Næstved stadion up to date

Næstved stadion up to date Tribunen f.eks. er fra 1964, bygget af frivillige og står stort set uændret fra dengang.

Side med info, links og debat med henblik på at få lavet en helhedsplan, der munder ud i at få opdateret eller opført et stadion i Næstved som er tidssvarenede.

27/05/2026

Helhedsplan for Næstved Stadion er på vej. Den skulle være klar ultimo 2026.
Vi ser frem til at få indblik i detaljerne.

Også Roskilde er ved at få styr på en stadionløsning, mens vi venter på en plan for, hvordan Næstved Stadion skal udvikl...
01/05/2026

Også Roskilde er ved at få styr på en stadionløsning, mens vi venter på en plan for, hvordan Næstved Stadion skal udvikles. Næstved Stadion er dermed et af de sidste divisionstadions i de store provinsbyer på Sjælland (og for så vidt også i resten af landet), der mangler at renovere og udvikle faciliteterne, hvis vi ser bort fra banen, der som bekendt er blevet udskiftet:
https://www.facebook.com/share/1B9H43ff4w/

Onsdag aften var der møde i Roskilde Byråd, hvor et nyt stadion var til debat. For de sportsglade Roskilde-borgere endte aftenen med godt nyt. Et flertal i byrådet stemte nemlig for en lokalplan, der muliggør en opgradering af det nuværende stadion.

Det betyder blandt andet, at der kommer varme i banen, hvilket er et krav for at blive godkendt til at spille på sin egen bane i Betinia LIGA.

Læs mere på Ligamanager - link i kommentarfeltet 🔗

Her nævnes også stadion som en hæmsko for udvikling af Næstved Boldklub. Vi venter stadig på helhedsplanen:https://www.s...
30/04/2026

Her nævnes også stadion som en hæmsko for udvikling af Næstved Boldklub. Vi venter stadig på helhedsplanen:
https://www.sn.dk/art6559976/koege-kommune/sport/han-solgte-naestved-boldklub-derfor-kaster-han-sig-nu-ind-i-hb-koege/?utm_medium=Social&k5a_c=t_eb&utm_source=Facebook&fbclid=Iwb21leARf-EVjbGNrBF_3d2V4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkDDM1MDY4NTUzMTcyOAABHoD2p8cyyzHk0kwj0QmBwcTY-zlVhqmntVWGbiqlJmjgTU_c477PUpF3kRpC_aem_5POKVxYO4gR2e5iG80pGBQ

Peter Birk Pedersen solgte i 2019 Næstved Boldklub. Nu er han tilbage i fodboldverdenen hos HB Køge, som han særligt af én grund ser et større potentiale i 👇👀

16/11/2025

Svar fra Jacob Jensen, Liberal Alliance Næstved:

Vores svar vil være det samme som for 4 år siden. Det har ikke ændret sig

Hurtigt kan vi blive enige i, at Næstved stadion på ingen måde fremstår hverken flot eller moderne.
Udover standen på stadion, mener vi i Liberal Alliance at placeringen af stadion ikke er optimal.
Med andre ord, bør der ikke bruges penge på det nuværende stadion.
Vi tænker i en helt anden retning:
Byg et mindre og bedre placeret stadion i udkanten af byen. Med et mindre stadion tænker vi stadig siddepladser, men ikke nødvendigvis større end eks. 5-8000.
Det skal være en opbygning af stadion i den forstand, at det kan blive sammenbygget med andre erhverv/bygninger.
Hvorfor man også skal afsøge markedet for private investorer til stadion/bygninger.
Det er en løsning der er mulig.

Mvh.
Jacob Jensen

06/11/2025

Svar fra Andreas Pourkamali, byrådsmedlem for RV, Radikale Venstre i Næstved:

Af Henning Jørgensen, Formand Radikale Venstre i Næstved og Spidskandidat Andreas Pourkamali

Næstved stadion her i valgkampen

Fodbolden i Næstved har altid haft stor betydning for vores selvforståelse af at leve i Næstved. Der har altid været og er stadig en stolthed over de store fodboldoplevelser (på godt og ondt) som siden indvielsen af stadion i 1944 har grebet os tilhængere.

Vi er tusinde af Næstved Fans, som fra barnsben er blevet hevet med på stadion til en søndagskamp. Vi har begge været heldige at spille på stadion et par gange. En af kampene Henning spillede var med hjemvendte Jesper Olsen, mens han spillede i Manchester United. Kampen var arrangeret for endnu en gang at samle penge ind til klubben.

Når man ser på Næstved Stadion i dag, er det dog som om udviklingen har stået lidt stille.

