Marstal Stadion

Marstal Stadion Billeder og mindre referat fra kampe og aktiviteter på vores hyggelige hjemmebane.

Kom til åbent hus arrangement - Padel!Det foregår lørdag d 27 april og søndag d 28 april! Håber vi ses på stadion 🙂 - de...
26/04/2024

Kom til åbent hus arrangement - Padel!

Det foregår lørdag d 27 april og søndag d 28 april! Håber vi ses på stadion 🙂 - del gerne!

20/08/2023

Klubmesterskab i Padel i Marstal IF, for at kunne deltage i klubmesterskabet kræver det at man er medlem i padel-afdelingen i MIF.

Det vil være muligt at tilmelde sig en af følgende rækker:

A-rækken (øvede)

B-rækken (mindre øvede)

Datoen er lørdag d. 9 september. Start 10.30 - der vil blive rundet af med grill og hygge når klubmestrene er fundet.

Man tilmelder sig med en makker, ved at skrive til mig (Jepsen!) enten på Messenger eller tlf : 30 34 02 11

Del gerne opslaget!

Tak for i år!På vegne af Marstal IF vil vi gerne takke for endnu en fantastisk fodboldskole! Vi ses forhåbentlig næste å...
23/07/2021

Tak for i år!

På vegne af Marstal IF vil vi gerne takke for endnu en fantastisk fodboldskole! Vi ses forhåbentlig næste år igen, i uge 29

Situationsbilleder fra årets fodboldskole i Marstal IF
23/07/2021

Situationsbilleder fra årets fodboldskole i Marstal IF

Fodboldskole i Marstal - uge 29
09/03/2021

Fodboldskole i Marstal - uge 29

Vi er glade for, at store og små fodboldspillere nu løber, dribler, griner og sveder ude på banerne igen – det er der mange, der har glædet sig rigtig meget til. Det har vi også.

U16 Drenge A spillede deres sidste kamp her i efteråret på udebane mod SFF. Den kamp blev vundet 2-1 efter scoringer af ...
01/11/2020

U16 Drenge A spillede deres sidste kamp her i efteråret på udebane mod SFF. Den kamp blev vundet 2-1 efter scoringer af Bin Nguyen Olsen og Kristian Eriksen. Dermed slutter holdet på 1 pladsen og skal til foråret prøve kræfter med Mesterrækken.

FYNSSERIEN TABER TIL AARUP BK.Godt 85 tilskuere havde i dag fundet vej til Stadion, for at overvære opgøret mod Aarup BK...
18/10/2020

FYNSSERIEN TABER TIL AARUP BK.

Godt 85 tilskuere havde i dag fundet vej til Stadion, for at overvære opgøret mod Aarup BK.
De blev vidne til en underholdende kamp hvor holdet startede bedst og allerede efter små 5 minutters spil var lige ved at bringe sig foran, men Søren afslutning bliver blokeret af målmand Thomas Søgaard Hansen, Søren er hurtigt efter den løse bold, men målmanden er hurtigere og kaster sig ned og sikrer sig bolden lige før Søren når frem til den. Kort efter modtager Jens bolden efter et indkast ude på venstre side, han trækker til baglinjen og spiller bolden ind i feltet hvor Emil lægger den kort til Patrick som afslutter fra 13 meters afstand, men lige over målet. Der går ikke lang tid før Jens igen har bolden, denne gang spiller han den ind foran feltet hvor Kisby afslutter 2 meter uden for feltet, men hans skud går forbi målet.

Aarup prøver at spille sig frem af banen, men holdet får erobret bolden og den ender ved Flemming som spiller den frem til Patrick, han trækker ind i feltet hvor han tackles af en modstander, Flemming er hurtig over den løse bold og afslutter fra 12 meters afstand mod modsatte side af målet og scorer.
Efter lidt over 20 minutters spil modtager Jens bolden ude på venstre side og trækker mod baglinjen, hvor han spiller en høj bold ind mod bagerste stolpe hvor Matthias lige præcist ikke kommer højt nok.

Godt 5 minutter senere erobrer Aarup’s Rasmus Krause Andersen bolden, han spiller den frem til Christian Madsen, han løber lidt ud mod venstre og ind i feltet og afslutter fra 14 meters afstand mod forreste stolpe og udligner.
Med lidt over 30 minutter spillet, har Aarup et hjørnespark, den ender bagerst i feltet ved Rasmus Krause Andersen, han tager et træk ind i feltet og afslutter fra 12 meters afstand med et fladt skud mod modsatte stolpe og scorer. Holdet slår dog hurtigt tilbage, og det er også efter et hjørnespark, bolden heades ud af feltet, den ender dog lige ved Emil som afslutter fra kanten af feltet og udligner.

