Lyngby Kanoklub

Lyngby Kanoklub Bliv en del af vores fantastiske sammenhold og fællesskab, og meld dig ind i vores livlige kano- og

Så har Frederikke gjort det igen. Stort tillykke til både LK’s Frederikke og de andre medaljevindere.
13/06/2026

Så har Frederikke gjort det igen. Stort tillykke til både LK’s Frederikke og de andre medaljevindere.

Så starter Grill Sæsonen Lyngby Kanoklub er en forening, hvortil der knytter sig traditioner, denne gang er det om vores...
20/04/2026

Så starter Grill Sæsonen

Lyngby Kanoklub er en forening,
hvortil der knytter sig traditioner, denne gang er det om vores Sommer Grill, der skal slås et slag for.
Det gælder dig, nye medlemmer og gamle medlemmer som altid har støttet op omkring de populære grillaftener, disse aftener må du gerne tage gæster med og passive er også velkomne.
Priserne er så rimelige, at det næsten er til at få tårer i øjnene, og menukortet rummer stort set det hele, bare for at nævne, at du kan spise al den salat, du kan få ned for en pris a 25 Kroner.
Datoerne for de første aftener, som starter klokken 18.30, er altid onsdage første gang er den 20. maj & 3. juni & 17. juni.
Bonus er at du kan bestille, inden du skal ud og ro.
Du skal skrive dig på klubbens kalender på hjemmesiden og ellers på den ophængte liste på tavlen i klubben.

Klædt godt påKantineudvalget havde et flot arrangement onsdag den 18. marts kl. 18.00.25 medlemmer havde tilmeldt sig mi...
25/03/2026

Klædt godt på

Kantineudvalget havde et flot arrangement onsdag den 18. marts kl. 18.00.
25 medlemmer havde tilmeldt sig middagen, og nogle kom bagefter for at høre aftenens tema - fremtidsfuldmagt og arveregler.
Aftenen startede med en lækker middag efterfulgt af dessert og et glas vin, øl eller vand, pris 60 kroner.
Efterfølgende en flot udredning af fremtidsfuldmagt og arveregler, som vores medlem og jurist Nicolai Mørcke stod for. Han fik en masse gode spørgsmål, og han gav lige så gode svar. Nicolai viste virkelig, at han har tålmodighed, og svarede beredvilligt på alle spørgsmål. Hans svar var nærmest skåret ud i pap, og det var rigtig dejligt.
Udover Nicolai var flere andre involveret den aften, her var det især Anny, Lillian og Marianne, som sørgede for, at måltidet forløb godt.
Alle forlod arrangementet omkring klokken 21:15, og flere glemte deres overtøj - det var der ikke noget at sige til, da de var virkelig velklædte, takket være folkene bag denne spændende aften😊.

Alt skal vækLK's hotelrum ”hotellet” skal renoveres og derfor tømmes. Alt, hvad I ser på billedet, skal væk. Hvis nogen ...
18/02/2026

Alt skal væk
LK's hotelrum ”hotellet” skal renoveres og derfor tømmes. Alt, hvad I ser på billedet, skal væk. Hvis nogen af jer har brug for en/to sovesofaer, en tv-bænk eller et glasbord, bedes I kontakte Kenneth på tlf. 22101300. Gør det venligst hurtigst muligt, ellers bliver alt smidt ud.

Kære klubkammerater,ifølge kommunens hjemmeside er Lyngby Sø blevet åbnet for færdsel langs bredden mellem Damernes Rokl...
03/02/2026

Kære klubkammerater,
ifølge kommunens hjemmeside er Lyngby Sø blevet åbnet for færdsel langs bredden mellem Damernes Roklub og Lyngby Roklub.

Men respekter afmærkningerne da der er strøm flere steder f.eks. henne ved Mølleåens udløb, så der vil isen være tyndere.

Mvh Kurt

27/01/2026
Fra Lyngby Kanoklub skal der lyde en stor tak for et veltilrettelagt DM i ergometerroning i Gladsaxe. 👏👍Det var kulminat...
27/01/2026

Fra Lyngby Kanoklub skal der lyde en stor tak for et veltilrettelagt DM i ergometerroning i Gladsaxe. 👏👍

Det var kulminationen på mange timers træning på ergometerloftet, der udmøntede sig i en række velfortjente medaljer. Lyngby Kanoklub stillede med vores hidtil største hold og havde roere i alle aldersklasser. 👧👨‍🦱👱‍♂️👱👵🧔‍♂️🧑‍🦰

Så vi håber på endnu større tilslutning til næste år. Medaljerækken så sådan her ud:

🥇Guld til Philip Knudsen på 1000 meter
🥇Guld til Rasmus Knudsen på 200 meter. Rasmus slog samtid sin egen verdensrekord.
🥇Guld til Jeanette Knudsen på 200 og 500 meter i masterklassen.
Guld til Rasmus Knudsen, Philip Knudsen, Jeanette Knudsen og Frederikke Hauge Mathisen i 5000 meter stafet for seniorer.
🥇Guld til Jette Thaagaard Pedersen på 500 og 200 meter i masterklassen, hvor Jette satte Danmarksrekord for kvinder 80-84 år.

