MTB Langesø

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

MTB Langesø Mountain Biking i Langesøskoven 20 km. betalingsspor

I forbindelse med brugen af Langesøskoven til MTB er der lavet 2 spor tildels i områder hvor det normalt ikke er tilladt at cykle, disse spor kan dog kun imod betaling benyttes

20/10/2026

Hej alle
Lige en lille opdatering og information om den stiftende generalforsamling på torsdag.
Dagsordenen vil på torsdag være som følgende:
1. Oplæg om formålet med ny forening
2. Gennemgang af vedtægter
3. Valg til bestyrelsens 6 medlemmer og to suppleanter
4. Drøftelse af fremtidige foreningsaktiviter samt udvalg
5. Tak for i dag.

Vi håber at se så mange som muligt på torsdag kl. 19 til 21 i douglashuset ved langesø.

Rep et par steder Lærkebakke nedkørsel og diligencen er der lukket et par mudder huller ⛏️😁
15/10/2026

Rep et par steder
Lærkebakke nedkørsel og diligencen er der lukket et par mudder huller ⛏️😁

Murerens nedkørsel, blå del er der blevet lappet huller, broen på slutdel sort/rød er repareret og der er kommet net på....
13/10/2026

Murerens nedkørsel, blå del er der blevet lappet huller, broen på slutdel sort/rød er repareret og der er kommet net på. Gammel drop sort del er der skiftet trædele ud på venstre drop og sideldel på det gamle drop, dræn ved Galmle drop og Verners have er blevet renset op og loop Pumpline er buskrydet så man igen kan køre loop på Pumpline. Og der er kommet flere ridning forbudt skilte op på det nye/gamle, da der stadig er nogle ryttere der ikke kan finde ud af at man ikke må ride på mountainbike sporet 🫣

07/10/2026

Hej allesammen
Så er tiden kommet hvor vi indkalder til stiftende generalforsamling for den kommende forening omkring Mtb-langesø, torsdag den 22. Oktober kl. 19-22 i Douglashuset.
Vi håber at se så mange som muligt. Vedhæftet er udkast for den kommende forenings vedtægter.

