23/02/2014
Referat af kampen mod Seest BK
---
Super fight gav sejr!
---
Inden kampens start i dag, kunne der mærkes en intens stemning. Publikum var mødt talstærkt op (10 personer), vi havde en debutant og en målmand ude på banen, da der ikke var mange ressourcer at gøre godt med på bænken.
Kampens første minutter blev en rodet affære for begge hold, hvor det hele bølgede frem og tilbage. Med hårdt spil fra især Seest måtte Harte gå til pause nede med 17-19.
Anden halvleg var en fuldstændig kontrast til første halvleg. Fra at være bagud med to blev Seest holdt fra at score i de første 9 minutter, og holdet kom foran med 3.
Det skal lige siges, at to af målene her blev scoret af målmanden, som i dagens anledning tog tørnen inde på stregen!
Fra at være foran med 3, formåede vi at holde afstand til Seest som gik hårdere og hårdere til vores små tynde forsvars-/ angrebsspillere.
Det hele er dog til sidst ved at blive tæt, da Seest får reduceret.
Kampen ender 30-28!
Værd at vide om kampen
- En fantastisk gejst og tænding fra hele holdet sikrer sejren!
- Casper Jørgensen står bedre, når han har tømmermænd
- Er debutanten, Dennis Urup, ved at overtage Frederik Vinges tjans som straffeskytte?
- Vil Frederik Jørgensen få en fremtid som stregspiller?
- Vi er for søde ved vores modstandere
Næste kamp er på søndag mod Seest BK kl. 12:30. Kampen bliver spillet i Bakkeskolens hal.