Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Odense

Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Odense Individuelle sansemotoriske træningsforløb til til børn og unge. Motorikhold for småbørn. Foredrag og konsulentopgaver

✨PræmaturMotorik 3-8 mdr.✨Når dit barn er født tidligt, er det gået glip af den vigtige modning af sansesystemet, som sk...
10/09/2026

✨PræmaturMotorik 3-8 mdr.✨

Når dit barn er født tidligt, er det gået glip af den vigtige modning af sansesystemet, som sker i den sidste del af graviditeten.

Det er vigtigt for barnets trivsel, udvikling og læring at få stimuleret de 3 primære sanser (følesansen, labyrintsansen og muskel-led sansen) på en blid og nænsom måde, så vi undgår overstimulering af et umodent og dermed følsomt sansesystem.

På dette hold giver vi dit præmature barn de allerbedste betingelser for trivsel, udvikling og læring gennem leg og bevægelse ved at styrke de 3 primære sanser.

💚 Et lille hold på max. 4 deltagere i hyggelige omgivelser med fokus på nærvær, hvor der også er tid til individuel råd og vejledning.

"Vi har gået på præmatur hold med vores datter, som er født meget for tidligt. Da vi startede ved Marianne var vores datter utrolig sansesart og havde store problemer med motorisk uro. Efter forløbet er vores datter en helt anden baby. Hun sover bedre, vil gerne holdes og svøbes og er generelt bare blevet gladere. Ord kan ikke beskrive vores taknemmelighed over at have gået på dette hold.
En kæmpe ros og anbefaling til Marianne! Hun er yderst professionel og ikke mindst forstående overfor hverdages problematikker med en præmaturbaby." - Malene.

TID: 8 torsdage kl. 11.00 - 11.45. Start d. 1. oktober.
STED: Sanse Motorik Odense, Unsbjergvej 5 , 5220 Odense SØ.
PRIS: 960 kr. for 8 gange.
TILMELDING: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk

Marianne, Sanse Motorik Odense

MED ET BARN I BALANCE, FÅR DU EN MEGET NEMMERE HVERDAGNår der er et barn i familien, som ikke trives, påvirker det hele ...
08/09/2026

MED ET BARN I BALANCE, FÅR DU EN MEGET NEMMERE HVERDAG

Når der er et barn i familien, som ikke trives, påvirker det hele familien. Forældre bliver bekymrede og søskende bliver påvirket af, at der skal tages særlige hensyn til det barn, som ikke trives og de kan føle sig oversete.

Jeg oplever ofte, at når vi begynder et individuelt sansemotorisk træningsforløb, så påvirker det hele familien i positiv retning.

Der kommer mere ro i familien generelt.

Forældre føler mere overskud i hverdagen og der er færre konflikter og nedsmeltninger.

Stemningen bliver lettere – det er lettere at have det sjovt sammen og grine sammen.

Her er hvad nogle forældre fortæller, efter at have været i et træningsforløb:

”Forløbet hos Marianne har gjort en KÆMPE forskel, særligt for Oskar, men også for os som familie.” – Christina, mor til Oskar

”Stille og roligt har vi set vores søn blive mere og mere udadvendt og ja, faktisk mere glad generelt.” – Allan, far til Sander

”Vi kan nu deltage til store arrangementer, med en pige der bare hygger og har det godt i det. Hun vågner hver morgen, glad og udhvilet.” – Birgitte, mor til Frederikke

”Villum har rykket sig til at være en glad, smilende dreng der tager kram fra os, putter tæt i sofaen og gerne vil tilbringe tid med os. Vi har pludselig fået en dreng med et initiativ til livet, der VIL livet og familielivet på godt og ondt.” – Iben, mor til Villum

”Han kommer fra skole med mere energi og overskud til resten af dagen, og vi kan hjælpe ham hensigtsmæssigt og konstruktivt, når han er træt og udfordres. Vi har fået en ny dreng herhjemme og en ny energi i hele vores familie.” -Katrine, mor til Wilhelm

