20/07/2026
🎮 Vil du være med til at forme fremtiden for Kolding Esport?
Vi nye kræfter til bestyrelsen.
Kolding Esport er meget mere end gaming.
Siden 2016 har vi arbejdet for at skabe et trygt fællesskab, hvor børn og unge kan dyrke deres interesse for esport, udvikle sig som holdspillere og få nye venskaber. Hos os handler Counter-Strike 2 og Fortnite ikke kun om at vinde kampe – det handler om samarbejde, respekt, udvikling og fællesskab.
Bag det hele står en lille gruppe frivillige. Vi er i dag en kerne på 5 personer, der holder foreningen kørende. Nu er tiden kommet til, at både vores formand og næstformand gerne vil give stafetten videre og tage en velfortjent pause.
Derfor søger vi nye kræfter til bestyrelsen.
Du behøver ikke være ekspert i foreningsarbejde eller esport. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at udvikle en lokal forening, hvor unge mennesker mødes omkring en fælles passion.
Vi har et hyggeligt lokale på 30 m² midt i Kolding med 15 skarpe gaming-PC'er, engagerede trænere og en masse medlemmer, der fortjener, at foreningen fortsætter med at vokse.
Måske har du erfaring med:
🎮 Foreningsarbejde
💼 Ledelse eller administration
📣 Kommunikation og sociale medier
🤝 Koordinering og planlægning
– eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel.
Har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig at høre mere om, hvad det indebærer at være en del af bestyrelsen, så send os en besked. Vi tager gerne en uforpligtende snak.
🙏 Del meget gerne opslaget – måske kender du den helt rigtige person.