Et par minutter senere modtager Flemming bolden ude fra Patrick, han spiller den videre over til Jens, han trækker ind i feltet og får sig trukket fri til skud og afslutter fra 12 meters afstand, men bolden ender i sidenettet. Lidt efter modtager Jens bolden ude på venstre side, han trækker forbi et par modstandere og løber til baglinjen og spiller et perfekt indlæg til en helt fri Patrick som afslutter fra 3 meters afstand, men han sparker bolden forbi målet
I halvlegens sidste sekunder spiller Aarup’s Jack Nielsen en høj bold ind i feltet hvor Christian Madsen kommer op og header, men over målet.

Efter pausen starter holdet igen godt, og Matthias modtager bolden ude på højre side, han trækker ind og aflutter 2 meter uden for feltet, men hans skud går over målet.
Lidt efter modtager Matthias igen bolden ude på højre side, denne gang spiller han bolden ind bag forsvaret til Emil, han får den dog ikke tæmmet ordentlig og den springer fra ham og målmand Thomas Søgaard Hansen er hurtigt fremme og sikre sig bolden.
Ikke lang tid efter modtager Flemming bolden fra Matthias, han spiller den videre ud mod venstre til Jens, han trækker forbi en modstander og ind og afslutter fra kanten af feltet, men skyder over målet.

Kort efter er det Magnus som tager turen op langs højre side, han kigger op og spiller en høj bold ind i felte mod Emil, men målmand Thomas Søgaard Hansen kommer op og griber i første omgang bolden, han taber den dog, men er hurtigt ude og samle den op.
Minuttet efter spiller Aarup’s Rasmus Krause Andersen en bold frem i dybden mod Christian Madsen, men Kisby er hurtigt tilbage og får afværget situationen.

Ikke lang tid efter har holdet et frispark ude på venstre side små 10 meter før feltet, Flemming spiller en høj bold ind i feltet hvor Magnus kommer op og header, målmand Thomas Søgaard Hansen får pareret helt ude ved stolpen, men Patrick er hurtigt over den løse bold og afslutter fra en lidt spids vinkel 5 meter fra mål, målmanden ligger stadig ned, men får lige præcist pareret med højre fod, bolden ender lige ved Matthias, han afslutter fra små 3 meters afstand, men sparker bolden over målet.
I kampens næste minut spiller Aarup’s Jack Nielsen en lang bold frem i dybden til Rasmus Krause Andersen, han trækker ind i feltet fra venstre side og sparker bolden mod modsatte side af målet og scorer.

Godt 5 minutter senere modtager Mikkel bolden ude på venstre side, han spiller en høj bold ind i feltet hvor Nikolaj kaster sig frem og header fra 6 meters afstand, men målmand Thomas Søgaard Hansen får med en feberredning afværget til hjørnespark.
Hjørnesparket tager Jens, han spiller kort til Emil som spiller en høj bold ind i feltet hvor Nikolaj kommer op og header tilbage mod forreste stolpe, men lige forbi målet.
Kort efter erobrer Aarup’s Rasmus Krause Andersen bolden, han kigger op og spiller en bold frem til Lucas Birch Westphal ude på højre side, han tager et træk ind i feltet og afslutter fra 15 meters afstand og scorer.

Små 5 minutter senere spilles en lang bold frem i dybden mod Jens, Aarup spillerne tøver da Thomas kommer ud af målet, men Jens er hurtig og når bolden samtidig med ham og får den nærmest tacklet forbi ham, den løber mod målet, men der er dog en enkelt der er hurtig og kommer tilbage og i sidste øjeblik får den sparket ud til hjørnespark.
Kort efter er det Jens med bolden ude på venstre side, han løber forbi en modstander og mod baglinjen og spiller en bold tilbage i feltet hvor Emil kommer løbende og med brystet tager den med forbi en modstander og afslutter fra 11 meters afstand, den blokeres dog af en forsvarer til hjørnespark.

Hjørnesparket spiller Jens kort til Emil, som spiller en høj bold ind i feltet hvor Magnus kaster sig frem og header, men lige over målet.
I kampens slutning får holdet et frispark ude på venstre side godt 8 meter før feltet, Jens spiller en høj bold mod bagerste stolpe hvor Chris nærmest med baghovedet får headet bolden ind til Søren som afslutter fra 6 meters afstand, men han skyder over målet.
Et resultat der kunne have set anderledes ud hvis der havde været mere kvalitet i afslutningerne.

Holdets Bedste Spiller: Emil Grydehøj. (Kåret af U16 drengene)

08 min. 1-0. Flemming Haugegaard.
26 min. 1-1. Christian Madsen.
33 min. 1-2. Rasmus Krause Andersen.
36 min. 2-2. Emil Grydehøj.
68 min. 2-3. Rasmus Krause Andersen.
78 min. 2-4. Lucas Birch Westphal.

SEJR OG 3 VIGTIGE POINT TIL FYNSSERIEN.Godt 90 tilskuere valgte at komme på Stadion og overvære opgøret mod Krarup Eske,...
04/10/2020

SEJR OG 3 VIGTIGE POINT TIL FYNSSERIEN.

