NBSIF Senior Fodbold

NBSIF Senior Fodbold Nr. Bjært Strandhuse IF Senior Fodbold Bjært Strandhuse IF har to seniorfodboldhold. I sæsonen 2013 spiller 1. holdet i serie 3 og 2. holdet i serie 5.

NBSIF Senior Fodbold står for et stærkt sammenhold, kammeratskab og at seriefodbold skal være sjovt og ambitiøst samtidigt.

21/06/2015

Sønderborg Inter - "Huse" 3-2 (1-1).
En fin kamp i Sønderborg mellem rækkens oprykker og nr. 3.
Målt på store chancer har vi klart flest, og vi burde have vundet kampen. Alligevel taber vi 3-2 på et "drømmeskud" fra 30 m langt inde i overtiden, ret træls.
0-1 efter 15 min. og Sixhøi udligner minuttet efter til pausestilling 1-1. 1-2 efter 70 min. og Faisal udligner få min. efter, inden 3-2 målet langt inde i overtiden.
Lars Brink for første gang på mål i serie 2, gjorde det flot og han blev kampens spiller, i forhold til sikre indgreb og stort set ingen fejl.
Holdet går på sommerferie og jeg takker af i klubben og på disse sider. Held og Lykke til Lars Uglebjerg, klubben og holdet.
Rigtig god sommer.

14/06/2015

Tak for denne gang.....
Ikke ret meget i denne verden varer evigt, og det gør min trænergerning i "Huse" heller ikke.
Efter 5 gode sæsoner takker jeg af på lørdag med en udekamp i Sønderborg. Vinder vi kampen og Aabenraa taber point mod Nordals, ender vi nr. 2, alternativt nr. 3.
Jeg er stolt af det vi alle har leveret sammen.
Da vi startede for 5 sæsoner siden, var vi nyoprykkede fra serie 4.
Vi spillede i 2 sæsoner med helt i toppen af serie 3, inden vi i 3 forsøg rykkede i serie 2. Her fik vi sidste sæson en 2 plads og i denne sæson formodentligt en 3 plads.
Vi har sammen skabt en "vinderkultur" og har af mange hold vi har mødt fået prædikatet "rækkens bedste omstillingshold", en betegnelse jeg synes rammer lige præcis den form for fodbold jeg gerne vil stå for, erobre bolden og hurtigt af sted.
Med denne form for fodbold har holdet i nu 5 sæsoner været et af de hold der har scoret absolut flest mål pr. sæson.
Jeg vil rigtigt gerne takke Christian Sørensen for hjælpen som holdleder, uden den hjælp og hans gode humør intet hold.
Tak til Bjørn på serie 4, for et fint samarbejde, du har ikke altid haft de bedste arbejdsvilkår som 2 holds træner, men du har altid klaret dig med et smil, super flot.
Samtidig vil jeg takke P***e Uglebjerg for et upåklageligt samarbejde, klubben er heldig at have så dedikeret en mand, der uden beklagelse påtager sig så mange store og små opgaver.
Tak til kasserer, kampfordeler, hjælpere omkring kampene og de altid trofaste tilskuere på "Huse" stadion.
Jeg vil ønske alle de fantastiske drenge jeg har haft med at gøre, held og lykke i deres videre færd i livet, uddannelse, job, fodbold m.m.v. Tak for mange gode timer sammen, jeg har fået mange ny gode venner i "Huse".
Jeg overlader hermed med god samvittighed roret til Lars Uglebjerg, held og Lykke til Lars, der overtager holdet om 1 uge.
God vind til alle i og omkring "Huse".

