21/08/2020
Så starter vi op igen!
Desværre måtte vi afbryde volleysæsonen, men nu starter vi op igen. Mix-spillerne kan sætt X i kalenderen ved 9. september klokken 20, hvor vi har vores første træning.
Kids/teen holdet begynder 4. september klokken 15.30
Volleyball Danmark har sendt nogle retningslinjer om, hvilke forholdsregler klubberne bør tage i disse tider. Vi skal selvfølgelig indrette os efter anbefalingerne.
Jeg vedhæfter et uddrag her, og linket til hele artiklen er også vedhæftet. Vi taler mere om det, når vi mødes.
Det bliver godt at komme i gang igen :)
Træning tilrettelægges, så vidt det er muligt, således at der er minimum 2 meters afstand mellem alle deltagere. Det er f.eks. tilladt at inddrage smash/blokade, men det anbefales, at træningsøvelser tilrettelægges således, at den nære kontakt bliver så minimal som muligt
Deltagere medbringer:
Egen håndsprit og holder en høj standard for hygiejne før/under/efter kamp/træning.
Én klud/håndklæde pr. deltager til aftørring af sved – medbragt af deltageren selv.
En separat klud/håndklæde til aftørring af bold – medbragt af deltageren selv.
Deltagere skal undgå fysisk kontakt og high fives før/under/efter kamp/træning.
Det anbefales, at deltagerne ikke rører sig selv i ansigtet under kampen/træningen.
Hygiejne af hænder, arme og bolde foretages før, under og ved afslutning af kamp/træning (anbefalet minimum hvert 15 minut og ved hver naturlig pause).
Personer, som tilhører den særlige risikogruppe, bør ikke deltage i kampe/træning på nuværende tidspunkt, hverken som spiller eller som træner/leder.
Al planlagt træning er frivillig. Det er især vigtigt over for unge spillere at fremhæve, at man ikke skal føle sig forpligtet til at deltage, hvis man er utryg.
Det er på ingen måde tilladt at komme til kamp/træning, hvis man er syg, og ved ukendt sygdom skal man være symptomfri i 48 timer inden stævneaktivitet/træning kan genoptages.
Linket til artiklen:
Volleyball Danmark tilpasser i fællesskab med DGI Volleyball anbefalingerne til idrætsforeningerne, for at åbningen sker på forsvarlig vis. Budskabet...