NAB - Nørre Alslev Boldklub

NAB - Nørre Alslev Boldklub NAB er klub for fodbold, tennis og bordtennis. Læs mere på www.nab-boldklub.dk Klubben er stiftet i 1900 og har stolte traditioner både på og uden for banen.

Klubben har gode træningsforhold med både græs- og kunstgræsbaner. Stadion "Kochens bane" er placeret lige overfor klubhuset. NAB har hold fra de alleryngste piger og drenge - et dygtigt førstehold i LF-Serien over til de garvede veteraner.

𝗨𝗚𝗘𝗡𝗦 𝗞𝗔𝗠𝗣𝗘 𝗣𝗥Æ𝗦𝗘𝗡𝗧𝗘𝗥𝗘𝗦 𝗔𝗙 𝐒Ø𝐆𝐀𝐀𝐑𝐃 𝐀𝐃𝐕𝐎𝐊𝐀𝐓𝐅𝐈𝐑𝐌𝐀En ny uge med masser af fodbold venter! Vores ungdoms- og seniorhold skal...
14/09/2026

𝗨𝗚𝗘𝗡𝗦 𝗞𝗔𝗠𝗣𝗘 𝗣𝗥Æ𝗦𝗘𝗡𝗧𝗘𝗥𝗘𝗦 𝗔𝗙 𝐒Ø𝐆𝐀𝐀𝐑𝐃 𝐀𝐃𝐕𝐎𝐊𝐀𝐓𝐅𝐈𝐑𝐌𝐀
En ny uge med masser af fodbold venter!
Vores ungdoms- og seniorhold skal igen i aktion, både hjemme på anlægget og rundt omkring på Lolland-Falster.
Find ugens hjemmekampe nedenfor 👇 Kom ud og støt vores hold – vi ses på sidelinjen!
Tak til Søgaard Advokatfirma for at præsentere ugens kampe!

𝐃𝐄𝐍 𝐔𝐁𝐄𝐒𝐄𝐉𝐑𝐄𝐃𝐄 𝐒𝐓𝐈𝐌𝐄 𝐒𝐓𝐎𝐏𝐏𝐄𝐃𝐄 𝐈 𝐋𝐈𝐒𝐓𝐑𝐔𝐏Fredag aften gik turen til Listrup, hvor LUIF ventede i endnu en svær kamp mod et...
12/09/2026

𝐃𝐄𝐍 𝐔𝐁𝐄𝐒𝐄𝐉𝐑𝐄𝐃𝐄 𝐒𝐓𝐈𝐌𝐄 𝐒𝐓𝐎𝐏𝐏𝐄𝐃𝐄 𝐈 𝐋𝐈𝐒𝐓𝐑𝐔𝐏
Fredag aften gik turen til Listrup, hvor LUIF ventede i endnu en svær kamp mod et af rækkens mere rutinerede mandskaber. Desværre måtte vi for første gang i sæsonen forlade banen uden point, da LUIF vandt 4-1.

Vi kom ellers fantastisk fra start. Allerede efter tre minutter satte vi tempo centralt og fandt Anders Elo retvendt. Han lagde bolden perfekt ned i bagrummet til Gustav Klingenberg, som trak uden om LUIF’s keeper og gjorde det til 0-1.

Glæden varede dog kun et minut. Et frispark højt på vores egen banehalvdel blev sendt ind i feltet, hvor LUIF fandt deres stærke Rasmus Bergmann, som udlignede til 1-1. Herefter overlod LUIF initiativet til os. Vi havde meget tid på bolden, mens LUIF stod lavt og kompakt og lurede på omstillingerne. Trods et stort spilovertag havde vi dog svært ved at skabe de helt store chancer. Vi manglede tempo og idéer på bolden, men defensivt holdt vi LUIF fra de store muligheder, og derfor gik vi til pause ved 1-1.

Efter pausen kom vi stærkt ud og satte os endnu mere på spillet. Vi spillede os frem til flere fine muligheder, men igen manglede den sidste skarphed. Men efter en times spil slog LUIF så til. De kombinerede godt i vores højre side og fik afsluttet, hvor Simon Dal leverede en stor redning, men desværre var LUIF hurtigst over returen og kunne gøre det til 2-1.