13/06/2015

"Huse" - Seest 7-2 (5-2).
En knusende sejr i sæsonens sidste hjemmekamp mod et "undskyld Seest", sjældent set skidt Seest mandskab.
Reel set mødte vi vel deres serie 3 hold suppleret med 4 -5 normale serie 2 spillere. Jeg håber virkelig, at Seest finder deres 1 hold til næste lørdag og klarer skærene på sidste spilledag, alt anden vil være trist for så dejlig en klub som Seest.
Tilbage til kampen.
Vi kommer bagud efter få min. spil efter voldsom fumleri i bag, Udligner ved Sixhøi, kommer foran ved Faisal, inden Seest igen på skidt forsvarsspil udligner.
Herfra ser vi os ikke tilbage 5-2 ved pausen efter yderligere mål af Mikkel B, Sixhøi og Narek.
I 2 halvleg 7-2 ved Faisal og Shakib.
Med dagens sejr har vi inden sidste spillerunden erobret 3 pladsen, uanset sidste spillerunde.
Dagens Spiller Shakib, efterfulgt af Sixhøi.
Tak til de mange fremmødte tilskuere og de frivillige hjælpere.
Tak til P***e og klubben for de fine blomster i forbindelse med min sidste hjemmekamp som "Huse" træner.

06/06/2015

Aabenraa - "Huse" 2-4 (0-1)
En fantastisk dag i Aabenraa og en flot fødselsdagsgave til vor anfører Mikkel Bramming der i dag blev 25 år, stort tillykke min ven.
Sol fra en skyfri himmel, et yderst flot og indbydende stadion, et yderst sympatisk hjemmehold, en pletfri indsats og overbevisende sejr. Vi spillede vel vor bedste kamp i år og tilføjede Aabenraa deres første nederlag på hjemmebane i denne sæson. Resultatet lyver en hel del, da vi var klart bedre end 4-2.
1-0 ved Narek efter 2 min. på en indøvet detalje og en første halvleg hvor Aabenraa har absolut nul chancer mod vort kvikke omstilingsfodbold, hvor kun godt målmandsspil og en smule uskarpe afslutninger gjorde, at kampen ikke allerede var afgjort efter 1 halvleg. 2-0 ved Faisal efter 47 min. og den kamp var lukket.
Godt nok reducerer Aabenraa efter 64 min. på deres reel set eneste chance i kampen, men Faisal lukker til 3-1 minuttet efter inden Narek med sit 2 mål cementerer sejret. Aabenraa får et straffe i overtiden klart begået uden for feltet, ren kosmetik og en flot 4-2 sejr, der kunne være blevet meget større.
Vi spiller som hold blændende. alle kæmpede for alle, ingen negative stemninger og ingen ringe tilbageløb som har kostet på det seneste. Helt naturligt i dag holdet som kampens spiller.
Alle skal have stor ros, specielt stor ros til vor 2 reserver fra serie 4/6, der gad bruge en lørdag i Aabenraa, og begge spillede ca. 15 min., Bjørn Rasmussen og Carsten Hansen.
Fortsat god weekend knægte og god TV finale i aften :)

31/05/2015

"Huse" - Haderslev 0-4 (0-2)
Det er aldrig en skam at tabe til et bedre fodboldhold og det gjorde vi klart i dag.
At vi så taber 4-0 er ikke helt retvisende, da vi kampen igennem faktisk har rigtigt mange chancer, men ind ville bolden ikke.
Haderslev havde en blændende målmand og nogle dygtige unge knægte kombineret med et par rutinerende spillere på midten.
Jeg vil gerne rose mit hold for aldrig at lægge sig, og holde en super god tone indbyrdes trods vor problemer i dag.
Stor tak til Karsten From, Kim From og Peter Løwenstein fra vort old boys hold for at hjælpe, klasse fornægter sig ikke.
Kampens spiller i dag Kresten Ipsen for en heroisk indsats på midtbanen. Vi har nu 3 kampe tilbage, næste lørdag går turen til Aabenraa.