Ok! Vi har fået en virkelig flot plæne og godt lys, men selve de fysiske rammer omkring banen med tilskuerfaciliteter mm. trænger til en større renovering. Derfor er det glædeligt, at vi med kommunens budget for 2026 får sat gang i arbejdet med en helhedsplan (tak til Venstre). Der er mange perspektiver, interessenter og muligheder. Fans, boldklub, sponsorer og øvrige erhvervsliv er nogle af de vigtige, som skal inddrages i processen. For Radikale Venstre er nye og bedre rammer på stadion en prioritet, men det er vigtigt, at det ikke bliver ”hovsa-løsninger”, men at rammerne passer til behov og omgivelser. Derfor kræver det tålmodighed – det skal vække genklang hos borgerne!

Det med at vække genklang rundt omkring, får Henning at tænke på, at for en del år siden tog han i samarbejde med flere andre fodboldtosser initiativ til endnu et forsøg på at samle penge ind til klubben.

Under sloganet ”Glæd Næstved” samlede vi 150.000 kr. ind. Når vi nævner det, er det ikke for beløbets størrelse, men mere det, at vi opdagede hvor mange steder i Danmark og enkelte steder i udlandet der blev sendt penge fra. Næstved er kendt som en traditionsrig fodbold by viden om, og det skal vi stadig arbejde for at bevare.

Vi vil gerne slutte med en lille konkurrence. Mange nævner ”Guldkampen” i 1980 som et højdepunkt for NIF. Kampen hvor Hennings gamle holdkammerat fra YDM-tiden, og en af de bedste spillere vi har haft i klubben, Peter Bonde med sit mål til 1-0 mod KB, lod os drømme om guld indtil 2 minutter før tid. Behøver vist ikke skrive hvad der så skete?

Men det var ikke Hennings ”Guldkamp” og efter hans mening heller ikke klubbens vigtigste kamp. Den blev spillet en del år før. Efter denne kamp for mange år siden, deltog han som ung knægt i Næstved spillernes sejrssang og glæde i omklædningsrummet.

Henning opbevarer stadig et lille minde fra omklædningsrummet. Den, der først gætter hvad dette fysiske minde er, og skriver det rigtige svar i en kommentar, får leveret to flasker rødvin af Andreas – hvis det altså er i Næstved Kommune.

Det rigtige svar vil blive afbildet her på siden senest søndag den 9.november klokken 20.00 og konkurrencen er dermed slut.

Henning Jørgensen

Andreas Pourkamali

Radikale Venstre

Grønne i hjertet

04/11/2025

Svar fra Peter Steiness // Moderaterne KV25 Næstved Kommune:

Moderaternes holdning til Næstved Stadion

Moderaterne ser et stærkt foreningsliv og gode faciliteter som afgørende for både sundhed og Næstveds lokale tiltrækningskraft.

Partiets overordnede mål er at gøre Næstved til et kulturelt kraftcenter og en bæredygtig turistdestination med fokus på stærke fællesskaber og lokal vækst, hvilket indbefatter:

Målrettet støtte til både bredde- og eliteidræt.

Ønske om at styrke kommunen som attraktiv for borgere og erhvervsliv.

Moderaterne vil derfor arbejde med helhedsplanen for Næstved Stadion med henblik på at modernisere og optimere faciliteterne, så de bedst muligt understøtter både elite- og breddeidrætten og bidrager til at nå visionen om Næstved som et sportsligt og kulturelt kraftcenter.

04/11/2025

Svar fra Tommy Lindegaard, Enhedslisten i Næstved Kommune:
Det er ikke noget jeg aktuelt har en holdning eller en indsigt i, men aktuelt ser jeg ikke det store behov.
Jeg mener, at der er mange mere presserende opgaver i Næstved Kommune.

Bedste hilsner

Tommy Lindegaard

01/11/2025

Svar fra Jette Leth Buhl, SF:

Tak for din mail. Jeg kommer ikke til at tilkendegive min eventuelle holdning til jeres helhedsplan for stadion. Jeg har ikke haft tid til specifikt at sætte mig ind i de planer der er for flere af vore større idrætsanlæg og Kulturanlæg da det først er nogetvi tager stilling til når de konkrete sager tages op . Jeg ville nok i den sammenhæng bede om at tale med jer inden en endelig stillingtagen.
Jeg beklager - men det er nødvendigt at sortere i de mails jeg får ind her i valgkampen .

Bedste hilsner
Jette Leth Buhl

Adresse

Læsøvej 26
Næstved
4700

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Næstved stadion up to date sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Næstved stadion up to date:

Del