Ørodde - § 17.4 udvalg

Ørodde - § 17.4 udvalg Dette er den officielle side for §17 stk. 4 udvalget for den fremtidige udvikling af Ørodde nedsat af Morsø Kommune.

Her på siden er det muligt at følge udvalgets arbejde samt at få informationer om de borgerinddragende processer i 2024.

Status på belysning langs Langelinie og udviklingen af ØroddeVi ved, at flere af jer har spurgt til den manglende belysn...
05/05/2026

Status på belysning langs Langelinie og udviklingen af Ørodde

Vi ved, at flere af jer har spurgt til den manglende belysning langs Langelinie – og hvornår der sker noget. Det forstår vi godt, og derfor vil vi gerne give jer en status og samtidig kigge fremad.

Kort fortalt: Der arbejdes på sagen✏️

Siden vi første gang meldte ud om mere lys i området, er der blevet godkendt en visionsplan for Ørodde.

Det er et vigtigt skridt, fordi belysningen nu tænkes ind som en naturlig og integreret del af den samlede udvikling af området – og ikke som en enkeltstående løsning.

Visionsplanen bygger på det arbejde, som §17. stk. 4 udvalget udførte i 2023 og 2024, og i Morsø Kommune er vi i gang med at arbejde videre med realiseringen.

I visionsplanens første fase undersøger vi blandt andet mulighederne for at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere langs Langelinie og den kystnære del af Øroddevej.

Belysning er en vigtig del af arbejdet. Her ser vi på løsninger, der både kan:
✨ øge trygheden
🚶‍♀️ forbedre fremkommeligheden
🌿 respektere Øroddes særlige karakter

For at nå frem til den bedste løsning skal der indhentes yderligere afklaringer, teknisk rådgivning og de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder, blandt andet som led i den igangværende proces.

Målet er en samlet og langsigtet løsning, hvor belysningen understøtter en helhedsorienteret udvikling af Ørodde.

Vi vil gerne blive bedre til løbende at fortælle jer, hvordan arbejdet skrider frem. Derfor vil vi nu oftere dele statusopdateringer her på Øroddes Facebookside.

Tak for jeres engagement og tålmodighed – vi glæder os til at tage jer med videre i udviklingen af Ørodde.

Se evt. mere om Visionsplanen for Ørodde her:
https://mors.dk/media/edwhr5rr/visionsplan-for-oerodde_schoenherr_20241001_small.pdf

NY FORENING STIFTET: SAMMENSLUTNINGEN ØRODDE Torsdag den 18. september blev "Sammenslutningen Ørodde" officielt stiftet ...
22/09/2025

NY FORENING STIFTET: SAMMENSLUTNINGEN ØRODDE
Torsdag den 18. september blev "Sammenslutningen Ørodde" officielt stiftet – en ny forening, der samler kræfterne omkring Ørodde.

Med deltagelse til den stiftende generalforsamling fra de lokale foreninger og aktører*: Mors Camping, Danhostel, Roklubben, Badeklubben, Cricket Club, DCH Morsø, Muslingeerhvervet og Visit Mors blev der valgt en bestyrelse, som nu skal føre visionerne videre.

Bestyrelsen består af:
• Sara Holt (Året Rundt – Badeklub) – formand
• Thea Michaela Haugstrup (Danhostel)
• Anne Marie Kristensen (Roklubben)
• Henrik Nielsen (Muslingeerhvervet)

Suppleanter:
• Allan Haugstrup (Mors Camping)
• Helle Nielsen (DCH Morsø)

Der mangler foreløbigt ét medlem for at fuldende bestyrelsen,
som nu har ansvaret for at finde den sidste brik og planlægge det videre arbejde.

* Alle foreninger og aktører i området var inviteret til den stiftende generalforsamling og har også haft mulighed for at deltage i de andre møder, hvilket flere af dem har benyttet sig af.

Der er stadig plads til flere til den stiftende generalforsamling!🤗Kære foreninger, interessenter og virksomhederPå tors...
15/09/2025

Der er stadig plads til flere til den stiftende generalforsamling!🤗
Kære foreninger, interessenter og virksomheder
På torsdag d. 18. september kl. 17.30–19.30 holder vi stiftende generalforsamling for Ørodde i kantinen på Jernbanevej 7, Nykøbing Mors.

Her skal vi vedtage foreningens vedtægter og vælge bestyrelsen – og vi vil rigtig gerne have endnu flere med til at sætte retningen fra start.

Tilmeld dig/ jer til Mette Holst på [email protected] (max 2 deltagere pr. forening/interessent).

Foreningsdannelse på Ørodde – andet mødeArbejdet med at etablere en fælles forening for aktører på Ørodde fortsætter. So...
28/08/2025

Foreningsdannelse på Ørodde – andet møde

Arbejdet med at etablere en fælles forening for aktører på Ørodde fortsætter.

Som en del af visionsplanen for Øroddes fremtidige udvikling mødes inviterede foreninger og interessenter til andet møde i rækken på torsdag d. 4. september.

Formålet er at arbejde videre med:
✅ Foreningens formål og organisering
✅ Vedtægter, roller og ansvar
✅ Hvordan vi kan styrke samarbejdet på Ørodde

Mødet er for inviterede aktører og samarbejdspartnere – og er næste skridt på vejen mod en stiftende generalforsamling.

Nyt fællesskab på vej på Ørodde med stiftende generalforsamling!Den 26. juni blev første skridt taget mod dannelsen af e...
14/08/2025

Nyt fællesskab på vej på Ørodde med stiftende generalforsamling!