23/05/2015

Broager - "Huse" 2-3 (0-1).
Grundet eksamenslæsning, skader m.v. var vi reel set taget 11 spillere til Broager, vor 12 mand var skadet og ham kunne vi heldigvis holde på bænken i hele kampen.
1-0 ved Faisal efter 15 min. Trods flere store chancer til os var pausestillingen kun 1-0.
2-0 på selvmål kort ind i 2 halvleg og den kamp burde være lukket. Broager Får et "kludemål" og vi bliver lidt trætte.
Shakib lukker heldigvis kampen til 3-1, inden Broager kort før tid reducerer til slutresultatet 3-2 til "Huse".
Dagens "Sule" på en fornem præstation Shakib.
Stor Tak til filip, der trådte til da det kneb, og spillede en fin kamp.
Et hyggeligt stadion, en ikke skræmmende modstander og desværre igen en alt for gammel og ringe dommer.
Det holdt hjem og vi tager 3 point med til Kolding.
Der resterer 4 kampe og vi kan realistisk vel håbe på en 3 eller 4 plads. Dog kan vi være med til at bestemme hvem der rykker op, da vi mangler de 4 øverste hold i rækken ud over os selv.
Tak til de to fremmødte "Huse" tilskuere og fortsat god Pinse til alle.

19/05/2015

"Huse" - Nord Als 5-3 (3-2).
Efter et par kampe med kun 1 point igen fuldt hus og hermed behørig luft til de 3 hold der formodentligt rykker ud.
Stor ros til holdet for fint spil i store perioder.
Kun blændende målmandsspil af Nord Als`s målmand gjorde resultatet tåleligt for udeholdet.
0-1 efter 10 min. 1-1 og 2-1 ved Malte på fine oplæg af Faisal,
2-2 inden malte med sit 3 mål sørgede for pauseføring på 3-2.
Narek og Olsen til 4-2 og 5-2 inden Nordals til sidst reducerede til 5-3.
Jeg kunne nævne mange spillere for fine indsatser men selvfølgelig springer Malte i øjnene med et hatrick inden pausen.
Dejligt at se Becker og Thoft tilbage efter trælse skader.
Vi har nu fin luft til de trælse nedrykningspladser og forsøger på lørdag i Broager at det færdigt.
Dagens "Sule" på 3 flotte mål og fin indsats herudover, selvfølgelig for 2 kamp i træk Malte.
Tak til de fremmødte tilskuere trods til tider rigtigt skidt vejr.

14/05/2015

Lundtoft - "Huse" 4-4 (1-3)
uden sammenligning min største skuffelse som "Huse" træner i nu 5 sæsoner.
Denne kamp burde vi kunne vinde, men ak ak ak...
Godt nok var banen ringere end ringe, knoldet og utroligt langhåret, og modstanderne ikke gode men de kæmpede det bedste de havde lært.
Vi kommer bagud 0-1 efter 5 min. efter et hjørnespark, vi udligner til 1-1 ved Faisal, kommer på 2-1 ved sixhøi og 3-1 ved Narek inden pausen. Vi havde spillet skidt men modstanden var ikke eksisterende og 3-1 ved pausen. I pausen bliver vi enige om, at kun vor fejl kan ødelægge den kamp, og det gør vi så.
2-3 efter 46 min. på en stor personlig fejl, 3-3 efter 60 min., igen stor personlig fejl, 4-3 ved Narek efter 80 min. 3 gange fri med deres målmand i slutfasen og 4-4 i 4 minuts overtid, hvor en sølle angriber løber igennem 4 mand der bakker helt ud på parkeringspladsen. En helt igennem elendig kamp mellem 2 ynkelige hold, der på serie 4 niveau, gav de mange tilskuere god underholdning, ind imellem grænsende til det komiske.
Dagens "Huse" spiller må være Malte, som kæmper som en sindsyg,