Det slog os dog ikke ud. Vi fortsatte med at presse på og havde blandt andet en stor mulighed, hvor Jonas Winther udfordrede stærkt over venstrekanten og sendte en skarp bold på tværs, som vi desværre ikke fik udnyttet, og i stedet kunne LUIF løbe den anden vej og udbygge til 3-1.

Vi fortsatte med at have stort overtag i spillet, men manglede den afgørende kvalitet på den sidste tredjedel. LUIF viste til gengæld deres store rutine og kynisme og lukkede kampen til 4-1 med et kvarter igen.

Kort efter blev der tændt et lille håb, da vi fik tilkendt et straffespark. Men heller ikke her lykkedes det os at være kyniske, og muligheden blev misbrugt. Dermed måtte vi indkassere sæsonens første nederlag. Samtidig satte nederlaget punktum for en flot stime på 14 LF-seriekampe i træk uden nederlag.

Nu handler det om at rejse os og bruge nederlaget som motivation til kampen på fredag når oprykkerne fra Maribo kommer på besøg, der ligesom os ligger i toppen med 13 point.

𝐊𝐋𝐔𝐁𝐀𝐅𝐓𝐄𝐍 𝐌𝐄𝐃 𝐇𝐘𝐆𝐆𝐄 𝐎𝐆 𝐒𝐏𝐈𝐋!Fredag den 25. september inviterer vi alle vores U11-U16 spillere til en aften fyldt med hyg...
10/09/2026

𝐊𝐋𝐔𝐁𝐀𝐅𝐓𝐄𝐍 𝐌𝐄𝐃 𝐇𝐘𝐆𝐆𝐄 𝐎𝐆 𝐒𝐏𝐈𝐋!
Fredag den 25. september inviterer vi alle vores U11-U16 spillere til en aften fyldt med hygge, grin, konkurrencer og masser af fodbold!

Vi får nemlig besøg af 3-4 spillere fra vores 1. hold, som står klar med fede aktiviteter og ikke mindst til at spille med eller mod jer i de udfordringer, I finder på.

Og når der skal tankes op, står Burger King klar med Whopper, fritter og sodavand 🍔🍟🥤

𝐏𝐑𝐀𝐊𝐓𝐈𝐒𝐊 𝐈𝐍𝐅𝐎:
📅 Fredag den 25. september 2026
⏰ Kl. 17.00-21.30
👥 For alle U11-U16 spillere med medlemskab af NAB
🍔 Whopper, fritter og sodavand inkluderet
💰 Pris: 30 kr.
📲 Tilmelding via MobilePay: 6033JU
✍️ Husk at skrive deltagerens navn i tekstfeltet
⏳ 𝐒𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐭𝐢𝐥𝐦𝐞𝐥𝐝𝐢𝐧𝐠: 𝐦𝐚𝐧𝐝𝐚𝐠 𝐝𝐞𝐧 𝟐𝟏. 𝐬𝐞𝐩𝐭𝐞𝐦𝐛𝐞𝐫 - 𝐁𝐞𝐠𝐫æ𝐧𝐬𝐞𝐭 𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐫 - 𝐅ø𝐫𝐬𝐭 𝐭𝐢𝐥 𝐦ø𝐥𝐥𝐞

𝐅𝐎𝐑Æ𝐋𝐃𝐑𝐄𝐇𝐘𝐆𝐆𝐄 𝐊𝐋. 𝟐𝟎.𝟎𝟎

Kl. 20.00 vil vi gerne invitere alle forældrene op i klubhuset til en kop kaffe og lidt kage, mens børnene fortsætter klubaftenen. ❤️

Så hiv holdkammeraterne med og gør jer klar til en fed klubaften i NAB!