Vil du gerne hjælpe dit barn til bedre trivsel og få et familieliv, der føles lettere, så bestil tid til en sansemotorisk undersøgelse her: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk (link i bio)

Marianne, Sanse Motorik Odense
- Sammen kan vi hjælpe dit barn

SpædbarnsMotorik 3 -7mdr.😊- er både sjovt og hyggeligt.På dette hold giver vi din baby de allerbedste forudsætninger for...
07/09/2026

SpædbarnsMotorik 3 -7mdr.😊
- er både sjovt og hyggeligt.

På dette hold giver vi din baby de allerbedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring ved at træne de 3 primære sanser (følesansen, labyrintsansen og muskel-led sansen) på en sjov og hyggelig måde.

💚 Legene er altid tilpasset dit barns niveau og behov for tryghed og nærvær.

Vi skal tumle, lege, synge og vende børnene på hovedet 🙃 Vi skal både være vilde og være stille.

Du får inspiration til lege, som I kan lave derhjemme og der er plads til individuel råd og vejledning,

"Vi har netop afsluttet vores 2. Forløb spædbarnsmotorik hos Marianne og begge mine børn har elsket at komme i klinikken. Der har været nærvær, hygge og lærerige øvelser hver gang. Det har også givet inspiration til øvelser man kan lave med sin baby derhjemme. Marianne er en nærværende og rolig underviser. Holdene er små og det giver en tryg stemning hver gang. Jeg vil helt sikkert anbefale Sansemotorik Odense og Marianne 😃" - Eva, mor.

💚Træningen foregår på små hold med max. 6 deltagere i hyggelige og rolige rammer.

TID: 6 tirsdage kl. 11.00 - 11.45. Start d. 29. september.
STED: Sanse Motorik Odense, Unsbjergvej 5, 5220 Odense SØ.
PRIS: 650 kr. for 6 gange.
TILMELDING: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk

Marianne, Sanse Motorik Odense

Når et barn bliver overvældet af følelser eller tanker, kan det være svært at tænke sig ud af det og snak hjælper ofte i...
06/09/2026

Når et barn bliver overvældet af følelser eller tanker, kan det være svært at tænke sig ud af det og snak hjælper ofte ikke.

Det skyldes blandt andet, at krop, følelser og tanker hele tiden påvirker hinanden.

Når kroppen er urolig, anspændt eller i alarmberedskab, kan tankerne også køre hurtigere, og følelserne kan føles endnu større.

Omvendt kan det at mærke kroppen, være med til at skabe bedre plads til at mærke, forstå og regulere sine følelser og tanker.

Derfor kan det nogle gange hjælpe mere at gå gennem kroppen end at tale sig ud af situationen.

Sådan hjælper du dit barn mere ned i kroppen:

1. Lad dit barn skubbe, trække eller bære noget tungt.
2. Giv dit barn en gyngetur eller vug blidt dit barn i dit favn
3. Giv dit barn et hårdt kram

Marianne, Sanse Motorik Odense

DET PRÆMATURE BARN HAR BRUG FOR TID TIL AT UDVIKLE SIG💜Nogle forældre til præmature børn, oplever at deres barn bruger l...
03/09/2026

DET PRÆMATURE BARN HAR BRUG FOR TID TIL AT UDVIKLE SIG💜

Nogle forældre til præmature børn, oplever at deres barn bruger længere tid til at udvikle nye færdigheder ift. andre børn. Nogle gange er udviklingen også forsinket ift. den korrigerede alder.

Det er der en god grund til.

Præmature børn er født med et umodent sansesystem. Dette umodne sansesystem skal modnes under andre betingelser udenfor livmoderen, i stedet for inde i de trygge, vægtløse omgivelser i livmoderen, som var meningen.