10/05/2015

"Huse" - Sønderborg Inter 1-2 (1-0).
Tillykke med oprykningen til Sønderborg.
Når man kan vinde en kamp som denne i dag, kan jeg ikke se hvad der kan komme i vejen for Sønderborg.
En total håbløs dommer og meget uskarpe afslutninger i dag giver et smalt nederlag på 1-2.
Omkring dommeren, virkede det i vor optik, som om han var skræmt fra vid og sans i forhold til konstante tilråb og "hjælp" fra både spillere og tilskuere. 3 dommerskøn som jeg simpelthen er uforstående overfor og heldigvis sjældent har set i samme kamp.
Dommerskøn nr. 1 : Sønderborgs målmand der kommenterede hele kampen på fornem vis, løber en halv bane for at fortælle dommeren, at han var ringe, jeg har set gule og røde kort for den slags, ingen reaktion fra dommeren. Dommerskøn nr. 2 : ved stillinen 1-0, får vi en friløber fra midten med kampuret på 46 min, manden fløjter simpelthen af til pause, helt grotesk !!!, dommerskøn nr. 3: Narek sparkes ned i feltet i overtiden af 2 halvleg til klart straffe, fløjten var tavs. (SportsK`s udsendte stod 5 meter fra og var målløs).
Vi kommer foran 1-0 ved Bork på forarbejde af Malte efter 2 minutter, Inter udligner efter 60 minutter og scoret til 2-1 efter 70 minutter. Faisal skyder forbi tomt mål og header over tomt mål på 2 meters afstand, Lystrup header over tomt mål og Narek sparker en bold i fri position i sidenettet.
Vi har masser af muligheder men det blev på alle parametre, bare ikke vores kamp.
Shakib i dag sammen med midtforsvaret, Lystrup / Mikkel B samt Casper B i mål ganske godt spillende.
Vi må ud at træne noget mere, og gøre os klar til Lundtoft på torsdag. Tak for alle de fremmødte tilskuere samt frivillige for støtten, desværre kunne vi i dag ikke betale tilbage med en sejr.

02/05/2015

Seest - "Huse" 0-1 (0-1).
Med Magnussen og Larsen som ny Seest trænere en fornøjelse, at gæste vel byens dejligste idrætspark, hvor jeg selv har haft 4 gode år som træner, for efterhånden mange år siden.
En fantastisk stemning med mange fremmødte tilskuere fra begge lejre, gjorde et rigtigt lokalopgør med en indbyrdes rigtig fin stemning, mellem 2 fine hold. Ikke noget der lignede den "hadske" stemning der har været mellem holdene de seneste sæsoner.
At kampen ender 1-0 er helt misvisende, der var tale om en yderst underholdende kamp, med rigtigt mange store chancer.
Vi kommer foran på en Seest fejl efter 10 minutter ved Malte Lauridsen og har 1 halvleg i vor hule hånd. en Stor Seest chance og reel set adskillige muligheder til os, for at lukke og slukke den kamp. 1-0 til "Huse" ved pausen.
2 halvleg er vi slet ikke i den kontrol vi var i første halvleg og begge hold har mange meget store chancer.
Seest på stolpen samt et par gigantchancer, som Casper napper i målet. Omvendt bør vi også på bla. en friløber lukke og slukke.
Kampen kunne nemt være endt 3-3 men vi vinder 1-0, som jeg set over 90 min. måske synes er ok.
Kampens "Sule" Casper på fornem vis i målet.
Ellers en blændende debut på 1 holdet til Shakib, et flot comeback af Bork efter en langvarig skade og en sikker Mikkel B som kaptajn i bag.
Tak for en fin kamp til Seest og tak til alle vore trofaste tilskuere der havde taget turen til Sydbyen.
Held og lykke til mine venner i Seest, Magnussen og Larsen,
I skal nok få gang i "toget" i har et fint hold, med de rigtige dyder.

