23/06/2026
Finale om veteran-mesterskabet – NFC mod Nørre Alslev 🏆
Årets store finalekamp var kommet. Vinderne af de to veteranpuljer skulle mødes, og med to betalende gæster og omkring 100 gratister var der lagt op til en festlig aften. Skribenten er stadig lidt usikker på, hvad der trak folk til, men der stod faktisk mennesker hele vejen langs banen. Det er ikke hver dag, en veterankamp samler så mange tilskuere.
NFC stillede næsten i stærkeste opstilling. Heine var med, hvilket naturligvis trak lidt ned i de fleste eksperters vurdering af holdets chancer. Niels Lejre var også klar, selvom han igen havde taget chancen og luftet hund inden kampstart. Historikken på det område er mildest talt ikke overbevisende. Ravn lignede som sædvanlig en mand, der var småskadet, men det har efterhånden været standardudgaven det meste af foråret.
Første halvleg blev en fornøjelse set med NFC-briller. Mathias Olsen løb formentlig mere end resten af holdet tilsammen, mens Pleidrup gjorde sit bedste for at følge med. Det skal dog siges, at alderen så småt begynder at presse på. Ikke desto mindre fortsætter Legende-Lars med at levere. Han har i øvrigt netop solgt sit hus og købt et nyt i Nykøbing. En villa fra 1935 på 166 kvadratmeter. Han spiser stadigvæk usundt og har en BMI på 18,5. Hvorfor det er relevant for nogen ved ingen, men krydsermissilet fra Væggerløse undrer sig fortsat over den massive interesse omkring hans boligforhold 🏠
Tilbage til fodbolden.
Vi fik scoret nogle flotte mål og spillede generelt en rigtig stærk første halvleg. Blandt højdepunkterne var Lejres afslutning, som inde i hans eget hoved sikkert var kandidat til månedens mål. I virkeligheden landede den omtrent ti meter over mål og skabte kortvarig bekymring blandt fuglelivet bag banen.
Heine scorede faktisk et flot mål. Han kvitterede dog også med et skud af den slags, der får medspillerne til at kigge spørgende på hinanden.
Legende-Lars fik samtidig demonstreret, at der stadig er plads til udvikling. Et indkast blev nemlig dømt forkert, hvilket fører os til dagens lille undervisningssektion:
“Et korrekt indkast tages ved, at du står med ansigtet mod banen, holder bolden med begge hænder og fører den helt bagfra og over hovedet. Begge fødder skal røre jorden på eller uden for sidelinjen, og bolden skal kastes ind på banen fra det præcise punkt, hvor den forlod den.”
Vi siger ikke, at Lars skal læse dette flere gange. Vi siger bare, at dommeren muligvis mente det.
Münsberg, som ellers har ry for at kunne tænde op under både sig selv og omgivelserne, havde tydeligvis fundet pyt-knappen frem. Han så nærmest ud til at hygge sig. Jonas havde ikke meget at lave i målet, men kompenserede ved at kommunikere nok til, at man skulle tro, han stod i en VM-finale.
Rygaard var som sædvanlig stærkt involveret offensivt. Statistikken siger ét mål og flere oplæg. Hvis man spørger Rygaard selv, var han direkte involveret i samtlige scoringer, dommerens præstation og salget af Pleidrups hus.
Vi gik til pause med en solid føring.
Anden halvleg var knap kommet i gang, før Nørre Alslev reducerede. Og hvilket mål. Jonas bør muligvis overveje at holde benene tættere sammen fremover. Mere behøver vi ikke sige om den sag.
Ole tog straks konsekvensen og foretog udskiftninger. Ravn kom på banen. Om det gjorde holdet bedre, er der delte meninger om, men vi spiller efter det velkendte HAK-princip. Alle skal have spilletid. Eller i hvert fald noget, der minder om det.
Som halvlegen skred frem, blev de fleste spillere mere trætte. Mathias Olsen så derimod ud til at blive stærkere og stærkere. Til stor irritation for både medspillere og modspillere.
Gärtig ville også være med. Først hamrede han bolden på stolpen, hvilket stadig ikke tæller som mål. Senere leverede han en klassisk Gärtig-special med skudfinte og efterfølgende kanal, som fik anerkendende nik rundt omkring.
Heine ville naturligvis ikke stå tilbage. Han sendte et fremragende ydersideskud afsted, som ramte den ene stolpe, derefter den anden stolpe – og så sprang ud igen. Problemet var blot, at Heine allerede havde vendt sig mod publikum og var gået i gang med en jubelscene, som om VM-trofæet netop var sikret. Da han opdagede, at bolden ikke var gået ind, var skaden sket. Til stor fornøjelse for de mange tilskuere.
Vi vinder kampen sikkert og kan efter slutfløjt lade os hylde som veteranmestre.
Efter kampen blev pokalen overrakt til Niels Lejre, som på mystisk vis havde fået anførerbindet på. Det vakte naturligvis stor irritation hos Heine, der straks indledte en intern undersøgelse af forløbet. Resultatet af den afventes stadig.
Pokalen blev løftet, billederne taget, og kort efter sad både NFC og Nørre Alslev sammen over biksemad og bajere. På det tidspunkt var kampen næsten glemt.
Og det er måske i virkeligheden det vigtigste ved veteranfodbold.
Pokaler samler støv. Historierne, kammeratskabet og tredje halvleg lever videre 🍺⚽🏆