VEDTÆGTER
for
Foreningen Langesø MTB
1. Navn og tilhørsforhold
1.1 Foreningens navn er Foreningen Langesø MTB.
1.2 Foreningen er stiftet den xx. ###x 2026 og har hjemsted i Nordfyns Kommune.
2. Formål
2.1 At skabe et stærkt socialt foreningsfællesskab, der arbejder for at tilbyde en bred variation af mountainbike og sporbygger aktiviteter, som aktivt søger at indgå i forpligtende partnerskaber og samarbejder med øvrige klubber, foreninger, skoler, virksomheder, turismeerhvervet, Langesø Fondet og offentlige myndigheder.
2.2 Under hensyntagen til natur, kulturminder, skovens drift og øvrige brugere, at skabe, drive og videreudvikle et attraktivt og bæredygtigt mountainbikespor, fremme af trænings- og event faciliteter samt sociale og rekreative samlingspunkter i Langesøskovene.
2.3 Foreningens arbejde skal skabe bedre muligheder for at udøve mountainbiking som sundhedsfremmende og social friluftsaktivitet som kilde til øget livskvalitet på tværs af bruger- og aldersgrupper. Foreningen vil arbejde for at stimulere nye brugergrupper, samt børne-, unge-, og elitemiljøer indenfor mountainbiking og afvikle regionale og nationale cykelevent.
2.4 Foreningen er non-profit.
3. Medlemskab og brugsret
Foreningen har to typer af medlemskaber: Ordinære medlemmer og gruppemedlemskab.
3.1 Medlemskab for ordinære medlemmer og gruppemedlemmer fortsætter, indtil de opsiges med en måneds varsel. Medlemskaber er gældende et år ad gangen.
3.2 Kun ordinære medlemmer og gruppemedlemmer har brugsret til at anvende foreningens
faciliteter.
3.3 Foreningens bestyrelse kan give adgang til foreningens faciliteteter på særlige vilkår i forbindelse med arrangementer.
3.3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Ordinære medlemmer:
3.4 Som ordinært medlem kan enhver optages, der har interesse for at støtte foreningens formål.
3.5 Ordinære medlemmer over 15 år har stemmeret på generalforsamlingen.
Gruppemedlemskab:
3.6 Der kan tegnes gruppemedlemskab af foreningen. Hver gruppe har én stemme på generalforsamlingen.
4. Indmeldelse og udmeldelse
4.1 Indmeldelse sker ved at tegne medlemskab til foreningen; enten ordinært-, eller
gruppemedlemskab.
4.2 Gruppemedlemskaber udmeldes automatisk. Ordinære medlemmer, skal melde sig ud med én måneds varsel.
4.3 Udmeldelse sker automatisk ved manglende indbetaling af kontingent.
4.3 Ved udmeldelse refunderes indbetalt kontingent ikke.
5. Kontingent
5.1 Det årlige kontingent for ordinære medlemmer fastsættes af generalforsamlingen for henholdsvis voksne og børn/unge (under 18 år). Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. Kontingent skal være indbetalt inden udgangen af forfaldsmåneden.
5.2 Bestyrelsen fastsætter adhoc medlemskontingenter for gruppemedlemskab, såfremt det vurderes samlet at være hensigtsmæssigt i forhold til foreningens formål. Sådanne aftaler skal fremgå af foreningens regnskab.
6. Ordinær Generalforsamling
6.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned. Indkaldelse med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal finde sted med 3 ugers varsel og offentliggøres på foreningens hjemmeside og sociale medier.
6.2 Forslag, som ønskes behandlet på ordinær generalforsamling, skal være indsendt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse og udsendt som supplement til indkaldelsen til medlemmerne ved e-mail til medlemmerne samt opslået på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.
6.3 Stemmeret har alle ordinære medlemmer over 15 år. Gruppemedlemskaber udløser én stemme pr. gruppe. Stemmeret har kun de som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
6.4 En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, jfr. dog pkt. 13 om vedtægtsændring og pkt. 14 om foreningens opløsning.
7. Dagsorden
7.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
7.1.1 Valg af dirigent og referent
7.1.2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år
7.1.3 Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
7.1.4 Fremlæggelse og vedtagelse af kontingentsatser jævnfør pkt.5.
7.1.5 Orientering om budget for indeværende år
7.1.6 Behandling af eventuelt indkomne forslag
7.1.7 Valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, som vælges for 2 år. Ved foreningens stiftelse vælges 3 af bestyrelsens medlemmer dog kun for 1 år.
7.1.8 Valg a f 1 - 2 suppleanter til bestyrelsen.
7.1.9 Valg af revisor og revisorsuppleant, jfr. pkt. 12
7.1.10 Eventuelt
8. Generalforsamlingens ledelse
8.1 Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent.
8.2 Beslutningerne træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning kvalificeret flertal, jfr. pkt. 13 og pkt.14.
8.3 Afstemning skal foregå skriftligt, såfremt 10 medlemmer forlanger det. Dog kan ét medlem forlange skriftlig afstemning ved valg til bestyrelsen og øvrige personvalg.
8.4 Der udarbejdes et referat over generalforsamlingens beslutninger, der underskrives af
generalforsamlingens dirigent og referenten.
9. Ekstraordinær generalforsamling
9.1 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen eller når mindst 1/3, dog minimum 20 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det/de emner, der ønskes behandlet.
9.2 Emnerne skal motiveres af forslagsstilleren.
9.3 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter begæringens modta-gelse, og indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.v. sker efter samme regler som ved ordinær generalforsamling.
10. Bestyrelsen
10.1 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
10.2 På første møde efter at ny bestyrelse er valgt, konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær, bestyrelsesmedlem 1 og bestyrelsesmedlem 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når tre af dens medlemmer, herunder formanden eller kassereren er til stede.
10.3 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
10.4 Bestyrelsen kan nedsætte forskellige tematiske udvalg, eks. træningsudvalg, arrangementsudvalg, sporetableringsudvalg, vedligeholdelsesudvalg og økonomi-/ markedsføringsudvalg. Bestyrelsen kan inddrage medlemmer som ikke samtidig er valgt til bestyrelsen i udvalgsarbejdet.
Bestyrelsen kan delegere operative beføjelser og mindre budgetter til specialicerede udvalg (f.eks. Spor- og Anlægsudvalg samt Event koordinator)
10.5 Bestyrelsen udfærdiger et referat efter hvert bestyrelsesmøde.
10.6 Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år og ikke er i kontingentrestance. Bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Langesø Fondet eller andre organer, som foreningen indgår leje- eller brugsaftaler med, kan ikke vælges til foreninges betyrelse.
10.7 Foreningen tegnes af bestyrelsens formand i forening med to medlemmer af bestyrelsen.
10.8 Ved stemmelighed i bestyrelsen tæller formandens stemme dobbelt.
11. Regnskab
11.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)
11.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
11.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
11.4 Alle komercielle indtægter tilfalder foreningens almennyttige formål.
12. Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant jf.§7. Revisoren skal hvert år inden den ordinære generalforsamling revidere det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status forsynes med påtegning.
Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
13. Vedtægtsændringer
13.1 Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
14. Opløsning
14.1 Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særskilt ekstraordinær generalforsamling. For at denne generalforsamling er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede.
14.2 For at forslaget kan vedtages, kræves at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, fordi der ikke er mødt det krævede antal medlemmer, kan forslaget vedtages på en nyindkaldt ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ¾ af de afgivne stemmer, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
14.3 Eventuelt overskud i foreningen, efter at foreningen har opfyldt foreningens forpligtelser, kan på samme generalforsamling besluttes udloddet ubeskåret til almennyttigt formål eller overdrages til Nordfyns Kommune til fordeling ud fra samme almennyttige formal.
--000000--
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den xx. Xx 2026.