En stor tak skal lyde til vores sponsorer, som er med til at gøre aftenen mulig:
👏 Brdr. Pedersen A/S
👏 Søgaard Advokatfirma
👏 REMA 1000 Nørre Alslev
👏 Burger King Nørre Alslev

𝐋𝐅-𝐒𝐄𝐑𝐈𝐄𝐍 𝐃𝐑𝐀𝐆𝐄𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐋𝐈𝐒𝐓𝐑𝐔𝐏Fredag aften skal vores LF-serie igen i aktion – denne gang venter der en udebanetur til Lis...
09/09/2026

𝐋𝐅-𝐒𝐄𝐑𝐈𝐄𝐍 𝐃𝐑𝐀𝐆𝐄𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐋𝐈𝐒𝐓𝐑𝐔𝐏
Fredag aften skal vores LF-serie igen i aktion – denne gang venter der en udebanetur til Listrup, hvor LUIF står klar.

LUIF er uden tvivl et af rækkens mest rutinerede mandskaber og har i mange år været at finde i den sjove ende af tabellen. Det er samtidig et hold, vi traditionelt spiller meget tætte og intense kampe imod, så der venter endnu en svær opgave for vores drenge.

Efter de første fem kampe har LUIF samlet 10 point, men måtte søndag indkassere et nederlag i topkampen mod Maribo. Derfor må vi forvente et LUIF-mandskab, der er ekstra sultne efter at revanchere weekendens nederlag.

Og så er der jo lige den ekstra detalje…
LUIF plejer altid at være lidt ekstra sultne efter at slå deres tidligere træner. Så der skal uden tvivl være fuld koncentration fra første fløjt, hvis vi skal have point med hjem fra Listrup.

Også vores Serie 2 skal i aktion fredag aften, hvor turen går til Sakskøbing. Her skal drengene forsøge at bygge videre på sæsonens gode takter og hente point med hjem fra udebane.

𝐏𝐀𝐌𝐈𝐍𝐃𝐄𝐋𝐒𝐄: 𝐏𝐈𝐂𝐊𝐋𝐄𝐁𝐀𝐋𝐋 𝐒𝐓𝐀𝐑𝐓𝐄𝐑 𝐏𝐀̊ 𝐌𝐀𝐍𝐃𝐀𝐆! 🏓❤️Husk – på mandag tager vi hul på motions-pickleball i NAB!📅 Mandag d. 14. ...
08/09/2026

𝐏𝐀𝐌𝐈𝐍𝐃𝐄𝐋𝐒𝐄: 𝐏𝐈𝐂𝐊𝐋𝐄𝐁𝐀𝐋𝐋 𝐒𝐓𝐀𝐑𝐓𝐄𝐑 𝐏𝐀̊ 𝐌𝐀𝐍𝐃𝐀𝐆! 🏓❤️
Husk – på mandag tager vi hul på motions-pickleball i NAB!

📅 Mandag d. 14. september
⏰ Kl. 19.30–21.00
📍 Multihallen, Nørre Alslev Hallen
💰 Det første år er det helt gratis!

Vi spiller hver mandag, og de første to gange får vi besøg af en instruktør, som hjælper os godt i gang.

Det er et uformelt tilbud, hvor alle kan være med – uanset om du aldrig har prøvet pickleball før, eller allerede har erfaring med sporten. Fokus er på bevægelse, fællesskab og selvfølgelig masser af spil på banerne.

👉 Husk, at du skal være medlem af NAB Pickleball for at deltage. Det er stadig gratis at melde sig ind via NAB's hjemmeside – nederst på mobilen eller ude til højre på PC:
https://www.nab-boldklub.dk/ind-udmeldelse/indmeldelse/

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, kan du kontakte Morten Fogtmann på [email protected] eller 42 49 59 18.

Vi ses i multihallen på mandag! 🏓

𝟑 𝐕𝐈𝐆𝐓𝐈𝐆𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓Fredag aften stod der topkamp på menuen på Burger King Arena, da Sjællandsserie-nedrykkerne fra B.Frem ko...
06/09/2026

𝟑 𝐕𝐈𝐆𝐓𝐈𝐆𝐄 𝐏𝐎𝐈𝐍𝐓
Fredag aften stod der topkamp på menuen på Burger King Arena, da Sjællandsserie-nedrykkerne fra B.Frem kom på besøg. Og fra første fløjt var det tydeligt, at det var to hold, der stod godt til hinanden. Der var masser af intensitet og nerve i kampen, hvor B.Frem kom en smule bedst fra start, mens vi lige skulle vænne os til det højere tempo og den fysiske intensitet.

