26/01/2026
🔹 Så er sæsonen i gang – en opdatering 🔹
Så er sæsonen skudt i gang igen! 💥
Alle vores hold har allerede været i aktion, og det tegner til at blive en rigtig spændende og fed halvsæson for Kværs Håndbold Klub 🤩
Her kommer en lille status på, hvordan det indtil videre er gået vores hold:
U6 og U7 har været afsted og spreder som altid masser af god stemning 💙 Børnene er i højt humør, viljen er stor hos spillerne, og opbakningen fra forældre og bedsteforældre er helt fantastisk. Det er simpelthen så skønt at se! 😇
U8 var i aktion i sidste weekend og leverede rigtig god håndbold. Glade drenge, højt humør og masser af spilleglæde 😁
U9 har allerede været afsted to weekender i træk – og de har virkelig kæmpet røven ud af bukserne! 💪 De er superdygtige til at spille sammen og holde hovedet højt. Der bliver lavet masser af finter og hopskud, og det er tydeligt, at relationerne på holdet bliver stærkere og stærkere. Der arbejdes målrettet med både kropskontakt og samarbejde, og vi glæder os virkelig til at følge U9’s udvikling! 🤾🏼
U13 var i lørdags afsted mod Rødekro-Aabenraa og leverede en stærk indsats. Efter at have været bagud med 6 mål kæmpede de sig flot tilbage og tabte til sidst kun med ét enkelt mål. Det siger meget om et U13-hold, der er ved at finde hinanden – og som formår at skabe en positiv og stærk stemning på banen ✨
Senior damer har allerede spillet tre kampe og har kun lidt ét snævert nederlag med ét mål. Ellers har de spillet tætte og lige kampe, så det bliver uden tvivl en spændende pulje i år! Vi har fået en ny spiller på holdet, men der er altid plads til flere – så hvis du går med en håndboldspiller i maven, så kig endelig forbi onsdag aften og få rørt kroppen 🌼
Senior herrer serie 2 er kommet supergodt fra start med 3 point ud af 4 mulige 💪 Der bliver kæmpet benhårdt og koncentreret, og viljen er tydelig. Også her ser det ud til at blive en rigtig spændende pulje! 🤗
Senior herrer serie 3 sørger som altid for god stemning i hallen – både til deres egne kampe og når de hepper på de øvrige hold. Kæmpe tak for det! 🙌🏻
Det blev et lidt længere skriv, men vores seje spillere og fantastiske tilskuere fortjener en ordentlig opdatering 💙
Der bliver lagt blod, sved og tårer i både træninger og kampe, og opbakningen fra tribunerne betyder mere, end I aner. Tusind tak! 🙏🏻
Senere på ugen kommer der en oversigt over de kommende kampe. Hav en rigtig dejlig mandag! 😍
🔹 KHK - En klub, hvor der er plads til alle! 🔹