14/09/2026
Er du TENNISDAME på Sydsjælland eller Falster? Så læs lige med…
I Næstved Tennis og Padel Klub har vi et skønt damehold – og der er altid plads til flere! 💪🎾
Måske har du spillet som ung og er klar til at komme i gang igen? Måske er du ung turneringsspiller og savner kamptræning mod andre damer? Eller måske spiller du i forvejen i områdets andre klubber og blot gerne vil have et ekstra hold som supplement? Så er vores damehold det helt rigtige tilbud til dig. 😊
Vi er omkring 10-12 damer. De fleste i den modne alder, men der er også plads til de unge, hvis de har lyst. 👩🦰👩🦳🎾
Vi giver den max gas på banen, nørder teknik og slag, jagter skæve bolde og forsøger ihærdigt at holde det værste sul fra sidebenene. Naturligvis godt krydret med masser af snak, grin og hygge både på og udenfor banen. 💥🥰🍷
Vi har både et divisionshold og et veteranhold i holdturneringen, områdets lækreste tennishal og i øvrigt en træner, der altid møder velforberedt og er topklar til at svinge pisken over os! 😈
I den kommende vintersæson træner holdet hver fredag fra 17 til 19. Kig forbi og se, om det er noget for dig. 👋
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Suzanne Gram Wittrock for mere info.