Vi var dog fint med og begyndte hurtigt at finde bedre løsninger på bolden. B.Frem fik kampens første store mulighed, da de fangede os i ubalance og med en lang, direkte bold fandt deres hurtige angriber Nikolaj Jakobsen. Han fik afsluttet, men Simon Dal stod sikkert og kunne tage sig af forsøget.

Det blev samtidig en advarsel om, hvad B.Frem kunne true os med. Men det satte yderligere gang i de rødklædte. Bare to minutter senere skabte vi selv en kæmpe mulighed, da Mikkel Lundgaard centralt på banen vendte af på en B.Frem-spiller og sendte Gustav Klingenberg alene igennem. B.Frem-keeperen måtte ud i en stor redning, og i forbindelse med situationen stødte Gustav og keeperen sammen. Det betød senere, at B.Frem måtte skifte målmand, da deres keeper havde slået hovedet.

Den episode gav os for alvor momentum. Vi fik endnu bedre fat i bolden og spillede os frem til flere store muligheder. Blandt andet var Benjamin Lauridsen tæt på med et hovedstød fra kort afstand, men afslutningen ramte direkte på den markspiller, der nu havde taget plads mellem stængerne.

I samme sekvens dumpede bolden ned for fødderne af Gustav Klingenberg, som fik vendt rundt med en B.Frem-spiller i ryggen, inden han blev revet ned. Dommerens fløjte forblev dog tavs.

Defensivt stod vi stærkt og var gode til at holde vores organisation. Vi afgav bevidst lidt initiativ til B.Frem for at stå kompakt og undgå at give dem for meget bagrum. Målene udeblev dog, selvom begge hold havde haft mulighederne, gik vi til pause med 0-0 og med en følelse af, at vi burde have bragt os foran.

Efter pausen kom vi ud med et stærkt udtryk. Vi vandt vores dueller, spillede os godt igennem B.Frems organisation og satte os tungt på kampen. Allerede efter fire minutter kom forløsningen. Anders Elo trak ind fra venstresiden og krøllede på fornem vis bolden ind i det fjerneste hjørne til 1-0. Et klasse mål!

Vi fortsatte det høje niveau, og bare to minutter senere kom vi godt over vores højreside. B.Frem fik ikke clearet indlægget, og i stedet kunne deres egen Sebastian Bøgh lægge bolden perfekt af til Anders Elo tæt under mål, hvor han blot skulle prikke bolden i nettet til 2-0.

Vi stillede os dog langt fra tilfredse. Vi fortsatte med at kontrollere kampen og havde ingen problemer med at holde fast i bolden og flytte den rundt i egne rækker. B.Frems frustrationer voksede, mens vi bevarede roen. Der kom dog en enkelt advarsel, da vi i en situation ikke var helt vågne og ikke kom tæt nok på. Det gav B.Frem mulighed for at afslutte på stolpen – en påmindelse om, at vi skulle holde både energi og fokus hele vejen.

Herefter stod vi igen stærkt. B.Frem havde svært ved at skabe chancer, mens vi selv havde god kontrol over kampen. Vi manglede dog den sidste skarphed på den sidste tredjedel af banen for at få lukket opgøret endeligt. Efter 75 minutter lykkedes det alligevel B.Frem at reducere til 2-1, da de kom over vores højreside og fik slået et skarpt indlæg ind foran mål, hvor bolden blev prikket det sidste stykke over stregen.

Pludselig blev de sidste minutter spændende. B.Frem fik momentum, og vores unge hold kunne mærke presset. Men vi stod imod. Jo længere tiden gik, jo mere satsede B.Frem, og det gav samtidig muligheder for os til at lukke kampen på omstillingerne. Vi havde chancerne til det, men manglede den sidste koldblodighed – og B.Frem-keeperen viste samtidig, at han altså godt kunne tage med hænder.

Presset steg, men vi holdt stand. Med hårdt arbejde, stærk organisation og masser af fight kunne vi krige sejren hjem og tage tre ekstremt vigtige point i en fed og intens kamp.

Sejren sender os videre med endnu mere selvtillid, og næste store test venter allerede fredag, når turen går til Listrup, hvor endnu et af rækkens tophold venter.

