05/02/2023
En gråvejrs søndag i februar tænker man jo “også” 😝 på sine egne heste, hvad der er lige nu, fremtidsudsigter og som altid en evig analyseren omkring, hvad der kan gøres og hvordan man forbedrer vores moderne ridehests livskvalitet og holdbarhed, så den kan præstere det, vi som ryttere stræber imod 😍🤩
Så her lidt historie om min/vores to hopper:
Vores unge 4 års Utopia efter Zack/Rockefeller - som bærer en embryo efter min hjertehest Zi Zi (Zack/Hertug) - embryo-babys far er Fürstenball - hende købte vi i november 2021. Hun var blevet tilredet i september 2021, men var ikke den nemmeste lille knallert 🫣. Efter min mening var hun nok startet for tidligt op, da hun nærmest lignede en to års (hun er juni barn).
Det blev selvfølgelig til, at hun fik tre måneder helt fri, og så er hun startet meget stille op i løbet af 2022, og så er hun jo også sat i fol , med hvad det indebærer af hormonræs.
Hun udvikler sig rigtig fint, men er en yderst sensitiv dame og meget stram i overlinjen, hvilket giver hende nogle udfordringer i kroppen ind imellem. Jeg retter hende med skånsomme mobiliseringer, når jeg kan se, at hendes udvikling går i stå (eller Sidse, min datter som rider hende, siger: “så mor, nu kan du godt rette på hende igen” 😜) hun er heldigvis også god til at vise, når noget ikke er som det skal være(!) 🏇
Vi er blevet ret glade for hende, selvom hun egentlig bare skulle være rugehoppe, så vi må se hvad fremtiden bringer med hende - jeg tror hun bliver en fantastisk mor, da hun altid er venlig og imødekommende overfor andre heste, og der er blevet en god stemning i stalden efter hendes ankomst 🐴❤️❤️❤️
Min hjertehest Bruunholms Zi Zi er en 11 årig hoppe efter Zack/Hertug. Vi har haft hende siden hun var 5 år. Hun har de sidste to år døjet lidt med en lille overbelastning på venstre forben (hun har aldrig været halt, men jeg går med livrem og seler 😳). Måske dels pga. en asymmetri i hoven grundet en skade som åring, og hoven deraf vokser sig høj i dragten - som igen medfører en mere vertikal bevægelse på det ben, hvilket også går lidt ud over resten af hendes krop mht. sætning af muskulatur, stramhed mm…
Hun er en hest der altid har JA-hatten på og aldrig viser hvis der er noget “der trykker” (modsat vores unge hoppe Utopia!) - med sådan en hest, der altid bare gør hvad man beder hende om, er det utroligt svært at opdage når noget trykker hende, eller der er skævheder.
Anyways vi er i gang 👏🏼👏🏼😃👌🏼 og hun er bedre end nogensinde og har det godt i kroppen, så godt at hun - i en alder af 11 år - valgte at sætte mig af i vild rodeo for et par uger siden 😱
Jeg er overbevist om, at hun har det så godt lige nu pga., at jeg ca. hver 14. dag gennemgår hende fra øre til hov for små skævheder, uens muskulatur, med særlig opmærksomhed på venstre forben og skulder samt det diagonale bagben og hendes lænd (hun er meget kort og bliver ofte udfordret i lænden) Hun har altid været en fremadgående hest, men har her i vinter fået en energi, som jeg aldrig har set før. Det kombineret med at knapperne 🔵🟢🔴🟡til alle de svære øvelser er ved at være på plads (dog mangler hun styrke!) - hun får mere ro og stresser mindre, når hun ved hvad det er jeg beder hende om - det giver bare en fantastisk ridetur hver gang, på den meste fantastiske hest 🐴❤️❤️❤️