03/08/2026
💙💛⛵️NUBI trådte til med kort varsel – 22 frivillige gjorde en kæmpe indsats ved Tall Ships Races Aalborg 2026 💙💛⛵️
Torsdag blev NUBI kontaktet af Aalborg Kommune med en forespørgsel om hjælp til oprydningen efter Tall Ships Races på Nørresundby Havn. Allerede få dage senere – søndag – stod hele 22 frivillige fra NUBI klar til at give en hånd med.
Opgaven bestod i at fjerne hegn, bord-/bænkesæt og skraldespande, og som altid blev den løst med et smil og en fantastisk indsats. Blandt de frivillige var både nuværende seniorspillere, tidligere spillere, inspektører og ægtefæller. Det viser endnu en gang, hvad vi i NUBI har været dygtige til i mange år – at skabe et stærkt fællesskab, hvor frivilligheden er klubbens fundament.
Dette var årets anden frivillige opgave. Tidligere på sommeren hjalp vi til ved Grøn Koncert, og i slutningen af august venter årets sidste opgave, når vi igen stiller op i forbindelse med Thomas Helmig-koncerten.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet og hjælpe NUBI, er du altid meget velkommen. Vi kan aldrig få for mange frivillige hænder, og naturligvis sørger klubben for mad og drikke ved arrangementerne.
Kontakt for frivillige opgaver:
Bjarne Fosnæs eller John Martin Sørensen
Tusind tak til alle, der gav en hånd med:
Spidser, Kukke, Ivan, Frank, Flak, Anni Jacobsen, Casper Hybel, Pjævs, Fosnæs, Ole Schmidt, Mathias Blankensteiner, John Martin Sørensen, Fredrik Sekkelund, Anders Jensen, Kristoffer Pedersen, Sebastian Madsen, Frederik Lapirtis, Kasper Buus Niss, Frederik Ditlev, Philip Røjen, Williams Boateng og Nikolaj Møller Gravesen.
Som en velfortjent afslutning på dagen blev indsatsen rundet af med fælles hygge og god mad på Jin Shing.
Tak for jeres store engagement – I er med til at gøre NUBI til noget helt særligt! 💙💛