04/09/2026
𝐁𝐫𝐝𝐫. 𝐏𝐞𝐝𝐞𝐫𝐬𝐞𝐧 𝐀/𝐒 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐬𝐭ø𝐭𝐭𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐍𝐀𝐁!Vi er stolte af at kunne fortælle, at Brdr. Pedersen A/S har forlænget der...
04/09/2026

𝐁𝐫𝐝𝐫. 𝐏𝐞𝐝𝐞𝐫𝐬𝐞𝐧 𝐀/𝐒 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐬𝐭ø𝐭𝐭𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐍𝐀𝐁!
Vi er stolte af at kunne fortælle, at Brdr. Pedersen A/S har forlænget deres sponsorat af Nørre Alslev Boldklub.

Brdr. Pedersen A/S har gennem en lang årrække været en trofast støtte af NAB, og vi er utrolig glade for, at de endnu en gang har valgt at bakke op om klubben og det lokale foreningsliv.

Brdr. Pedersen A/S har mange års erfaring med hoved- og totalentrepriser og udfører blandt andet opgaver inden for erhvervsbyggeri, uddannelses- og idrætsfaciliteter samt boliger.

Deres fortsatte støtte er med til at skabe gode rammer for hele NAB – lige fra ungdommen til vores seniorhold.

En kæmpe tak til Brdr. Pedersen A/S for den mangeårige opbakning og for fortsat at være en del af NAB! 👏

Giv dem et stort like med på vejen❤️🤍

𝗞𝗔𝗠𝗣𝗗𝗔𝗚 𝗜 𝗡𝗔𝗕 – 𝗔𝗟𝗟𝗘 𝗧𝗥𝗘 𝗦𝗘𝗡𝗜𝗢𝗥𝗛𝗢𝗟𝗗 𝗜 𝗔𝗞𝗧𝗜𝗢𝗡!I morgen bliver en helt særlig fredag aften i NAB, når alle vores tre 11-ma...
03/09/2026

𝗞𝗔𝗠𝗣𝗗𝗔𝗚 𝗜 𝗡𝗔𝗕 – 𝗔𝗟𝗟𝗘 𝗧𝗥𝗘 𝗦𝗘𝗡𝗜𝗢𝗥𝗛𝗢𝗟𝗗 𝗜 𝗔𝗞𝗧𝗜𝗢𝗡!
I morgen bliver en helt særlig fredag aften i NAB, når alle vores tre 11-mands seniorhold skal i aktion – og der er vigtige point på spil hele vejen rundt!

🔴 LF-serien – NAB 🆚 B.Frem
📍 Burger King Arena
⏰ 18.15

Der venter en topkamp, når vi tager imod B.Frem. Gæsterne rykkede ned fra Sjællandsserien efter sidste sæson og har fået en rigtig flot start på tilværelsen i LF-serien med 2 sejre og 2 uafgjorte.

Vi ved, at vores egne præstationer skal løftes endnu et niveau, hvis vi skal stå med alle tre point i morgen. Men vi har stor tro på, at kvaliteten i vores trup er til at sikre en sejr i en kamp, hvor der uden tvivl bliver fuld intensitet fra første fløjt.

🔴 Serie 2 – NAB 🆚 TGB 2
📍 Træningsbanen
⏰ 18.15

Også Serie 2 spiller på hjemmebane, hvor TGB's andethold kommer på besøg. Gæsterne har hentet 2 sejre i deres første 3 kampe, mens vores egne drenge tog sejren i sæsonens første kamp.

Sidste fredags opgør i Horslunde blev afbrudt efter 62 minutter ved stillingen 2-1 til Horslunde, og derfor skal den sidste halve time spilles færdig på tirsdag.

🔴 Serie 3 – Toreby 🆚 NAB
📍 TGBs anlæg
⏰ 18.30

For Serie 3 venter der også en regulær topkamp. Opgøret er flyttet til Toreby, da vi fortsat har begrænsninger på vores klubhus, mens de bagerste to omklædningsrum er under renovering.

Begge hold står med 10 point efter de første fire kampe, så der er lagt op til en spændende duel om førstepladsen.

