13/06/2018
Det eneste koncept, som jeg kan tilslutte mig, er konceptet om fleksibilitet og individuel tilpasning.
Jeg understreger altid over for mine klienter, at jeg ikke arbejder med eller ud fra et bestemt og fastlåst koncept, der putter dem i en kasse. Træningen skal derimod altid planlægges ud fra den enkeltes ønsker, mål og behov.
Selvom det er en grundlæggende værdi for mit arbejde som personlig træner, at jeg ikke arbejder konceptbaseret, så vil jeg dog alligevel tilslutte mig Kristian Bradsted Fitness og tilbyde dig, som tidligere bootcamper, muligheden for individuel vejledning.
Obs: ”Tilbuddet” gælder selvfølgelig også dig, der ikke har været på bootcamp :)
Efter Bootcampen!
➖➖➖
Jeg tilbyder et nyt* koncept til dig, der har været på en eller flere intensive bootcamps.
Til dig, som på trods af succes undervejs, oplever at du ikke får trænet på egen hånd efterfølgende. Til dig, der har tabt dig under en bootcamp, men ender med at tage det hele, eller endda mere, på bagefter.
Efter Bootcampen er et forløb, der handler om at gøre dig kompetent til at kunne varetage din egen træning på længere sigt.
Det er et forløb, hvor træningen ikke blot er et middel frem mod et mål (fx forbrænding af kalorier), men hvor træningen får en egenværdi. Det er værdien af at have træningen som et frirum, hvor du kan arbejde på en proces, som du finder værdifuld.
Sådan en proces er individuel og dermed forskellig fra person til person. Men det kunne være at opnå bestemte fysiske kompetencer, blive smertefri eller at tabe kropsvægt – ikke kun for en kort periode.
Jeg garanterer:
👉 At du IKKE får en kostplan med alle mulige regler og restriktioner. Faktisk får du ingen kostplan.
👉At der IKKE skal tages før- og efterbilleder med make-up og dehydrering (væskeudtømning) op til efterbillederne.
👉 At du IKKE skal bruges som markedsføring.
👉 At træningen tilpasses dig og din hverdag.
👉 Tålmodighed.
👉 En sund og realistisk tilgang til træning og kost.
Lyder det som noget for dig, og er du interesseret i at vide mere om hvordan sådan et forløb kan se ud, så se mere her: http://kristianbradsted.dk/efter-bootcampen/
Lyder det som noget for en du kender, så nævn vedkommende i en kommentar. 🙂
➖➖➖
* Det er egentlig ikke nyt. Det er personlig træning, som jeg mener personlig træning burde være. Personlig træning bør tage udgangspunkt i og tilpasses dig og din hverdag, i stedet for at putte dig i en kasse, som du og din hverdag skal presses ned i for en kort og intensiv periode.
Men hey, så fik jeg din opmærksomhed. 😉