Det blev lagt granitmos ud på slutningen af Flow og der kommet lidt support før roller. I slt Jernbanen er der også kom...
07/10/2026

Det blev lagt granitmos ud på slutningen af Flow og der kommet lidt support før roller. I slt Jernbanen er der også kommet lidt support før rollere som også er forbedret. Og hov huller efter ryttere er lappet 😠

I morgen søndag fra 10.00 til ca. 13.00 vil der være klubmesterskab for NCM trail på sporet, der er sat nogle porte op u...
03/10/2026

I morgen søndag fra 10.00 til ca. 13.00 vil der være klubmesterskab for NCM trail på sporet, der er sat nogle porte op ude på sporet, som man bare kan køre igennem, der er 4 stages som man skal igennem som deltager. så hvis man er på sporet imellem 10 og ca. 13 kan det godt være at der bliver råbt bagfra af en deltager 😉 , de kører i tre grupper rundt på sporet. Og der vil være en omkørsel som er skiltet.

Der er lavet lidt forskelligt i dag, berm i Flow hvor der var en der var løbet tør for talent og kørt ud over kanten, af...
29/09/2026

Der er lavet lidt forskelligt i dag, berm i Flow hvor der var en der var løbet tør for talent og kørt ud over kanten, afsæt i Lærkebakke nedkørsel på Gap var blevet lidt træt, berm er blevet bedre i slt Rubæk’s bikepark og der er kommet et skarpt højresving skilt op også er jeg begyndt at reparere Rubæk’s Pump line, er dog ikke helt færdig men den kan bruges 😁

26/09/2026

Blå hop linje I Katshegne

Der justeretpå blå hop linje i Katshegne, dobler er blevet til en slags kasse, efter følgende berm er blevet justeret, a...
22/09/2026

Der justeretpå blå hop linje i Katshegne, dobler er blevet til en slags kasse, efter følgende berm er blevet justeret, afsæt på kasse er hævet i højde side med ca. 3 cm og højere side af landing er blevet bredere. Berm var lidt blødt ved 13 tiden da det blev testet men kom fint over 😁

Adresse

Langesøvej 146
Morud
5462

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når MTB Langesø offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til MTB Langesø:

Genveje

Del