Den 26. juni blev første skridt taget mod dannelsen af en ny paraplyforening, der skal samle og styrke samarbejdet mellem foreninger og aktører på Ørodde.

Formålet?
👉 Mere koordinering
👉 Fælles projekter og synlighed
👉 Deling af faciliteter og idéer

Tak til de syv lokale foreninger, der deltog, og til oplægsholderne for inspiration og gode input.

Næste møde og en stiftende generalforsamling finder sted til september.

Vi glæder os til at fortælle mere om det videre arbejde med at skabe et stærkt fællesskab på Ørodde 💚

Billedet her er fra mødet i juni, som blev afholdt i kantinen på Morsø Kommune.

Opstart af ny forening for ØroddeMorsø Kommune tager nu næste skridt i visionsplanen for Ørodde. Torsdag den 26. juni in...
13/06/2025

Opstart af ny forening for Ørodde

Morsø Kommune tager nu næste skridt i visionsplanen for Ørodde. Torsdag den 26. juni inviteres foreninger, virksomheder og øvrige aktører med tilknytning til området til et introduktionsmøde om dannelsen af en ny fælles forening.

Formålet med foreningen er at styrke samarbejdet på tværs, dele viden og koordinere fælles projekter – alt sammen for at understøtte udviklingen af Ørodde som et attraktivt område.
Den nye forening bliver en slags paraply-forening for de eksisterende foreninger, der bruger Ørodde. Det vil sige, at det er foreninger – ikke enkeltpersoner – der kan blive medlemmer.

Mødet den 26. juni er for inviterede aktører.
Ejerskabet af masterplanen for Ørodde forbliver hos Morsø Kommune, som også fremover står for borgerinddragelse i den forbindelse.

Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til et tæt og godt samarbejde med alle jer, der brænder for Ørodde!

Tak for i aften. Vi glæder os til at høre jeres respons 😀
07/10/2024

Tak for i aften. Vi glæder os til at høre jeres respons 😀

07/10/2024

Så er der i aften, at der er borgermøde omkring Ørodde. Dørene åbner kl. 16 og selve mødet starter kl. 16:30. Det foregår i Nykøbing Hallen, og alle er velkomne.

Programmet er:

16.00
- Dørene åbner

16.30
- Velkomst v. formand for §17 stk. 4 udvalget, Ellen Philipsen Dahl
- Gennemgang af aftenens program.
- Præsentation af udvalgets medlemmer og udvalgets opgave.
- Information om den forudgående og fremadrettede proces.

16.45
- Kulturhistorisk oplæg v. Museum Mors fører os igennem en fortælling om Ørodde frem til i dag og de mange planer, der har været for området gennem tiden.

17.10
- Præsentation af visionen v. rådgiveren Schønherr
Schønherr præsenterer §17 stk. 4 udvalgets overordnede vision for Ørodde.

17.30
Dialog
§17 stk. 4 udvalget går i dialog med borgerne på baggrund af den præsenterede vision.

18.30
Borgermødet afsluttes – tak for i dag

I kan se mere her:
https://mors.dk/om-kommunen/nyheder/2024/offentligt-moede-tre-bud-paa-fremtidens-oerodde-praesenteres-7-oktober

06/09/2024

BORGERMØDE
Ørodde-udvalg indkalder til borgermøde mandag den 7. oktober 2024 i Nykøbinghallen.

§17 stk. 4-udvalgets scenarier for fremtidens Ørodde præsenteres til et offentligt møde den 7. oktober 2024.

Den 6., 7. og 8. juni var ”den gamle Intersport” omdannet til ’Værkstedet for Fremtidens Ørodde’. Dørene var åbne og alle var inviteret ind til dialog om Øroddes fremtidige udvikling – og der var stor interesse for det skønne naturområde ved Nykøbing.

Rådgiveren Schønherr har haft til opgave at udarbejde 3 scenarier på baggrund af alle de indkomne bemærkninger i samarbejde med §17 stk. 4 udvalget for den fremtidige udvikling af Ørodde.

De 3 scenarier vil blive præsenteret på et offentligt møde mandag den 7. oktober kl. 16.30 til 18.30 i Nykøbinghallen.

Dagsorden for det offentlige møde vil fremgå af udvalgets Facebookside ’ Ørodde - § 17.4 udvalg’ snarest muligt.

Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at skrive til os på [email protected].

Værkstedet for Fremtidens Ørodde er nu lukket for denne gang - og der skal lyde et kæmpe TAK til alle jer, der har været...
08/06/2024

Værkstedet for Fremtidens Ørodde er nu lukket for denne gang - og der skal lyde et kæmpe TAK til alle jer, der har været forbi!

De sidste 3 dage har stået på mange interessante samtaler og konstruktiv kritik omhandlende Øroddes fremtid. Der har været besøg fra både unge og ældre, tilflyttere og ikke mindst turister og aktører i området.

Nu skal de mange gode input bearbejdes - sammenhænge og dynamikker skal findes.

Rådgiveren Schønherr har nu til opgave at udarbejde 3 scenarier på baggrund af alle jeres input. De 3 scenarier vil blive præsenteret på et offentligt møde i begyndelsen af efteråret.
Mere information herom følger her på siden.

Har du taget kort og postkort med hjem, som du gerne vil aflevere til os?
Så kig forbi Jernbanevej 7 senest fredag d. 14. juni

Du har også mulighed for at skrive til os på [email protected].

Adresse

Jernbanevej 7
Nykøbing Mors
7900

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ørodde - § 17.4 udvalg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del