Velkommen til Vrensted og Omegns Rideklub – VROR’s officielle Facebookside 👋
Formålet med vores facebookside er bl.a. invitationer til diverse arrangementer, stævneresultater, nyheder, hygge og gode stunder samt reference til øvrige kilder. Vi modtager altid gerne relevant feedback på de ting, vi deler. For at sikre en god og konstruktiv dialog, opfordrer vi til, at du sender os en mail (vror.kon
[email protected]) frem for at kommentere på opslag her på siden. Vi forbeholder os retten til at fjerne spam, reklamer, kommentarer og indlæg, der ikke overholder nedenstående kodeks for siden eller som på anden måde er forstyrrende:
👉 Skriv pænt og respektfuldt til andre. Vi anerkender forskellige holdninger, men accepterer ikke mobning og ytringer, der krænker andre mennesker, eller som opfordrer til vold, trusler, racisme og ulovligheder af nogen slags.
👉 Kom gerne med ris eller ros, men gør det på en konstruktiv måde og hold altid en god tone.
👉 Vi accepterer ikke kommentarer og indlæg, der bevidst forsøger at afspore indholdet i vores opslag for provokationens skyld ("trolls").
👉 Vi kan desværre se os nødsaget til at slette beskeder, og i sidste ende blokere personer, som ikke overholder vores retningslinjer. Vi håber, at I alle vil hjælpe til med at håndhæve reglerne, så det ikke bliver nødvendigt. Vi minder om at vi er en forening drevet af frivillige kræfter og der kan derfor forekomme ventetid på henvendelser. Dertil sætter vi stor pris på, at vi har et sted som VROR og opfordrer alle til at bidrage til den gode gang og samarbejde fremfor modsat. Ovenstående er gældende på samtlige sider hvor Vrensted og Omegns Rideklub - VROR er administrator. Læs i øvrigt Facebooks egne regler for god opførelse på
https://www.facebook.com/communitystandards/ 👀