23/08/2026
🧘♀️ To Yin Yoga-instruktører fra september
Fra september er vi så heldige at have to dygtige Yin Yoga-instruktører i huset.
Michelle har fået et spændende tilbud, og derfor bliver det fremover Matilde, der står for Yin Yoga om torsdagen.
Heldigvis skal vi ikke undvære Michelle ❤️ Hun fortsætter nemlig med:
✨ Yoga Flow hver onsdag
✨ Yin Yoga hver anden søndag
Vi glæder os til at byde Matilde velkommen på torsdagsholdet🙏
Læs Matildes egen beskrivelse af sig selv og sin baggrund🧘♀️✨
“Mit navn er Matilde, jeg er 37 år, opvokset i Kerteminde.
Yoga har været en del af mit liv i omkring 20 år og er blevet et sted, hvor jeg finder ro, nærvær og balance.
Sammen med breathwork, bevægelse og natur er det en vigtig del af den måde, jeg lever og passer på mig selv.
Min yogapraksis har rødder i Indien, hvor jeg har rejst og arbejdet som sygeplejerske. Her erfarede jeg særligt, hvordan yoga kan skabe en dybere forbindelse mellem krop og sind – en erfaring, som fortsat inspirerer mig i min undervisning.
Til daglig arbejder jeg i psykiatrien, hvor jeg blandt andet holder temadage for personale og guider patienter til mere ro og kropsligt nærvær gennem yoga og breathwork. Og er med i forskellige projekter, hvor jeg guider breathwork og yoga.
For mig handler yoga ikke om at præstere, men om at være til stede. Jeg ønsker at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor alle kan være med, præcis som de er. Jeg tror på, at yoga er for alle, og at vi hver gang vi mødes, kan give os selv et øjeblik til at være i nuet.
Jeg glæder mig til at dele yogaen med jer og til at lære jer at kende”
Tá rigtig godt imod Matilde🙏🧘♀️