Udenfor livmoderen er betingelserne slet ikke så gunstige for barnets sansemotoriske udvikling, som de er inde i livmoderen og udviklingen besværliggøres af tyngdekraftens påvirkning og af at der ikke er modstand mod babys bevægelser i form af fostervand og livmoderens tryk. Derudover har baby ikke mulighed for at bevæge sig rundt i fostervandet og lave kolbøtter.

Når den sansemotoriske udvikling besværliggøres, skal den præmature baby bruge mere tid på at udvikle og forfine bevægelser.

Så giv endnelig dit præmature barn tid til udvikling, tid til at ligge på maven, tid til at kikke på sine hænder, tid til at skubbe sig rundt på gulvet.

Når du giver dit barn masser af tid til at udvikle sig i hver fase, lægger det et godt sansemotorisk fundament og det styrker dit barns udvikling på længere sigt.

Vil du gerne lære hvordan du kan understøtte din præmature babys udvikling på længere sigt, så starter der et nyt PræmaturMotorik hold 3-8 mdr. torsdag d. 1. oktober. Tilmeld dig via link i bio (https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk)

Marianne, Sanse Motorik Odense

BABYKÆRTEGN❤Kom og vær med til en helt fantastisk hyggestund med din baby, hvor nærvær er i højsædet. Der er bare en hel...
02/09/2026

BABYKÆRTEGN❤
Kom og vær med til en helt fantastisk hyggestund med din baby, hvor nærvær er i højsædet.

Der er bare en helt særlig stemning på dette hold. 😍

Vi starter med at tumle med baby, hvorefter vi skruer tempoet ned og laver babymassage.

Babymassage er godt for barnets følelsesmæssige udvikling, det styrker barnets kropsfornemmelse, virker beroligende, forbedrer søvnen og kan lindre ved ondt i maven.

Små hold i hyggelige omgivelser😊

"Baby kærtegn kan varmt anbefales hos Marianne. En masse nyttige redskaber man også kan bruge derhjemme, man er en lille flok så der er fuldt focus på børnene og nærvær. Et behageligt og skønt sted at komme! De varmeste anbefalinger af Marianne og af Sanse Motorik☺️" - Mette

TID: Fredag d. 9. oktober kl. 11.00 - 11.45.
STED: Sanse Motorik Odense, Unsbjergvej 5, 52220 Odense SØ.
PRIS: 125 kr.
TILMELDING: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk (link i bio)

Marianne, Sanse Motorik Odense

✨HAR DIT BARN EN GOD VEN?✨I mit daglige arbejde som sansemotorisk konsulent, møder jeg ofte børn, som ikke trives social...
01/09/2026

✨HAR DIT BARN EN GOD VEN?✨
I mit daglige arbejde som sansemotorisk konsulent, møder jeg ofte børn, som ikke trives socialt. Nogle af disse børn er meget stille, bekymrede, tilbageholdende og trækker sig fra at lege med andre børn. Nogle er meget voldsomme, højtråbende og kommer til at skubbe til andre børn.

Fælles for dem er, at de har rod i sansemotorikken – de reagerer bare forskelligt på det.

✨De stille og tilbageholdende børn, føler sig som regel overvældet af larm og mange mennesker. De kan have et stort behov for at styre og kontrollere en leg, for at der ikke skal opstå kaos i hovedet, og så er det bare lettere at lege alene eller kikke på.

✨De voldsomme og højtråbende børn, føler sig ofte misforståede. De ved godt at de ikke må være voldsomme overfor andre børn, men deres krop kan ikke andet. Det er jo slet ikke med vilje, at de er så voldsomme.

Vil du gerne vide om dit barns udfordringer skyldes en sansemotorisk ubalance? Så bestil tid til en sansemotorisk undersøgelse her: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk (link i bio)

Marianne, Sanse motorik Odense
- sammen kan vi hjælpe dit barn

💚 SMÅ SKRIDT SKABER STORE ÆNDRINGER 💚Det er sjældent de store eller helt perfekte indsatser, der rykker mest.Til gengæld...
31/08/2026

💚 SMÅ SKRIDT SKABER STORE ÆNDRINGER 💚

Det er sjældent de store eller helt perfekte indsatser, der rykker mest.

