24/08/2026
Kære støtter af Bevar Odense Friluftsbad
Først og fremmest: Tak!
På kort tid har tusindvis af borgere givet deres stemme til kende.
I skrivende stund har vi indsamlet 3.374 underskrifter og 1.655 personlige kommentarer,
som tydeligt viser, hvor meget Friluftsbadet betyder for mange odenseanere.
Borgermøde om Odense Friluftsbad
Dato: 25. august 2026
Tid: Kl. 19.00 til ca. 21.00
Sted: Bolbro Aktivhus ved Bolbro Brugerhus, indgang K
Stadionvej 50, 5200 Odense V
Borgermødet er arrangeret af Kim og Gert.
Vi sender denne invitation på deres vegne og gør samtidig opmærksom på, at mødet ikke er arrangeret af Foreningen Bevar Odense Friluftsbad.
Vi støtter op om initiativet og håber, at mange vil deltage.
Tilmeld dig borgermødet her Borgermøde – Bevar Odense Friluftsbad
(Du er også velkommen uden tilmelding. Det er blot så de har en fornemmelse af antal.)
Dagsorden
19.00: Velkomst ved Kim og Gert, herunder præsentation af centrale nøgletal fra underskriftsindsamlingen og borgernes kommentarer
Herefter: Oplæg fra By- og Kulturforvaltningen på 5 til 10 minutter
Afslutningsvis: Spørgsmål og dialog med de fremmødte politikere og forvaltningen
Ca. 21.00: Afrunding
Der bliver mulighed for at høre mere om processen og stille spørgsmål direkte til politikere og forvaltning. Et stort fremmøde sender et vigtigt signal om, at Friluftsbadets fremtid fortsat engagerer mange borgere, og at der er stor interesse for at undersøge mulighederne for bevaring og udvikling.
Bevar Odense Friluftsbad planlægger desuden et opfølgende borgermøde i september, med fokus på at komme med input til Odense Kommune og den politiske proces.
Invitation og nærmere information følger senere.
Vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om borgermødet den 25. august.
💙 Bevar Odense Friluftsbad
P.S. Del gerne invitationen med familie, venner og naboer, som også interesserer sig for Friluftsbadets fremtid.
P.P.S Følg også gerne Bevar Odense Friluftsbad på Facebook og Instagram
https://www.skrivunder.net/530635?utm_source=copy_link