18/04/2015

HFK - "Huse" 2-0 (1-0).
Pinlig ringe indsats i Haderslev og vi taber fortjent over 90 min. 2-0, efter 0-1 ved pausen.
Vi er desværre slet ikke klar fra start. Efter 5 min. presser vi 5 mand ved hjørneflaget hvorefter adskillige HFK spillere står fri i feltet på indlægget og 0-1, ren "lilleput".
Herefter er fordelene spillet over til HFK og de behøver ikke komme frem i banen, hvorfor vor normale gode omstillinger grundet manglende bagrum slet ikke fungerer. Alligevel overtager vi spillet og 3 store chancer, den ene på stolpen skal give simpelthen give en udligning.
Jeg sidder og venter på udligningen, da vi trækker den ene af 3 gult kort i kampen, og vort pres ebber ud og der fløjtet til halvleg.
En pause føring som HFK kan være meget tilfreds med.
2 halvleg er for os en katastrofe, vor 4 forreste nedlægger arbejdet og vi skaber kun 1 stor chance i hele halvlegen, hvor Narek meget symtomatisk for kampen gribes ud. Vi spiller de sidste 20 min. i undertal grundet 2 gule kort og HFK har kampen hvor de ønsker den, de kan køre contra, hvorfor de helt naturligt desværre 15 min. før tid scoret til kampens resultat 2-0, iøvrigt på en kæmpe offside, som heldigvis ikke betyder en pind, vi havde alligevel i den halvleg aldrig scoret.
De sidste minutter slår vi op i banen og HFK kunne sagtens have scoret yderligere.
HFK vinder fortjent kampen, vi var ikke klar fra start, vi glemmer at udligne inden pausen, vi trækker uacceptable 3 gule kort og HFK er ganske enkelt målt på denne kamp klogere end os. Det bliver alt for hurtigt på deres præmisser og de afviser os alt for nemt, desværre.
Jeg skal hjem og evaluere kampen. Er vi ikke klar når der fløjtet op, har jeg fejlet fælt. Ligeledes bør en hel del spillere gå hjem og skamme sig for at levere en fornærmende dårlig indsats.
Alt for mange kiggede på deres støvler i stedet for at manne sig op da det gjaldt.
Tak for kampen til HFK og tak til alle vor trofaste tilskuere der havde valgt at bruge lørdag eftermiddag i Haderslev.

11/04/2015

"Huse" - Broager 4-0 (2-0)
3 sejr ud af 3 mulige.
Broager blev sendt hjem med en "mavepuster" efter 90 min. hvor Broager som eneste optræk til chance, får et mål annulleret for offside. Ellers virkede det rent faktisk som om, at Broager overhovedet ikke troede på det og havde opgivet på forhånd. Vi spillede absolut middelmådigt og havde alligevel ingen problemer undervejs, ud over endnu engang på det skammeligste at undlade at score på selv de største chancer.
2-0 ved pausen på mål af Sixhøi og Malte, 3-0 kort ind i 2 halvleg igen ved Sixhøi, inden Patrick Becker presser Broager til et selvmål og 4-0.
Vi kan give alle 3 reserver mellem 25 og 30 min. uden at det betyder noget for spilfordelingen.
Gult kort til Kresten Ipsen for at holde i trøjen.
Dagens "Sule" klart Patrick Becker efter bedste optræden i mine 2 1/2 år i klubben.
Jeg har på diverse hjemmesider de seneste uger kunne læse, at et par dygtige trænere har udnævnt eget hold samt 3 andre hold til oprykningsfavoritter. Vi er herfor rigtig glade for, at vi som et af de 4 "tynde" hold, har været så heldige at opnå 9 point i direkte duel mod konkurrenterne, i vor bestræbelser på ikke at rykke ud af serie 2.
Holdet glæder sig nu sindsygt meget til næste kamp i Haderslev.
Tak til alle fremmødte tilskuere, tak til P***e og Crew for flot ramme om kampen og Tak til kolding Kommune, for at forvandle en "roe mark" torsdag aften, til en blændende kampbane lørdag.

Adresse

Lyshøj Alle 1
Kolding
6000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når NBSIF Senior Fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del