Biologi på SDU

16/06/2026

🛥️🌿 HVAD SKER DER PÅ HAVBUNDEN, NÅR VI HOLDER OP MED AT TRAWLE?

Bundtrawl har gennem flere årtier gjort livet svært for bundlevende arter som søstjerner, krebsdyr og orme – arter, som er nødvendige for at opretholde en sund biodiversitet og fiskebestand i Danmarks have.

I 2025 vedtog et bredt politisk flertal at indføre et nyt, stort trawlforbud i Danmark. Dermed bliver det samlet set forbudt at trawlfiske i ca. 30 pct. af de danske farvande. Det nye forbud vil træde i kraft tidligst i sommeren 2027. ⚖️

I de næste 12 år skal danske forskere overvåge, hvordan havets økosystemer reagerer. Projektet hedder Passive Restoration of Marine Habitats, og det finansieres med godt 24 millioner kroner fra Forskningsreserven. Udover SDU deltager også DTU Aqua, GEUS og Københavns Universitet.

Forskerholdet skal starte med at indsamle baseline i Kattegat, ud for Grenå og i det sydlige Bælthav, inden trawlforbuddet træder i kraft. SDUs biologer skal bl.a. bidrage med at undersøge sedimentprocesser, og om der sker ændringer i udbredelsen af store havpattedyr – især marsvin. 🐬

Forskerne håber, at projektet vil dokumentere forbedringer i havnatur og biodiversitet, som man allerede har set i lignende initiativer i Sverige.

👉 Læs mere om forskningen her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi/nyheder/trawlstop

16/06/2026

11/06/2026

VARMERE HAVVAND HAR UDHULET EFFEKTEN AF DANMARKS VANDMILJØPLANER 🌊🌡️

For 40 år siden lagde Danmark en strategi, der skulle gøre vores havmiljø sundt og fuld af liv igen. I dag har havmiljøet det imidlertid værre end nogensinde – hvad gik galt?

Ifølge professorerne i havøkologi Erik Kristensen og Mogens Flindt fra Biologisk Institut er svaret klart: Vi har ikke i tilstrækkelig grad taget højde for effekten af stigende temperaturer. Dansk havvand er blevet 2,2 grader varmere siden 1980, og det har stor betydning for dannelsen af iltsvind i danske farvande.

I en reviewartikel i tidsskriftet Marine Pollution Bulletin peger forskerne på en bekymrende risiko for en dødsspiral. Her kan havmiljøet blive så presset af iltsvind, at det i sidste ende kan bukke under, hvis der ikke sættes mere målrettet ind.

🔬 Læs mere her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi/nyheder/varmere-vand-iltsvind

03/06/2026

🌿 Er du ansat i en organisation, virksomhed eller myndighed, der arbejder med naturgenopretning?

Så har vi brug for din hjælp 🙌

Biologisk Institut på SDU er i gang med at udvikle en ny 1-årig kandidatuddannelse (75 ECTS) i naturgenopretning med forventet opstart 1. september 2027.

Og hvem ved bedre, hvilke kompetencer der efterspørges – end dig, der måske skal ansætte en af kandidaterne?

👉 Vi håber, du vil bruge 5–10 minutter på vores korte spørgeskema, hvor vi spørger ind til:
• Uddannelsens opbygning
• Efterspurgte kompetencer
• Fremtidens behov for profiler inden for naturgenopretning

🗓️ Spørgeskemaet er åbent til og med 16. juni 2026
🔗 Spørgeskema: https://forms.cloud.microsoft/Pages/ResponsePage.aspx?id=fcKXmj64lEazU1S9vxirW7w3B9i8Vj9IurI113Hv4hdUOU9VQ1k4S1YwVDFSUEUxS0g1RFZDWUFRRS4u

På forhånd tusind tak for dit bidrag 🌱

02/06/2026

VIL DU VÆRE EN CENTRAL MEDSPILLER I UDDANNELSEN AF FREMTIDENS BIOLOGER? 🌱

Biologisk Institut ved Syddansk Universitet søger en engageret studieadjunkt eller studielektor, som har lyst til at undervise på vores uddannelser og bidrage aktivt til at styrke studiemiljøet. I stillingen får du en vigtig rolle i udviklingen af vores pædagogik og undervisningsmetoder. Du vil arbejde tæt sammen med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere for at inddrage nye perspektiver i undervisningen 🤝. Stillingen giver gode muligheder for at inspirere kolleger til at afsøge nye muligheder, tage nye værktøjer i brug og løbende udvikle undervisningspraksis.

Som medlem af instituttets undervisningsudvalg er du med til at kvalificere og videreudvikle uddannelserne på tværs af Biologisk Institut. Du vil desuden være en aktiv del af instituttets outreach- og brobygningsaktiviteter og bidrage til at styrke synlighed, formidling og rekruttering til vores uddannelser 📘.