🥈🥈🥈🥉🥉🥉Herudover blev det til flere sølv- og bronzemedaljer i ungdoms-, senior og masterrækkerne.

Tak til alle, der var med til at gøre dagen til en god oplevelse.

Klubbens næste udflugtAktivitetsudvalget vil forsøde medlemmernes liv med en tur til Frellsen chokoladefabrik i Roskilde...
21/01/2026

Klubbens næste udflugt

Aktivitetsudvalget vil forsøde medlemmernes liv med en tur til Frellsen chokoladefabrik i Roskilde.
Man skal fastsætte en dato for rundvisningen, efter deres skema, og vi har valgt torsdag den 9. april 2026. Rundvisningen foregår fra kl. 12.30 til 14.00.
En rundvisning koster 100 kr. pr. billet.
Dette fremgår af deres hjemmeside, hvad rundvisningen indeholder:
Rundvisningen på Frellsen Chokoladefabrik er en populær oplevelse. Med vores erfarne værter ved din side, får du mulighed for at opleve det traditionelle håndværk på nærmeste hold og endda få chancen for at prøve dine evner af i vores showroom.
På vores fabriksrundvisning, oplever du produktion i større skala og får indsigt i vores passion for kvalitetsingredienser. Dette er en unik chance for at opleve den ægte magi bag dine favorit søde fristelser hos Frellsen Chokolade.
Hvad er inkluderet?
• Fortælling om Frellsens historie.
• Smagsprøver på bl.a. vores fyldte chokolader.
• Varme drikke (kaffe, te, kakao) samt kolde vand.
• Lav 2 flødeboller du kan tage med hjem eller spise med det samme Rundvisning på vores chokoladegang.

Praktisk information
Ankomst via Frellsen fabriksbutikken i Roskilde.
Ankom gerne 5-10 minutter inden start.
Der forekommer trapper på rundvisningen. Ikke egnet for bevægelseshæmmede.

I bedes venligst tilmelde jer i klubbens aktivitetskalender på hjemmesiden for at deltage. Tilmeldingen er bindende, og I skal MobilePay klubben 100 kr. på 943139 Lyngby Kanoklub.
Transporten med klubbens biler er gratis.
Husk at I skal være aktive medlemmer af klubben.
Vi mødes den 9. april i klubben kl. 11og afslutter i klubben ca. kl. 15.
Sidste frist for tilmelding er den 11. marts 2026. Håber at vi ses.

Aktivitetsudvalget Marianne

Fra Julefrokostudvalget:Julefrokost 2025 i Lyngby Kanoklub.Julefrokostudvalget, bestående af Lillian, Anny og Marianne f...
13/12/2025

Fra Julefrokostudvalget:
Julefrokost 2025 i Lyngby Kanoklub.

Julefrokostudvalget, bestående af Lillian, Anny og Marianne fastholder traditionen for denne årlige julefrokost.
Til dig der ikke nåede at skrive dig på, får du lige et overblik over det store tag selv-bord:

Sild Hvide Karry Fiskefilet
Rejer Gravvad Laks ovnlaks Æg & Tomater
Flæskesteg m/-Rødkål Leverpostej/-Bacon Brød/-Ostekiks
Mørbradbøf m/-alt Frikadeller m/-alt Tarteletter m/-Kylling Oste bord.
Til den søde tand var der chokolademarcipan-roulade og kaffe & te.

Thomas fra kantineudvalget inviterede til buffet, og Kenneth fra bestyrelsen holdt en kort tale, hvor han annoncerede en stor nyhed – det, vi alle havde ventet på:
Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltningen har foreslået, at der gives en anlægsbevilling til udskiftning af broen ved Lyngby Kanoklub i 2026, finansieret af anlægsfonden til uforudsete anlægsudgifter! Et stort skridt i den rigtige retning. Vi kunne ikke ønske os en bedre julegave.
Folk gik glade derfra og så frem til den 24. december. Oprydningen gik hurtigt, da mange af deltagerne hjalp til, og kort efter kunne man ikke se, at der lige havde været knap 50 glade mennesker i lokalet.

Julefrokostudvalget

Adresse

Rustenborgvej 19
Kongens Lyngby
2800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lyngby Kanoklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del