Til gengæld er det ofte de små gentagelser: én leg, ét minut, én øvelse, én tryg overgang, der virker ind i hverdagen.

Når et barn skal finde mere kropsro, motorisk sikkerhed, mod og tro på egne evner, er processen vigtig. Det tager tid - og det er netop pointen.

Små skridt skaber store ændringer💚

Det er sådan, vi arbejder i et sansemotorisk træningsforløb - små skridt, små greb i hverdagen, små udviklingstrin i barnets eget tempo.

Vi guider blidt barnet ind i den positive udviklingscirkel. På den måde sikrer vi, at barnet bliver ved med at udvikle sig hensigtsmæssigt - også efter træningsforløbet er afsluttet.

Marianne, Sanse Motorik Odense

DET PRÆMATURE SANSESYSTEM HAR NOGLE GANGE BRUG FOR HJÆLPNår et barn er født for tidligt, er det ofte født med en umoden ...
27/08/2026

DET PRÆMATURE SANSESYSTEM HAR NOGLE GANGE BRUG FOR HJÆLP
Når et barn er født for tidligt, er det ofte født med en umoden mave og umodne lunger, men vidste du at sansesystemet også er umodent?

Modningen af sansesystemet sker i det sidste trimester i graviditeten, så når man er født før termin, har barnet ikke fået denne vigtige modning med.

For nogle præmature børn, betyder det ikke så meget, men for andre præmature børn, kan det have stor betydning i forhold til deres generelle trivsel og udvikling.
Når barnet fødes med et umodent sansesystem, kan det give udfordringer som f.eks.
- Forstyrret søvn
- Sult og mæthedsfornemmelse kan være nedsat
- Berøring på huden kan føles overvældende (selv den blive berøring fra forældrene)
- Barnet bryder sig ikke om tandbørstning, negleklipning, hårvask mm.
- Bevægelse kan føles farlig og nogle fravælger de vilde ting på legepladsen
- Fornemmelse for fare kan være nedsat, så barnet kaster sig frygtløst ud i alt
- Reaktionen på lyde kan være voldsom og barnet kan blive forskrækket for selv små lyde (særligt hvis det er ukendte lyde)
- Et stort tryghedsbehov. Barnet kan reagere kraftigt på at blive afleveret i pasning og være utryg i ukendte omgivelser.
- Barnet kan blive hurtigt overstimuleret og reagere med gråd eller kraftige følelsesudbrud

Oplever du nogle af disse udfordringer – og går det ud over dit præmature barns trivsel og udvikling?

Så kan du hjælpe dit barn via et sansemotorisk træningsforløb, som går ud på at regulere dit barns sansesystem, så reaktionerne bliver mindre og det bliver lettere for dit præmature barn at være i verden. Ved et sansemotorisk træningsforløb, hjælper vi dit barn stille og roligt på vej ind i en mere hensigtsmæssig udvikling - på barnets egne præmisser.

Når vi laver et sansemotorisk træningsforløb, starter vi altid med en sansemotorisk undersøgelse, hvor vi sammen forsøger at forstå barnets styrker og udfordringer i hverdagen. Dette gøres ved hjælp af en samtale med dig som forælder og jeg ser på dit barns reaktioner og bevægelser v.hj.a. forskellige lege/øvelser.

Du kan booke tid til en undersøgelse her: https://sansemotorikodense.onlinebooq.dk

Marianne, Sanse Motorik, Odense

PS: Har du en præmatur baby, kan du styrke din babys trivsel og udvikling på PræmaturMotorik holdet, som du også finder via linket

Adresse

Unsbjergvej 5
Odense
5220

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

21952266

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type