Projektet er stadig meget nyt, men vi håber at få opbakning fra byen og det lykkedes os at samle penge nok ind så vi kan komme i mål. Vi ønsker at skabe et udendørs samlingspunkt hvor børn, unge, ældre & familier kan samles i vores skønne by. Ud og nyde den friske luft, skabe nye bekendtskaber på tværs af generationer. Vi vil tilbyde et supplement til byens gode foreningsliv som allerede i dag rum
mer mange aktiviteter.
• Formålet:
At kunne tilbyde et udendørs samlingspunkt for alle generationer i Langeskov. Specielt vil vi gerne fange dem som måske ikke i dag benytter sig af Langeskovs gode foreningsliv, men som alligevel gerne vil mødes med venner og skabe nye bekendtskaber. I en tid hvor mange mennesker bruger mere og mere tid foran skærmen, vil vi tilbyde et udendørs aktivitetsområde til glæde og gavn for borgere i Langeskov og nærområdet. Et sted hvor vi kan samles, hygge, være aktive og alt dette skal ske under åben himmel. Alle har godt af frisk luft, socialt samvær og et sted hvor nye bekendtskaber kan skabes.
• Hvem gavner projektet og hvordan:
Stedet er for alle, lige meget om man er ung eller gammel. Vi vil skabe mulighed for at dyrke det gode liv under åben himmel. Samtidig har de voksne mulighed for at få rørt kroppen i træningsområdet, tage et spil petanque eller blot nyde sammenværet i hyggeområdet.
• Realiseres:
Tanken er at projektet skal opføres tæt ved Langeskov Park/idrætscenter samt skolen. Vi vil forsøge at samle vores idræt hvor der i dag kommer mange i forbindelse med foreningslivet. Fordelen ved at placere området tæt ved skolen, er at børn og unge kan benytte det i og udenfor skoletiden. Ungerne kan blive efter skole, hygge, hænge ud og stifte nye bekendtskaber på kryds af klassetrin. (den præcise placering er dog endnu ikke fastlagt)