking i Syddanmark Henrik Petersen, Odense uddyber: ‘I Sparekassen Danmark har vi fokus på at bakke op om lokalsporten, hvor vi i forvejen støtter håndbolden i hele landet. Odense og Fyn er meget vigtige for os, så det falder os helt naturligt at bakke op om projektet ”HC Odense Herrehåndbold”
Vi tror på projektet, fællesskabet og ikke mindst de ildsjæle, som arbejder i og omkring klubben. Her vil vi kunne bidrage med en masse gode erfaringer fra andre sponsorater. Desuden håber vi også hermed at være til at trække flere sponsorer med ind dette spændende projekt’
Fra 1. april 2025 og senest ved den nye sæsonstart vil hjemmebanen i DalumHallen i Odense give et fint indtryk af, at Sparekassen Danmarks er blevet en betydende partner med HC Odense – spillertrøjerne vil dog først blive prydet med logo fra næste sæsons kampstart.
Billedtekst:
Henrik Pedersen fra Sparekassen Danmark og Carsten H. Gjørtsvang fra HC Odense ser frem meget frem til det nye samarbejde.
̊ndbold