12/09/2026
Når vi bliver ved med at længes efter det, vi ikke fik🤍
Nogle gange bruger vi mange år på at håbe.
På at vores forældre en dag ser os.
Forstår os.
Eller kan møde os dér, hvor vi havde brug for dem.
Måske tænker vi:
Hvis bare hun kunne forstå, hvad det gjorde ved mig.
Hvis bare hun kunne se, hvad jeg manglede.
Men kærlighed og evnen til at skabe tryghed er ikke altid det samme.
Vores forældre kan have gjort det bedste, de kunne –
og det kan stadig ikke have været det, vi havde brug for.
Begge dele må godt være sandt.
For mig handler accept ikke om at sige, at det, der skete, var okay.
Det handler om langsomt at holde op med at vente på, at fortiden bliver anderledes.
At turde mærke sorgen over det, jeg ikke fik –
og begynde at spørge mig selv:
Hvad har jeg brug for nu?
Hvordan kan jeg blive hos mig selv, når jeg mærker utrygheden?
Vi kan ikke ændre det, vi kom fra.
Men vi kan langsomt lære,
at vi ikke behøver forlade os selv længere. ❤️