Sted: Odense 📍
Stilling: Studielektor eller studieadjunkt
Kontakt: Institutleder Gary Banta ([email protected]) eller viceinstitutleder og uddannelsesleder Sara Egemose ([email protected])
Ansøgningsfrist: 8. juni 2026 🗓

👉 Læs mere og ansøg her: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/job/3891/?utm_medium=jobshare

29/05/2026

Forskerholdet analyserede 188 vævsprøver fra tarmtumorer, som var fjernet ved operation. Her fandt de mikroplast i 106 af prøverne – svarende til 56 procent.

Forskerne understreger, at studiet ikke dokumenterer, at mikroplast forårsager kræft, men at der kan være en sammenhæng:

- Studiet er vigtigt, fordi vi stadig kun har begrænset dokumentation af mikroplast i sygt menneskeligt væv. Tarmen er en væsentlig eksponeringsvej via mad og drikke, så det er centralt at forstå, om mikroplast ophobes i tarmvæv og derfra påvirker sygdomsprocesser. Det er et vigtigt spørgsmål for folkesundheden, siger lektor Elvis Genbo Xu, som er medforfatter på det videnskabelige studie,

26/05/2026

FERSKVANDSGOPLER KAN TRUE DANSKE SØER 🔬🌊

Langt de fleste gopler lever i saltvand, men der findes en lille, næsten usynlig ferskvandsgople. Den har nu indtaget seks kontinenter og er også kommet til Danmark. Problemet er, at den er invasiv og kan true livet i vores søer.

I Danmark er ferskvandsgoplen med sikkerhed set i Lyngby Sø, men om den findes i andre søer, og i hvor store mængder, er ifølge biolog og gopleekspert Jamileh Javidpour fra Biologisk Institut stadig uvist.

“Jeg tør dog godt konkludere, at den endnu ikke findes i store antal i danske søer, for så ville vi have set flere af dem i vores vandprøver. Det er et godt tegn, for det giver os en realistisk mulighed for at komme dem til livs i Danmark, inden de bliver for mange, og det dermed bliver for sent at gøre noget,” siger hun.

👉 Læs mere om denne spændende forskning her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi/nyheder/freshwater-jellyfish-in-europe

26/05/2026

SOCIALE PATTEDYR LEVER LÆNGERE 🧬🐑

At leve sammen med andre kan være livsforlængende. Et nyt studie, der bygger på det største datasæt af sin art, viser, at pattedyr – fra får til mennesker – lever længere, når de lever i par eller i grupper, end pattedyr der lever alene. Studiets ledende forsker er populationsbiolog og lektor Owen R. Jones fra Biologisk Institut.

👉 Læs mere om den spændende forskning her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi/nyheder/social-mammals

21/05/2026

DR RAMASJANG REDDER HASSELMUSEN 🐭🌿

Forår og sommer i Danmark betyder også eventyr i naturen – og i år kan børn og familier være med til noget helt særligt! 💚

DR Ramasjang skyder igen gang i deres populære initiativ “Ramasjang Redder”, og i 2026 er fokus rettet mod den lille, sjældne og fascinerende hasselmus 🐭✨

Hasselmusen mangler egnede levesteder, hvor den kan gemme sig og trives. Derfor inviteres børn og forældre nu til at være naturdetektiver 🕵️‍♀️🌳 og hjælpe med at finde spor af hasselmus rundt omkring i landet.

🔬 Samarbejde med Biologisk Institut
Som noget helt særligt samarbejder DR Ramasjang i år med forskere fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. De observationer, som børn og familier indsender, bliver nemlig værdifulde data i forskningen!

Forskerne vil blandt andet:
• Undersøge bidemærker i nødder 🌰
• Analysere uglegylp for knoglerester 🦉
• Kortlægge hvor i Danmark hasselmusen faktisk findes 📍

Det giver en unik mulighed for at kombinere leg, læring og reel forskning – og samtidig styrke interessen for natur og biodiversitet hos de yngste 🌱📚

🎥 Sjov og lærerig formidling
DR Ramasjang har udviklet et inspirerende univers med aktiviteter, undervisningsmateriale, programmer og musikvideoer, der gør det både sjovt og meningsfuldt at deltage 🎶📺

Sammen kan vi gøre en forskel for en truet art 💚

👉 Læs mere om, hvordan du og din familie kan være med til at redde hasselmusen: https://www.dr.dk/ramasjang/tema/ramasjang-redder-hasselmusen

04/03/2026

ER DISSE SPÆKHUGGERE KANNIBALER? DET SYNES DE NÆPPE SELV 🐋

I 2022 gjorde en russisk hvalforsker et opsigtsvækkende fund på Bering Ø ved den russiske Stillehavskyst: En afrevet spækhuggerfinne med tydelige tandmærker fra en anden spækhugger. I 2024 skete det igen – blot to kilometer fra det første fund.

Da hvalforsker Olga Filatova fra Biologisk Institut modtog billederne fra den russiske forsker og mangeårige samarbejdspartner i området, Sergey Fomin, var hun ikke i tvivl: En spækhugger havde sat tænderne i og ædt en artsfælle. Men om det skal defineres som kannibalisme, er hun ikke så sikker på.

🔬 Læs mere om, hvad forskerne kan udlede af disse fund her:
https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi/nyheder/killer-whale-cannibalism