Godt 90 tilskuere valgte at komme på Stadion og overvære opgøret mod Krarup Eske, og de blev vidne til en første halvleg hvor holdet fra start var spilstyrende.
Efter et kvarters spil modtager Emil bolden ude på højre kant, han tager et par træk mod baglinjen og spiller en bold ind foran målet hvor Nikolaj kaster sig efter den og er lige ved at nå den, men forsvaret får sendt den ud til hjørnespark.
Efter godt 20 minutters spil modtager Nikolaj bolden ude på venstre kant, han spiller den ind bag forsvaret, hvor den rammer en forsvarer og ender lige foran Patrick som fra 8 meters afstand sparker bolden under målmand Anders Kyed og scorer.

Kort efter er det igen Nikolaj med bolden, denne gang spiller han en bold frem bag forsvaret til Jens, han er hurtigere end modstanderne og løber fra dem, men hans sidste træk bliver for langt og Anders i målet kommer frem i feltet og kaster sig ned og sikrer sig bolden lige foran ham.
Minuttet efterspiller Nikolaj bolden frem foran feltet til Flemming, han ligger den kort tilbage til Johan som afslutter 7 meter uden for feltet, men hans skud bliver blokeret af en modstander.

Kort efter sparker modstandernes forsvar en bold langt frem af banen, Thomas går fejl af den og den ender ved Lasse Pedersen, han trækker hårdt presset ind i feltet og afslutter fra 14 meters afstand, Peter får kun halvklaret og bolden har retning mod målet, men Chris er hurtig og redder på selve stregen.
Mod slutningen af halvlegen modtager Nikolaj bolden ude på venstre side, han spiller kort til Jens som kommer i et overlap, han trækker forbi en modstander og spiller bolden ind mod bagerste stolpe hvor Patrick lige præcist ikke når helt frem til den og derfor sender den forbi målet.

Efter pausen modtager Flemming bolden, han spiller den ud til Patrick ude på højre side, han spiller en høj bold ind i feltet mod Nikolaj, men målmand Anders kommer op og griber sikkert bolden.
Kort efter er det modstandernes Lasse Pedersen som spiller bolden ind i feltet til Rasmus ”Farmer” Thomsen, han afslutter fra 14 meters afstand, men forsvaret får blokeret. Lidt senere modtager Patrick et langt skifte fra Jens, han trækker forbi en modstander og ind i feltet, hans sidste træk bliver dog for langt og en forsvarer kommer i sidste øjeblik til og får sparket bolden væk.

Kort efter spiller Emil bolden ud til Jens ude på venstre side, han løber forbi en modstander og spiller en høj bold ind i feltet hvor Patrick kommer op og header, men forbi målet.
Lidt efter spiller modstandernes Klaus Madsen en lang bold frem i feltet, den ender til sidst ved Rasmus, han trækker lidt mod venstre og afslutter fra 12 meters afstand og sender via bagerste stolpe bolden ind bag Peter og udligner.

Kort efter spiller Patrick et indlæg fra højre side ind i feltet, den ender ved Mikkel som afslutter fra 10 meters afstand, men hans skud går lige forbi stolpen.
Små 5 minutter senere spiller modstandernes Frederik Aaskov Karlsen bolden frem til Lasse Pedersen, han tager chancen fra kanten af feltet, men hans skud går lige over målet.
Ikke lang tid efter har modstanderne et hjørnespark ude fra højre side, forsvaret kommer op og header bolden ud af feltet, den ender ved Simon Jørgensen som afslutter 3 meter uden for feltet, men hans skud går over målet.

Med knap 10 minutter tilbage af opgøret modtager modstandernes Lasse Pedersen en returbold godt 5 metrer uden for feltet, han afslutter og Peter må ud og hænge og slå den forbi målet til hjørnespark.
Kort efter erobrer Rasmus bolden midt på modstandernes bane, han trækker frem mod feltet og til slt er det Emil som overtager bolden og afslutter 5 meter uden for feltet, men hans skud går lige forbi målet.
Det ligner et uafgjort resultat, men så opsnapper Rasmus bolden kort uden for modstandernes felt, han tager chancen og afslutter 4 meter uden for feltet, og denne gang ser målmand Anders Kyed ikke for godt ud, han taber simpelthen bolden mellem egne ben og den løber ind over stregen.
Modstanderne kaster alt frem i et forsøg på udligning, men der er ikke tid nok og kampens Dommer fløjter opgøret af efter små 3 minutters overtid.

Holdets Bedste Spiller: Jens Kildegaard. (Kåret af modstanderne)

Kampen i tal:

21 min. 1-0. Patrick Fleischer.
65 min. 1-1. Rasmus ”Farmer” Thomsen.
90 min. 2-1. Rasmus Caspersen.

Adresse

Marstal
5960

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Marstal Stadion sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del