42 seniorspillere i aktion på én og samme fredag aften.

Det siger noget om, hvor stærkt vores seniorafdeling står lige nu – og det er vi utrolig stolte af. Efter kampene fortsætter aftenen med hygge i klubhuset, så der er lagt op til en fantastisk fredag i NAB.

Vi håber, at rigtig mange vil komme ud og bakke op om alle tre hold i de vigtige kampe!

Vi ses på sidelinjen!

𝐃𝐑Ø𝐌𝐌𝐄𝐒𝐓𝐀𝐑𝐓 𝐈 𝐓𝐎𝐑𝐄𝐁𝐘Tirsdag aften gik turen til Toreby, hvor TGB ventede på WTC Park. Kampen var oprindeligt programsat ...
02/09/2026

𝐃𝐑Ø𝐌𝐌𝐄𝐒𝐓𝐀𝐑𝐓 𝐈 𝐓𝐎𝐑𝐄𝐁𝐘
Tirsdag aften gik turen til Toreby, hvor TGB ventede på WTC Park. Kampen var oprindeligt programsat til kl. 18.45, men blev en time før kampstart rykket 10 minutter frem, da mørket ellers hurtigt ville sænke sig over banen.

Det skulle dog ikke få nogen betydning for vores optakt, for allerede efter 40 sekunder fik vi den perfekte start. Efter et flot mønsterangreb, hvor vi holdt godt i bolden og spillede os igennem TGB centralt på banen, fandt Benjamin Lauridsen sin fætter Gustav Klingenberg, som sikkert eksekverede og gjorde det til 0-1.

Blot tre minutter senere blev vores gode start endnu bedre, da TGB's angriber modtog et gult kort efter at være hoppet direkte ind i vores keeper. I den efterfølgende periode trak TGB sig længere tilbage og stod mere kompakt, hvilket gjorde det sværere for os at spille os igennem. Vi havde dog et stort momentum på bolden, mens TGB lå og lurede på omstillingerne.

Da hjemmeholdet igen blev fuldtallige, kom de bedre med i kampen, og vi fik sværere ved at spille os ud af deres høje pres. Alligevel lykkedes det i det 37. minut at spille os igennem presset. Endnu en gang fandt vi Benjamin Lauridsen som med en dybdebold fandt Gustav Klingenberg, som endnu en gang var sikkerheden selv og bragte os foran 0-2.

Kort efter reducerede TGB til 1-2, da en afslutning blev afrettet og dermed snød Simon Dal i målet. Kort før pausen modtog vi selv et gult kort, hvilket betød, at vi måtte trække os lidt længere tilbage og afgive mere initiativ til TGB. Hjemmeholdet fik dog ikke skabt de store chancer, og vi kunne gå til pause foran 1-2.

I pausen var vi tilfredse med flere dele af vores præstation, men samtidig følte vi, at vi spillede lidt med håndbremsen trukket. Der manglede mere bevægelse omkring boldholderen, ligesom vores pres ikke var helt så sammenhængende, som vi gerne ville have det.

Anden halvleg blev en mere rodet affære, hvor kampen bølgede frem og tilbage. Vi fastholdt vores lidt lavere udgangspunkt og forsøgte i stedet at udnytte de rum, der opstod på omstillingerne. Det gav os et par gode muligheder for at lukke kampen, men vi manglede den sidste kynisme.

Til gengæld leverede vi en rigtig stærk defensiv præstation. TGB havde svært ved at spille sig frem til noget, og efter pausen lykkedes det ikke hjemmeholdet at skabe nogen nævneværdige chancer. Vi stod solidt og fik arbejdet kampen hjem.

Dermed kunne vi tage tre point med hjem fra Toreby efter en kamp, hvor vi igen viste stor defensiv styrke og kynisme i de afgørende situationer.

Sejren betyder, at vi nu står med 10 point efter de første fire kampe – en sæsonåbning, der i den grad kan godkendes! Allerede fredag skal vi i aktion igen, når B.Frem komme på besøg

Adresse

Nørre Alslev Stationsvej 3
Nørre Alslev
4840

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når NAB - Nørre Alslev Boldklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til NAB - Nørre Alslev Boldklub:

Genveje

Del